Kære M!
Hvor er det godt, du skriver til brevkassen. Du har en masse spørgsmål, som du har brug for at få svar på.
Allerførst vil jeg give dig nogle forskellige tanker tilbage, som jeg har fået ved gennemlæsningen af dit brev.
Rod
Først vil jeg gerne anerkende dig for, at du tager dig af det, du oplever som rod. Det giver nemlig mulighed for at få kigget på rodet. Måske få sorteret i det og se, hvor der er mulighed for at starte. Og måske få startet oprydningen.
Familierod
Du skriver, at familien er et stort rod. Jeg lægger særlig mærke til følgende:
- Mine forældre blev skilt, da jeg var 2 år
- Min bonusfar kalder mig for kælling
- Min mor siger ikke noget til det
- Jeg fandt sexlegetøj på min mors værelse
Alle disse punkter har gjort noget ved dig.
Skilsmisse
Du oplevede som 2-årig, at dine forældre blev skilt. Måske har nogen tænkt: Hun er kun 2 år. Men selv små børn mærker stemninger. Du har oplevet, at din mor og far flyttede fra hinanden. Det er en forandring og noget, der griber ind i børns liv. Det greb også ind og skabte forandringer i dit liv.
Bonusfar
Det gør også noget ved et barn, at der kommer en bonusfar ind i familien. Det kan tage flere år, inden børn accepterer den nye bonusfar. At der kommer en “ny far”, er i sig selv en forandring. Og så lyder det til, at I ikke har et godt forhold til hinanden, når han kan finde på at kalde dig en kælling.
At blive kaldt en kælling gør ondt. Kun du kan mærke, hvad det gør ved dig. Jeg kan mærke et sug i maven, når jeg tænker på, at en bonusfar kalder et barn en kælling. Hvad mærker du? Hvis du mærker, det gør ondt, er det meget forståeligt. Du fortæller ikke ret meget om din far. Hvor er han henne i alt dette her?
Måske kan du få noget hjælp ved at læse artiklen På vej ind i en ny familie.
Mor
Du nævner, at din mor ikke siger noget, når din bonusfar taler nedværdigende til dig. Og du spørger, om du skal snakke med hende om sexlegetøjet.
Først vil jeg spørge dig, hvilket forhold du har til din mor? Ville det være godt at starte et helt andet sted end en samtale om sexlegetøjet? Vil det være en idé, at du som det første får fortalt hende, at du har brug for, hun ser og hører dig? Og kunne det være en mulighed, at du fortæller hende, hvad det gør ved dig, at din bonusfar kalder dig kælling, og at hun ikke siger noget? Hvordan ville det være at prøve at skaffe et tillidsrum, hvor I får snakket om, hvordan du har det?
Spørgsmålene
1: Hvad skal jeg sige til min far?
Hvilken relation har du til din far? Det spørgsmål har jeg allerede stillet. Hvad kan du bruge din far til? Er det muligt, du kan trække ham ind, så du har ham at vende dine frustrationer med? Eller måske bare en enkelt af dine frustrationer.
Du skriver, at din lærer sidste år har løjet. Vil det være en idé at få talt ud med denne lærer? Kunne det være sammen med din far? Eller din mor?
2: Hvad skal jeg gøre ved min bonusfar?
Her vil jeg spørge dig, om det vil være en mulighed at tale med din bonusfar sammen med din mor, efter at din mor og du har snakket om hans nedværdigende måde at tale til dig på.
3: Skal jeg fortælle mor om sexlegetøjet?
Jeg har allerede nævnt, at det kunne være en mulighed at starte et helt andet sted: At skabe et tillidsrum. Se under afsnittet Mor.
4: Hvad skal jeg gøre ved den populære pige og den søde dreng?
Jeg får lyst til at stille et modspørgsmål: Har du lyst til at være kæreste med en, der sådan tager en ny kæreste ind næsten uden videre?
Jeg forstår godt, det er svært at vælge ham fra, når du er forelsket i ham. Alligevel vil jeg spørge, om du er tryg ved at have en kæreste, som lytter mere til andre end dig? Det kan måske hjælpe dig til at slippe ham.
Jeg håber, du får mulighed for at arbejde videre med det, der fylder i dit liv. Måske du får mod til at gå videre med det, som vi nu har kommunikeret om via brev.
Jeg vil også ønske, du en dag finder en voksen, som du tør vise tillid, for der findes voksne, som du trygt kan stole på. Det er meget store ting at gå med alene. Prøv at overveje, om der er en lærer, du kan betro dig til eller en venindes mor eller en anden voksen, du kender.
Der er også foreninger i Danmark, som hjælper børn til at finde en voksenven. Hvis du er interesseret i det, kan du nævne det for din mor, og I kan sammen kigge på hjemmesiden Børns voksenvenner.
Måske kan du finde noget hjælp i artikler og svar i vores tema Når mor og far skilles.
Du er også altid velkommen til at skrive til os igen.
Rigtig mange hilsner
Hanne Esmarch
