Kære Michael.
Mange tak for din henvendelse til AdamogEva.dk. Det er rigtig godt, at du tager dig selv alvorligt og tager initiativ til at skrive med henblik på at få hjælp til at finde en løsning og forhåbentlig kunne få det bedre igen.
Jeg vil prøve at komme med nogle forslag og refleksioner på det, du skriver.
Dejligt at vide sig elsket.
Det er et grundlæggende behov for os mennesker, at vi mærker, at vi er elsket. Og det er rigtig svært, når følelserne mellem to mennesker har forskellig betydning for den enkelte. Det er meget forståeligt. Jeg kunne forestille mig, at du er meget splittet, for på den ene side er du glad for, at hun giver udtryk for, at du er den bror for hende, som hun aldrig har haft. På den anden side ville du jo ønske, at du ikke kun var som en bror for hende, men hendes kæreste.
Du spørger, om du skal være taknemmelig over at betyde så meget for hende og acceptere dine følelser?
Jeg vil svare ja til begge dele og samtidig er jeg i tvivl om, hvad du konkret mener med, at du skal acceptere dine følelser?
Det er meget naturligt, at det for os mennesker giver en glæde, at have stor betydning for et andet menneske. Du kan ligeså godt acceptere dine følelser, for de er en del af dig og opstår som konsekvens af nogle omstændigheder, du bliver sat i. Spørgsmålet er så lige, hvad der for nuværende er bedst for dig, i den situation, hvor følelserne, som jeg ser det, er rakt mod en, som ikke tager imod på den måde, du kunne ønske.
Afstand kan give dig ro.
Umiddelbart tænker jeg, at for nuværende har det for store omkostninger for dig, at have kontakten til hende... Det er i alt fald en overvejelse værd, om du ikke - i hvert fald for en tid - skulle fortælle hende, at det er for hårdt for dig, at I har forbindelse med hinanden, når det kun er som venner??
Valget er selvfølgelig dit, men som jeg ser det, er det for svært for dig at være i. Det, at dit søvnbesvær kom så kraftigt tilbage, kan for mig at se, være et tydeligt udtryk for, at det ikke er godt for dig med kontakten.
Kroppen har brug for hvile
Dit første spørgsmål går på, hvorvidt du skal søge læge.
Det er jo rigtig vigtigt, at kroppen får den hvile, den har brug for. Det er en stor belastning og stressfaktor for kroppen, hvis den gennem længere tid ikke får den søvn, der er nødvendigt.
Hvis du vælger en pause fra kontakten med hende, så vil du måske også kunne sove bedre, ligesom tidligere. Skulle det vise sig, at søvnproblemet fortsætter så ja, jeg mener bestemt, du skal søge læge, hvis ikke du sover mere end omkring 3 timer om natten.
En at tale med.
Nu fremgår det ikke, hvorvidt du har nogle i dit netværk, som du kan snakke med, men ellers kunne det også være en mulighed at tage kontakt til en psykolog eller psykoterapeut for at få sat ord på og på den måde blive klar over, hvad der er mest rigtigt for dig.
Jeg vil ønske for dig, at du snart får det bedre igen og også derved får mere glæde ud af dit højskoleophold.
Kærlig hilsen Dennis