Kære "Håbefulde"
Du forklarer, at du kan komme til at sige ting uden at tænke over det. Du fortæller også, at når du får det at vide, bliver du ked af det, fordi du godt ved det.
Jeg kommer til at undre mig over, hvad det er, du godt ved og hvad det er, du bliver ked af?
Min forestilling er, at du bliver ked af, at du kommer til at sige ting, der sårer et andet menneske. At du kan komme til at sige ting, som andre bliver kede af, hvilket du herefter selv bliver ked af.
Jeg tænker ikke, at dit ønske er at såre andre. Typisk har vi mest lyst til, at gøre folk glade og blive rigtig gode venner med dem. At komme til at sige ting der sårer andre kan være udtryk for mange ting, og jeg vil her forsøge kort at skitsere et par stykker, du måske kan genkende ift. dig selv.
At sige ting før man tænker, hvor man kommer til at såre andre kan være et ønske om:
- at hjælpe, men man ved ikke hvordan.
- at være ærlig, men man ved ikke hvordan den mest hensigtsmæssige måde at være ærlig på kan se ud.
- at høre til i den gruppe man står sammen med. Det at komme til f.eks. gøre grin med en anden, kan gøre at man ikke selv bliver gjort til grin – det kan være et udtryk for en usikkerhed, du måske føler sammen med andre, hvor det er svært at vurdere, hvad der er passende hvornår.
Måske du kan nikke genkendende til en af disse pinde. Måske er det noget andet, der er på spil for dig. Stil dig selv spørgsmål om, hvorfor du giver de kommentarer, du gør – hvornår gør du det typisk. Er I mange, er I få, når det sker?
Det kan gøre det lettere for dig at arbejde med, hvad du siger, hvis du ved, hvornår det typisk sker og hvad der kunne være mulige grunde til det.
At sætte sig I den andens sted
En god huskeregel ift. at snakke godt sammen og undgå at komme til at såre andre er at forsøge at sætte sig i den andens sted. Stil dig selv spørgsmål som: Hvis jeg havde været den anden, hvordan ville jeg så føle, hvis de her ting blev sagt til mig? Hvis jeg havde været den anden, hvordan ville jeg så reagere på det sagte? Hvis jeg var den anden, hvilken fornemmelse ville jeg så få i maven over det sagte?
En anden god huskeregel er at tænke over, hvad den anden har mest brug for at høre? Hvordan kan du bedst støtte den anden? Hvordan kan du bedst møde den anden, hvor den anden er?
Broen
Jeg har lyst til at dele et billede med dig, som måske kan hjælpe dig.
Forestil dig en bro med et land på hver side. Du står på den ene side af broen i dit land, og din ven står på den anden side af broen i sit land. Når man snakker sammen, vil man typisk skiftevis bevæge sig frem og tilbage på hinandens lande. Du vil fortælle om, hvordan det er at være dig – fortælle om din hverdag og det du er glad for og træt af. Din ven vil tilsvarende fortælle, hvordan han/hun har det. Man vil skiftes til at snakke og til at lytte.
Nogle gange kan vi komme til at blive i vores eget land og vores egne oplevelser, så vi ikke lytter til, hvad det anden fortæller og giver udtryk for. Vi er måske opsatte på at løse den andens problemer, joke med den andens kommentarer eller selv at få mere plads til at fortælle.
En ide for dig kunne være, at når du står sammen med din ven, så øv dig i at gå med over på din vens land. Øv dig i at lytte aktivt til, hvad din ven fortæller uden at være dømmende, jokende eller nødvendigvis have et ønske om at løse problemerne. Øv dig i at give plads til den anden og lytte til, hvad den anden kunne have brug for.
Jeg ønsker dig alt godt.
Venligst Stine