Skal jeg bare vente på, at han bliver klar til at være kærester?

Vis spørgsmål

Hej brevkasse. Jeg er meget forelsket i en dreng i min gymnasieklasse og har været det i næsten et år. Vi havde noget i 2-3 uger, hvor vi sås og var intime sammen. Vi blev enige om at slutte det. Det var ikke sådan, at han sagde til mig, at han ikke ville mig. Jeg trak mig også, fordi det simpelthen var usundt for mig. Vi sluttede det altså uden et reelt brud — vi var jo heller ikke kærester. I de næste måneder snapper vi stadig, og vi ses jo hver dag i skolen. Derfor er der stadig grobund for forelskelsen, men jeg får lagt låg på den og når til et punkt, hvor jeg er overbevist om, at han ikke vil mig, og at jeg bliver nødt til at “komme videre”.

Men det er, som om hver gang vi “stopper”, hvad end vi har, og lader der gå tid, så finder vi alligevel hinanden. Jeg går fra at kunne lide ham til nu at elske ham. Meget. Vi aftaler at mødes for at snakke det hele igennem. Han siger, at jeg gør ham glad, at han kan lide mig, og så giver han mig en masse komplimenter. Men han siger samtidig, at han ikke ved, hvad hans hjerte fortæller ham. At han ikke ved, om han vil være en god kæreste, og at hvis vi indledte noget, ville han være bange for at såre mig, hvis nu det ikke fungerede.

Efter vores snak kysser han mig, og det udvikler sig til lidt mere. Vi ligger igen og kigger forelsket og smilende i hinandens øjne, og de disse timer er jeg ikke et sekund i tvivl om hans følelser for mig. Jeg elsker at være sammen med ham. Han kysser mig også farvel, men ønsker ikke at hans forældre skal finde ud af, at jeg var der “lige nu i hvert fald” siger han.

Nu kommer mit reelle spørgsmål: Efter den nat med ham har jeg igen oplevet abstinenser. Jeg savner ham med det samme, jeg træder ud ad hans dør. Og jeg ved ikke, om det var forkert af mig at lege med på det, som han indledte, når han ikke ved, hvor han står i forhold til os. Men det er snart et år, hvor vores følelser for hinanden ikke har ændret sig. Jeg er trist ved tanken om, at han er i tvivl, om han har lyst til at indlede et forhold. Hvad skal jeg gøre nu? Skal jeg trække mig og give ham tid, eller skal jeg fortælle ham præcis, hvad jeg føler og bede ham om et endegyldigt svar eller andet? Det er svært for mig at leve med den uvished, men samtidig tro på, at mine følelser er gengældte. Det er virkelig sådan en kærlighed, hvor man føler, man har fundet sin soulmate, fordi der er ingen af os, der kan modstå hinanden, når vi først er sammen.

M, 17 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Kære M

Tusind tak for dit lange, dejlige brev.

Først: Jeg er så glad for, at du vover at dele dine tanker og følelser – jeg ved, det er følsomt. Dernæst: Jeg vil gerne dele mine overvejelser med dig, hvis du til gengæld lover at bære over med mig, når jeg tager fejl og gætter ved siden af. Det er vilkåret, når vi skriver sammen på denne måde i stedet for at snakke om tingene over en kop the.

Til sagen: Jeg fornemmer, at du er en pige, der er god til at sætte ord på det, du oplever og føler. Dit brev er langt og detaljeret, og det gør det let at leve sig ind i, hvad du oplever. Jeg tror, du har et rigt indre liv, en god fantasi, masser af tanker om alt muligt. At læse dine skriverier er som at få et kig ind i en fortryllet have. Det er både en gave og en opgave, når man er så forelsket, som du er.

I havde nogle intense uger i starten, hvor han trak sig, og du bagefter beskyttede dig selv ved også at trække dig. Bagefter har I flirtet, skrevet og været sammen men intet fast og intet aftalt.

Hold hovedet koldt og hjertet varmt

Jeg vil opmuntre dig til at bruge din sunde fornuft. Det her kommer desværre til at gøre ondt. Læs dit brev til mig langsomt igennem og understreg alle de steder, der beskriver det, han gør. Udelad alt det, du tolker, føler, tror, håber og tænker. Se kun på hans handlinger:

  1. Han trækker sig
  2. Han er sammen med en anden
  3. Han siger, han ikke vil være en god kæreste
  4. Han tager ikke initiativ til at blive kærester, selvom I er sammen on and off
  5. Han ønsker ikke, du skal møde hans forældre.

En ung mand, der har mødt en, han for alvor vil have i sit liv, opfører sig ganske enkelt ikke sådan. Og hvis han opfører sig sådan, selv om han virkelig elsker dig – så må jeg sige højt og tydeligt: Så ønsker DU ikke, at han skal være en del af dit liv, for det vil knuse dit hjerte.

Brug din fantasi på den gode måde

Du har en levende forestillingsevne, og det er en vidunderlig ting. I en situation som denne er det til gengæld klogt at holde den i stramme tøjler, så du hjælper dig selv til at se virkeligheden klart.

Det er, som om du bruger din fantasi til at se uden om de tydelige tegn, der viser, hvor du har ham. Du taler om forelskelse, forbindelse, soulmates – og jeg forstår det godt, tror jeg. Det er sådan, det er at være forelsket! Men ... Hans handlinger og ord skal være der, hvis du skal kunne regne med, at han også har det sådan. Og det er de ikke.

Du tager ham i forsvar ved at fortælle om jeres dybe forbindelse, og at han er genert og lidt nervøs. Men selv generte mænd kan fortælle, hvad de har på hjerte, hvis de vil.

Hvad mener han?

Mit bud er, at han virkelig godt kan lide dig; kan lide følelserne af bekræftelse og sex når I er sammen, men at han ikke for alvor er forelsket. Det gør mig ked af det at skrive det til dig, for jeg ved, at det gør ondt. Hvis I begge to følte en dyb forbindelse, var forelskede og soulmates – så havde I været kærester nu. Han kan ikke være i tvivl om, at du vil ham. Jeg tror, han holder af dig og ikke vil såre dig – hvilket præcis er det han siger, før I er sammen igen.

Og hvorfor er han bange for at såre dig? Jeg tror, det er fordi, han ved du holder mere af ham, end han holder af dig. Det kærligste af ham ville være at sige nej, men det kan være svært. Derfor skal DU gøre det for at beskytte dig selv. At sige stop til at blive leget med er også en måde at vise både sig selv og ham, at du ønsker en kæreste, der ER kæreste i ord og handlinger.

Hvad nu?

Måske kan det hjælpe dig at læse nogle svar til andre:
Hvordan kommer jeg over mit crush?
Skal jeg vente på ham eller sige stop nu?
Vi deler sex men er ikke kærester – hvorfor er jeg så jaloux?

Hvis du har brug for at sige noget til ham, kunne det være noget i retning af: “Du betyder så meget for mig, og jeg elsker dig. Du er meget velkommen til at være i mit liv – som min kæreste. Er du ikke klar til det, så har jeg den største respekt for det og ønsker dig alt vel på din vej. Hvis du skifter mening, så er du velkommen til at skrive, og tiden vil vise, om jeg stadig er interesseret på det tidspunkt.”

Her brænder du ingen broer, men du sender ham videre med al den varme, du føler. Du er tydelig om, hvad du ønsker og behøver samtidig med, at du respekterer og beskytter dig selv.

Held og lykke med det hele! Jeg ønsker dig alt vel og Guds kærlighed over hele dit liv!

Kærlig hilsen
Anne Kathrine

Annoncer