Mor og far er skilt – og jeg er vred!

Måske kom beskeden om dine forældres skilsmisse som et chok, eller måske havde du mærket, der havde været optræk til det gennem længere tid. Uanset om det er det ene eller andet, gør en skilsmisse altid noget ved børn og unge i familien. Det er forskelligt, hvordan vi bliver påvirket, men det er helt naturligt, at følelser som vrede, skyld og skam bliver en del af hverdagen. Måske oplever du ikke følelserne lige med det samme, for der kan være så mange informationer og problemer, du skal forholde dig til, men de fleste oplever en stærk følelsesmæssig reaktion på et tidspunkt, efter at mor og far er blevet skilt.

Det er ikke din skyld

Måske kommer du til at spekulere på, om de problemer, du havde i skolen, er en medvirkende årsag til dine forældres skilsmisse. Eller de gange, hvor du ikke lige ryddede op på værelset, som du havde fået besked på. Eller den gang du var ude med vennerne og glemte at sige, at du ikke kunne nå hjem til den aftalte tid, eller de gange hvor du svarede igen. Eller noget helt andet. Du kommer måske til at tænke over, om det er din skyld, de nu er gået fra hinanden. Hvis du nu havde været sødere eller nemmere eller flinkere, så var det måske slet ikke sket.

Lad mig slå fast: Det er ikke din skyld, at mor og far er blevet skilt. Det er IKKE din skyld eller dit ansvar. Det er ikke noget som helst, du har sagt eller gjort eller ikke gjort, der har betydet, det nu er sket. Det er helt og aldeles dine forældres ansvar, at de er gået fra hinanden. Derfor kan skyldfølelsen let komme alligevel – og den er ikke unormal. Det er bare vigtigt, du tager det her med dig: Det er ALDRIG et barns skyld, når forældrene bliver skilt.

Skam og følelse af at være anderledes

Drømmen om det lykkelige familieliv med far, mor og børn går i stykker, når skilsmissen rammer. Også børnenes drøm. Det er svært at være glad. Oven i det kan der være en følelse af skam over det, at mor og far er blevet skilt. Hvad tænker de andre i klassen om min familie? Hvad tænker de om mig? Snakker de andre om mig, når jeg ikke er til stede? Skam er en følelse af at være forkert og alene. Det er en følelse af ikke at slå til og ikke være god nok. Også selv om ingen direkte har sagt noget om det.

For at bremse følelsen af skam er det godt at have nogle at snakke med om det, der sker i familien. For skammen lever bedst i alt det, man ikke snakker om. Måske har du en god ven eller en voksen, du har tillid til, som du kan snakke med. Og selvom det kan være svært at tage hul på en snak om, hvordan du har det lige nu, vil det være det hele værd. For det vil gøre din følelse af skam mindre, og din følelse af at være anderledes og alene vil også blive mindre. Det vil være med til at vise dig, at dine følelser ikke er unormale, og at du ikke er så anderledes, som du måske føler.

Det er ok at være vred

Hvis du oplever, at du bliver vred på mor og far – eller en af dem – er du ikke unormal. Vrede er en naturlig og sund reaktion på noget, du synes, ikke er i orden, eller en reaktion på noget, du synes er uretfærdigt. Spørgsmålet er bare, hvad du gør ved den vrede, der er i dig. For det er vigtigt, du kommer af med vreden, for at den ikke skal blive til en hård knude i din mave og til sidst ende med at gøre dig syg. Samtidig er det vigtigt, du retter vreden mod dine forældre og ikke mod dig selv. Det kan godt være svært at finde en god måde at komme af med vreden på. For det hjælper ikke at eksplodere i vrede over for andre – heller ikke over for dine forældre. Det kommer der ikke noget godt ud af. Derfor er det vigtigt, du kan fortælle om din vrede til en, som du har tillid til, og der lade vreden komme ud på en god måde. Jo mere du kan snakke med en om din vrede og dine følelser generelt, jo mindre vil det fylde i dig på den dårlige måde.

Sig fra og sig til

Der er meget i en skilsmisse, som set med et barns øjne ikke er i orden eller er uretfærdigt. Alle dine drømme om fremtiden kommer i spil. Hvad når jeg bliver student eller bliver udlært eller skal giftes? Kan mor og far inviteres sammen? Og hvad med mine ting og mit værelse? Skal jeg flytte det hele hver anden uge? Det kan være virkelig svært at overskue. Det er dine forældres ansvar at finde ud af med hinanden – og med dig – hvor du skal bo, når de skal skilles. Du har ret til at blive hørt, så stå fast på det.

Det værste kan være, når mor og far skændes eller taler grimt om hinanden til dig. Det er bestemt ikke ok, og du behøver ikke at høre på det. Du kan simpelthen sige til dem, at du ikke vil høre på det, fordi det gør dig ked af det. Du kan holde dig for ørerne eller gå ind på værelset og spille høj musik, hvis de taler dårligt om den anden. Du har lov til at elske begge dine forældre – også selvom de ikke elsker hinanden mere. Måske har dine forældre brug for at blive mindet om det.

Tillidsbrud

Du har oplevet et brud på din tillid til de mennesker, som du troede, du kunne stole fuldt og fast på. Det kan få dig til at tænke på, om du nogensinde kan komme til at stole på dem igen. Tillid er noget, man gør sig fortjent til ved at vise, man er til at stole på. Det betyder ikke – selvom du lige nu måske har mistet tilliden til dine forældre – at den så vil være væk for altid. Men de skal igen gøre sig fortjent til din tillid. De skal vise, at de er til at stole på ved at overholde aftaler med dig og ved ikke at tale negativt om den anden overfor dig. På den måde kan tilliden til dem langsomt vende tilbage.

Alt det med Gud

Hvis du tror på Gud, fylder det måske også dine tanker og følelser. Hvor er Gud i alt det her? Kunne han ikke bare have forhindret, at mor og far blev skilt? Kan man i det hele taget blive frelst, hvis man er blevet skilt? Måske oplever du vrede mod Gud midt i det hele – og er det egentlig ok? Alt det kan du læse mere om i artiklen Mor og far er skilt – hvorfor hjalp Gud ikke? 

Skrevet af:

Steen Møller Laursen

ledelseskonsulent