13 år og ulykkelig forelsket i to - hvordan komme videre?

Kære adamogeva.

Jeg har igennem det seneste år været igennem et masse rod, hvad angår forhold. Jeg har aldrig været den populære pige, og jeg har det meget svært med mig selv, hvilket jeg tror, jeg sender signaler ud om?

For et år siden blev jeg forelsket i M, han var meget den der bad boy type, hvilket jeg altid falder pladask for, mærkeligt!

Inden jeg blev vild med ham, flirtede han rigtig meget med mig, og det faldt jeg med det samme for, da jeg er sådan en pige, som er rigtig nem at imponere og gøre blød i knæende.

Han opfattede med det samme, at det påvirkede mig, og at jeg var vild med ham, så han begyndte at gå og kramme mig hele tiden, hvilket jeg ikke kunne stå for. Han fandt hurtigt ud af, at jeg havde en svaghed for hans øjne, han kunne simpelhen få mig til alt bare ved at kigge mig ind i øjnene, og det gav store problemer, for det gjorde også, at han gik og bad mig om penge, hvilket jeg så gav ham, da jeg ikke kunne modstå ham.

Da der var gået ca. 1 måned med alt hans flirten, så fortalte jeg ham, hvad jeg følte, og der gik det ligesom galt.

Han skrev tilbage til mig, at han overhovedet ikke havde følelser for mig, og han syntes, det var pisse irreterende, at jeg gik og flirtede med ham. Og der blev jeg jo bare sindsyg forvirret?

Han gik jo og flirtede med mig? Derfor spurgte jeg ham, hvad han dog mente med det, da det jo klart var ham, der flirtede med mig? Han blev sur og sagde, at han aldrig ville blive forelsket i sådan en som mig, for jeg levede overhovedet ikke op til hans standard.

Jeg var knust i flere måneder, da jeg virkelig troede, at det skulle være os. Men så blev jeg genforenet med en af mine barndoms venner E, som i en periode, da vi var små, havde mobbet mig, men det havde jeg ligesom lagt på hylden for flere år siden.

Nå men så var der en dag, hvor jeg var sammen med ham og nogen af mine andre venner efter skole, og han sendte nogen søde blikke til mig, som jeg gengældte, og han så ud som om, at han syntes, at det var helt okay.

Vi var jo en større gruppe, men han kiggede kun på mig, og jeg kunne mærke, hvordan der gik en glad følelse igennem hele min krop, når han smilede til mig. Vi havde det virkelig godt sammen, og vi byggede med tiden et super godt venskab op med lidt flirt.

Men efter lidt tid, hvor vi havde sendt hjerter og kyssesmileys til hinanden, tænkte jeg, at vi vel godt kunne lide hinanden, og det lød det også som om, da jeg skrev det til ham.

Men så her for et par uger siden gik jeg i panik, over at han ikke svarede, efter jeg havde skrevet mine følelser til ham. Jeg kunne se, at han havde åbnet beskederne, så jeg gik i panik og tænkte, at nu havde jeg ødelagt det hele, og så viste det sig, at det var fordi, at han var ude og spise? Og så havde jeg siddet og grædt og skreget ned i min telefon kun pga, at han lavede noget andet? Det gjorde mig så flov, og det blev vildt akavet mellem os.

Han stoppede med at sende smileys skrive lange beskeder til mig.

Og det lagde M så mærke til, og han er nu begyndt at smile til mig igen, og jeg kan mærke, at mine følelser for ham aldrig rigtig har været væk.

Men E skrev så til mig her for et par dage siden, om jeg ikke kunne stoppe med at flirte med ham og så tænkte jeg: at smile og være glad kalder jeg ikke at flirte? Han begyndte at kalde mig billig, og at han aldrig har kunnet lide mig.

Seriøst hjælp mig! Jeg vil gerne glemme dem begge, da jeg ikke synes, nogen af dem har bragt lykke ind i mit liv, men følelserne for dem begge kan ikke forsvinde?

Det er som om, at jeg elsker dem begge så meget, at jeg ikke kan give slip og se dem få andre, og nu har jeg lyst til at gøre E jaloux ved at begynde at flirte med M, da jeg ved, at han vil have noget imod det?

Hvordan kommer jeg over dem begge?

Skal jeg søge hjælp hos en psykolog, da jeg græder hele tiden og begynder at ryste, når jeg tænker på det? Jeg føler mig udnyttet, er der noget galt med mig?

Med venlig hilsen
Den forvirrede pige, 13 år