Svigtet af politiet – hvordan kan det være?

Vis spørgsmål

Jeg føler mig svigtet af politiet. Jeg har haft en meget turbulent barndom. Jeg har en syg far, som går med iltflasker og min mor, som bor sammen med hendes kæreste. De kan godt finde på at drikke i hverdagene og når de bliver fulde, bliver de også uvenner.

Nu til min historie:

Min far er som sagt syg, han lejer lejligheder ud. Vi har haft en lejer, der blev smidt ud, for han betalte ikke. Det var han jo ikke tilfreds med, så han har haft slået ud efter min far engang, udenfor sidste år i august, politiet kom og der skete ikke rigtig noget.

Han kom endnu engang efter noget tid, han bankede på. Jeg sidder på værelset og min far i stuen. Min far åbner og jeg kan høre, at der bliver råbt. Jeg åbner døren der ud til, og jeg kan se, den tidligere lejer skubber min far hen til mig, da han ser mig. Jeg tager min far væk og prøver så at få ham ud af vores hus. Det lykkes, efter han fik kaldt mig alt muligt og truet mig på livet. Bagefter ringede vi til politiet, men de ville ikke komme, da vi selv havde åbnet døren.

Da vi endelig troede, det hele var væk og vi ikke skulle have døren låst, banker det på en dag i januar. Min far er på toilet og jeg går ud og åbner. Jeg kan se en med hættetrøje, som lige pludselig vender sig rundt med en hammer i hånden og begynder at slå ud med den. Jeg prøver at få lukket døren, men uden held. Min far kommer ud fra toilettet og prøver at hjælpe mig med at lukke døren, men da der bliver slået ud efter mit hoved, løber jeg hurtigt væk og lejeren er i fuld gang med at slå min far. Jeg kommer hen og får min far væk, han bløder fra tindingen og armen.... jeg får smækket døren ind i hans arm op til flere gange, hvorefter han trækker den til sig, og kører væk i en bil. Vi får ringet til politiet og min onkel, som bor ved siden af.

Da politiet kommer, snakker jeg med den ene om, hvad der er sket og jeg siger det hele osv.. lige pludselig skulle det gå hurtigt, der var ikke engang tid til at vente på ambulancen, så vi kørte en strækning, som normalt tager 40 min. Det gjorde politiet på 15 min. puha!

Da vi skulle i retten, blev jeg ikke betragtet som offer, men som vidne. Jeg følte mig svigtet af politiet, bare fordi jeg ikke havde en eneste skræmme, så var jeg ikke et offer.

Hvordan kan det være?

Hilsen Louise :( 15 år

SVAR:

Kære Louise.

Tak fordi du skriver til Adam og Eva med din frustration!

Det virker til at være en rigtig barsk omgang, dig og din far har været udsat for. I er blevet truet flere gange, og det er helt klart, at du i sådanne situationer har brug for at blive hørt, og at der er nogen, der har omsorg for dig. Med din beskrivelse, kan jeg godt følge dig i, at det virker som om, politiet har svigtet dig. Med det, du skriver, at du ikke betragtes som offer, men kun som vidne, kan være et rigtig hårdt slag. For jeg tror, du føler dig som offer i denne sag også!

Det er rigtigt, at politiet ikke kan gøre så meget, når I første gang selv åbner døren for ham den tidligere lejer. Der er også retningslinjer, ift. hvad politiet egentlig kan gøre, når der ikke er tale om det, der hedder personskade. Første gang truer han og skubber også din far, men det er ikke nok til at være personskade, selv om man kan stå med følelsen af at være offer og uretfærdig behandlet.

Næste gang han kommer, er det helt klart, at han ønsker at gøre skade på jer, da han slår ud med en hammer. Det skal politiet også reagere på, og de kommer da også hjem til jer.

Efterfølgende har der været en retssag, hvor du skriver, at du føler dig svigtet af politiet, fordi du kun blev indkaldt som vidne, og ikke betragtes som offer. Hvad der ligger i, at politiet ikke betragter dig som offer, har jeg lidt svært ved at gennemskue, da du ikke skriver så meget om, hvad det er, de helt konkret vurderer.

Tal med en voksen om den voldsomme oplevelse

Lige meget hvad, de mener, så skal du vide, at du har ret til at føle dig som offer i den her sag. Det har været en rigtig voldsom oplevelse for dig. Jeg håber, du har en voksen, du kan gå til og snakke med om det her. Jeg tror ikke, der er så meget at stille op ift. politiets vurdering, men for mange vil det være en stor hjælp at kunne bearbejde denne følelse af svigt fra politiets side, ved at tale med en anden person, der er ældre end dig, og som du har tillid til. Det kunne være en lærer, en leder/træner, hvis du går i ungdomsklub eller til noget sport. Det kan også være du kan hente hjælp ved en, der slet ikke kender dig, og derfor ringe gratis til det, der hedder BørneTelefonen på 116 111.

Håber du har fået svar. Ellers må du meget gerne skrive igen!

Mvh.

Thea :)

Annoncer