Kære M!
Hvor er det dejligt, at du har mødt en rigtig sød pige i klassen. Det er skønt at læse, at du vægter din tro rigtig højt i dit liv – og derfor også ønsker en kæreste med samme livsværdier.
Du er 13 år, og du skriver, at du ikke søger en kæreste allerede nu. Derfor vil jeg også råde dig til at starte et andet sted med pigen fra klassen.
Start med venskab
Jeg tror, det er en god ide, at du begynder at snakke lidt med pigen og lærer hende godt at kende. Også inden du inviterer hende med til et møde i missionshuset.
Det er dejligt, at du er frimodig og tænker, at du sagtens kan tage hende med. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at pigen er interesseret i at være med til et møde og lære mere om tro. Og allervigtigst, at hun er helt tryg ved dig, som hun følges med – det kan måske føles lidt som at være på ”udebane” for hende ellers.
Selvom det er tydeligt for dig, hvad der ville gøre pigen til den perfekte kæreste for dig, tror jeg, du skal starte med at blive ven med hende. Og her er der jo også gode muligheder for at fortælle hende om din tro, og hvordan du lever dit liv. Det kan jo godt være, at hendes interesse så kommer helt naturligt, og at hun efter noget tid gerne selv vil se, hvordan et møde i missionshuset er.
Hvis du opsøger situationer, hvor I kan tale sammen, dyrke sport sammen eller være sammen med flere kammerater fra klassen, får I mulighed for begge at lære hinanden bedre at kende. Måske viser det sig, at I deler mange interesser og har nemt ved at få tiden til at gå i hinandens selskab. Måske går det den modsatte vej.
Bed for pigen og jeres venskab
Jeg vil opfordre dig til at bede for hende og for, at du på et tidspunkt får en mulighed for at fortælle hende om Gud. Husk, at Gud arbejder med i forhold til, hvilken rækkefølge tingene sker i.
Du kan læse meget mere i vores tema Fra venner til kærester. Fx disse artikler:
Plusser ved at vente med at få en kæreste
Pigevenner og drengevenner
Kære M. Jeg håber, at du finder en god vej – og det er dejligt at læse, at du gerne vil dele din tro!
De bedste hilsener,
Susanne S. Ertbølle
