Kære Menzamus
Det kan være svært at glemme sin første store kærlighed, og jeg synes, det lyder meget naturligt, at tankerne om din ”gamle” kæreste dukker op nu, hvor du ikke har en kæreste. Tanker og følelser hænger sammen, og derfor vil tanker om, hvad der var engang, også udløse følelser. I dit tilfælde følelser, der fører til savn.
Hvordan komme videre?
Du har et stort ønske om én gang for alle at komme videre. Du har allerede forsøgt meget for at glemme ham og komme videre i dit liv; men tankerne og følelserne vil ikke rigtig slippe sit tag i dig. Eller også er det dig, der ikke rigtig vil slippe dit tag i tankerne og følelserne? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vi mennesker nogle gange kan komme til at dyrke tanker og følelser, som er forbundet med en form for smerte. For eksempel den smerte, der kan være forbundet med en ulykkelig forelskelse. En sådan smerte kan på en gang være både ubehagelig og behagelig, og den omtales derfor nogle gange som den søde smerte.
Ret fokus mod det, der gør dig glad
Når jeg læser din henvendelse, kommer jeg også til at tænke på, om savnet og længslen efter din ungdoms kæreste måske er et udtryk for en generel længsel efter én at dele livet med? Din ungdoms kæreste fungerer så bare som et mere håndgribeligt udtryk for denne mere diffuse længsel.
Det, jeg vil forslå dig at gøre for at komme videre, er at tænke på noget andet end din ungdoms kæreste og det, I havde sammen. Fokuser på tanker og aktiviteter, der gør dig glad. Gør det gerne uden at tænke på, at det er for at glemme din ungdoms kæreste. Gør det i stedet, fordi du ønsker at være god ved dig selv. Fylder du dit liv og dine tanker med nyt indhold, vil der blive mindre plads til din ungdoms kæreste, og mindet om ham og de dermed forbundne følelser vil med tiden finde et mere naturligt leje.
Måske behov for mere hjælp
Du skriver, at du både har forsøgt at motionere dig ud af smerterne, at sulte dig og at spise dig igennem smerterne. Ud fra din beskrivelse er det vanskeligt for mig helt at afgøre, hvor alvorlige dine ”forsøg” har været. Men det kan du nok selv svare på, hvis du tør være ærlig overfor dig selv.
Er der tale om alvorlige forsøg, tror jeg, du har brug for mere hjælp, end jeg kan tilbyde dig her på AdamogEva.dk. Så måske får/har du brug for samtaler hos en psykolog eller terapeut, som kan hjælpe dig med at finde mere hensigtsmæssige måder at håndtere smerte på.
Håber, mit svar kan hjælpe dig videre.
Jette