Hej generte
Nu er jeg utroligt dårlig til at se ind i fremtiden, men jeg nægter at tro, at du skal være genert og i dårligt humør resten af dit liv.
Der sker store forandringer i puberteten
Der kan være mange årsager til, at du synes livet er lidt gråt for tiden. Du er teenager, det betyder i sig selv, at humøret går lige så meget op og ned, som bølgerne ved Vesterhavet eller rutsjebanen i Tivoli. Der er ikke nødvendigvis nogen, der har gjort dig sur eller ked af det; hormonerne og alt det, der sker med kroppen, gør bare, at du indimellem synes, det er lidt trist og svært. Der er ikke noget unormalt i det, og du er ikke syg.
Du kan læse mere om alle forandringerne i temaet: Pubertet mest for drenge.
Jeg kan bl.a. anbefale artiklen: Pubertet - en ekstrem forvandling.
Der er mange ting, der påvirker dig anderledes nu, som du for måske to år siden slet ikke tænkte på. Nu er du måske genert over at skulle tale med en pige. For to år siden legede I alle sammen på kryds og tværs. Nu er det slut med at lege, det er akavet, og du bliver genert, når du skal sige noget til en pige. Særligt, hvis det er én, du godt kan lide.
Det er en naturlig proces, du er inde i
Det går over igen, men der er en periode på et par år måske, hvor det går op og ned med humøret, og hvor genertheden pludselig kan blive til en bremseklods. Du kan prøve at sige til dig selv, at der ikke er sket en ændring. For der er jo faktisk ikke sket noget, som gør at du har grund til at være genert. Din hjerne er bare pludselig blevet smittet med teenagebekymringer og tanker om ikke at være god nok, lækker nok, smart nok og så videre.
Du kan også have et naturligt savn efter mere familie
Du fortæller også, at du har mistet din far. Måske er der et savn der, som indimellem kan gøre dig trist. Du har ingen søskende, som kan dele sorgen over ikke at have en far. Det kan også være skyld i en ensomhedsfølelse. Selvom du er populær i skolen og har det super godt, så kan du stadig indimellem føle dig ensom.
Det kan være godt at have flere at tale med
Når du ikke har en far derhjemme eller nogle søskende, så må du ud og finde nogle gode mennesker at tale med andre steder. Det kan være en onkel eller en fætter, som du stoler på (en fætter som er lidt ældre, men som stadig kan huske, hvordan det var at være 13 år). Prøv at tænke efter, om der er nogen i din omgangkreds, du kan bruge. Det kan også være en god kammerats far, som du kan låne til en snak om teenagelivet og andre ting, der går dig på. Det kan være godt at tale med nogen om det, hvis du synes, det fylder meget.
Det skal nok blive godt igen. Det tror jeg på.
Pas godt på dig selv.
Mange hilsner fra
Anja