Kære J
Tak fordi du skriver. Du har fuldstændig ret. Vi har skrevet en masse om jalousi og følelser, men vi har ikke lige haft helt fat i det, du gerne vil vide noget om. Du bøvler lidt med din veninde, kan jeg se.
Vi sammenligner altid med de perfekte
Når vi er sammen med andre mennesker, så gør vi ofte det, at vi sammenligner os med dem. Når jeg ser en smuk og slank kvinde med det smukkeste hår og den fineste hud, så tænker jeg: "Åh, bare jeg var lige så smuk som hende eller måske smukkere." Jeg sammenligner mig med alt det perfekte, jeg kan finde ved hende. Jeg ved ikke, at hun måske er rigtig ked af et eller andet, fejler noget eller er rigtig dårlig til at spille fodbold. Der er ikke nogen, der er 100% perfekte.
I forhold til din veninde kan du se, at hun er dygtig i skolen, og at hun er smuk. De andre kan lide hende og hun er populær. Samtidig fortæller du også, at hun virker trist.
Når hun har brug for at tale grimt til dig, viser det også, at hun ikke har det godt. Hvis hun havde det godt med sig selv og var tilfreds med sig selv, ville hun ikke have behov for at sige grimme ting til dig. Så måske er hun rigtig usikker indeni. Måske tror hun ikke på sig selv og kan ikke selv se, at hun ser godt ud. Der er noget, hun synes er svært, siden hun har behov for at nedgøre dig og at gøre sig selv mere spændende.
Du skal sige, hvad der gør dig ked af det
Du skal prøve at lade være med at se det som en konkurrence. Vær glad for, at du er dygtig til skolearbejdet. Vær glad for, at du har en god veninde. Og så skal du sige sandheden. Du skal – en dag hvor du har mod til det – sige til din veninde, at du bliver ked af det, når hun siger grimme ting. Du skal fortælle hende, at du er rigtig glad for at have hende som veninde, og at du nyder det, når I hygger jer sammen, men at du bare bliver så ked af det, når hun siger noget, der ikke er positivt om dig.
Jeg vil også anbefale dig at betro dig til din mor. Hun kan se, du er ked af det, og hun er interesseret. Der er så mange unge mennesker, som har forældre, der er alt for optagede af arbejde og alt muligt andet, så de ikke ser, hvordan deres unge teenagere har det. Måske er det sådan hjemme hos din veninde. Men du har en mor, der har SET dig. Hun har lagt mærke til, at du er ked af det, og hun vil gerne lytte til dig. Benyt dig af den mulighed.
Ja, måske har hun nok at se til, men hun har opdaget, at du er ked af det. Grib chancen og fortæl hende, hvad der går dig på. Måske skal du gøre klar til at gå tidligt i seng en aften og så spørge, om hun lige gider snakke med dig – eller du skal gøre det, når I er på en shoppetur sammen. Eller måske skulle du springe ud i at sige det, lige når hun spørger, hvordan du har det. ”Ja, mor jeg har det godt, men der er en veninde, der gør mig lidt ked af det.”
Det er dig, der bestemmer, hvordan du ser dig selv
Jo mere du finder dig i at blive kaldt grim eller at få at vide, at du er dårlig til noget, jo mere vil du tro, at det er sandheden. Men du ER god til dit skolearbejde, og du ER en god veninde, og jeg er sikker på, at du ER smuk. Det skal du tro på, og lad ingen prøve at overbevise dig om noget andet.
Hvis du går alene med det og ikke får læsset af nogen steder eller ikke får sagt fra, så får du på et tidspunkt brug for en psykolog. Du mærkede selv, at det lettede at skrive til os. Sådan vil du også føle det ved at tale med din veninde og med din mor.
Held og lykke med samtalerne med din veninde og med din mor.
Jeg tror på, at det skal blive godt.
Kærlig hilsen
Anja
