Spiseforstyrrelse tilbage? - har I nogle råd?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg ved ikke om det, jeg skriver nu, er noget, jeg skal skrive til jer om, men nu gør jeg det alligevel.

Jeg har haft en spiseforstyrrelse som ”sluttede” for cirka 2 år siden, en lidt slem en. Heldigvis endte jeg ikke på hospitalet, da mine forældre tog fat i mig i tide.

Jeg går nu på gymnasiet i 1.g. Det er et år siden, at jeg stoppede med at gå til diætist. Jeg føler dog stadig, at det er en del af mig. Jeg har slet ikke de fanatiske tanker, som jeg havde før, men jeg har tager mange kilo på, siden min spiseforstyrrelse. Jeg er dog normalvægtig, og meget af det er også muskler, da jeg styrketræner tre gange om ugen.

Jeg har dog stadig lyst til at tabe mig, ikke 10 kilo som jeg havde en gang, men bare måske 4 kilo, da jeg også har taget på, på grund af at jeg er begyndt at tage p-piller.

Jeg er meget følsom her for tiden, og kan næsten græde over alt. Jeg falder nogen gange i fælden, og spiser usundt, og det er nok også derfor, at jeg begynder at græde, da jeg hele tiden er på slankekur, for at tabe de 4 kilo, som jeg synes, jeg har taget for meget på. Problemet er bare, at det er virkelig svært at tabe de kilo, da jeg er bange for, at få de fanatiske tanker igen og nogle gange føler jeg mig også lettere deprimeret.

Det er bare meget frustrerende at gå på vægten, og se at man har taget på, selvom at jeg spiser sundt, og dyrker regelmæssig sport. Jeg er 168 cm og vejer 56-57 kilo. Det er jo ikke det store, men for halvanden år siden vejede jeg 44, så det er lidt hårdt for mig at tænkte på. Når jeg sidder og kigger på billeder, og videoer fra dengang, ønsker jeg mig altid den krop tilbage, og det er nok også det, der gør mig så sur, at jeg får nemt ved at græde, fordi jeg godt ved, at den aldrig kommer tilbage igen. Har I ikke nogle råd til, hvad jeg kan gøre?

Knus K, 16 år

SVAR:

Kære K

Tak for din mail til Adamogeva. Det er rigtigt, at dit spørgsmål ligger i grænsefeltet af det, vi giver svar på her på Adamogeva. Men vi vil gerne give dig et svar.

Flot indsats allerede

Det er rigtigt flot, at du og dine forældre fik taget fat i spiseforstyrrelsen for nogle år siden. Og at det er lykkedes at få vægten op igen. Spiseforstyrrelse kan være en alvorlig lidelse og der er nogle særdeles risikofyldte følgevirkninger af at sulte kroppen. Så flot at I fik taget fat, og at det lykkedes at få vægten op igen. Dermed har I fået godt styr på den fysiologiske del af forstyrrelsen.

Den psykiske del

Som du selv er inde på, så er der i en spiseforstyrrelse en række tanker og følelser, som kan være meget dominerende. Og så vidt jeg kan se, så har du ikke rigtig fået hjælp til bearbejdning af disse tanker og følelser. Ud fra det, du skriver, så er det min vurdering, at der er behov for hjælp til at håndtere disse tanker og følelser. Derfor vil jeg meget anbefale dig at opsøge en psykolog, der kan hjælpe med den psykologiske side af spiseforstyrrelsen.

Der kan være mange grunde til spiseforstyrrelse og der kan være mange elementer indblandet i denne forstyrrelse. Og derfor er det vanskeligt at give konkrete råd her ud fra din korte beskrivelse. Men jeg fornemmer, at du er en pige med mange gode ressourcer og som samtidig kæmper med nogle udfordringer omkring den psykologiske side af spiseforstyrrelsen. Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at opsøge en psykolog.

Du er skabt værdifuld

Du er skabt som et værdifuldt menneske, og du og din krop er værdifuld præcis sådan som du er. Når du får lyst til at sulte din krop for at tvinge den ned i vægt, og dermed under normalvægt, så kan det hænge sammen med nogle indre billeder af, hvordan du skal se ud. Sådanne billeder bliver dannet ud fra mange forskellige ting, fx reklamer, oplevelsen af andre omkring en, forældre, men også hvordan vort generelle selvbillede er. Vi kommer ofte til sammenligne os med andre, når det drejer sig om, hvorvidt vi er tilfredse med os selv og vor krop. For 200 år siden var det idealet, at man havde megen fedt på kroppen, fordi det var et tegn på velstand. Alternativet var nemlig, at man ikke havde råd til mad. Men i vort samfund bliver der via reklamer og meget andet lavet idealbilleder af, at kvindekroppen er flottest uden de naturlige former og fedtsætninger.

Det ser ud til, at der opstår en indre konflikt og dermed en indre smerte mellem nogle indre billeder af, hvordan du gerne vil have din krop og så virkeligheden. Og at du her fristes til at sulte kroppen frem mod dette billede. Men denne konflikt belaster og dermed opstår tristheden. Derfor tror jeg, der er behov for hjælp til at arbejde med disse indre billeder og dermed nå til en bedre balance og mere harmoni. Så bliver der mere plads til, at du kan være dig i hverdagen, at du kan hvile i dig selv, og at du kan hvile i, at du er værdifuld sådan, som du er. Derfor forslaget om at opsøge en, der kan hjælpe dig med det.

Håber du får mod til dette skridt.

Du ønskes alt godt fremover. Pas godt på dig selv.

Med venlig hilsen
Ole Rabjerg

Annoncer