Min veninde flirter med ham – kan hun godt være det bekendt?

Vis spørgsmål

Hej Adam Og Eva, hvor jeg dog håber, I måske havde nogle ideer til, hvad jeg kan gøre - da jeg står en rimelig svær situation.

Jeg startede på efterskole her i august, og jeg mødte en sød fyr. vi snakkede rigtig godt, og det udviklede sig til at holde lidt i hånden og hygge lidt. Jeg fik også en rigtig sød veninde, som jeg synes var heeeeelt fantastisk.

Han begyndte at fortælle mig, at han virkelig godt kunne lide mig, og han prøvede at kysse mig. Jeg valgte at afvise ham, da jeg ikke havde de samme følelser for ham på det tidspunkt! Min veninde hun støttede mig meget i det.

Efter noget tid fra hinanden, begyndte jeg at få følelser for ham. Selv om det nok var lidt for sent. Men min gode veninde flirter rigtig meget med ham, og jeg er skide bange for, de har noget. For inderst inde vil jeg bare gerne have ham. Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op. Kan hun være det bekendt?

Håber I kan hjælpe, det ville være virkelig dejligt!

SVAR:

Kære 16 årig.

Jeg har tre svar til sig:

  1. Hm.... tænker lidt at det er en del af det at være unge. At man flirter lidt med een, hvorefter man taber interessen for igen at blive lidt lun?
  2. Jeg synes, du skal tale med din veninde om det. Var hun også lun på ham i august og hvorfor sagde hun det så ikke, så der var rene linjer imellem jer. Hvis hun var lun på ham dengang, ja så kan man sige det var mere ærligt bare at melde det ud. Hvis det er sådan, at hun var lun på ham dengang og fik dig til at holde dig fra ham, ja så kan man sige, hun var snu og taktisk. Hvis det er sådan, det er, må du jo overveje, om du kan blive ved at være veninde med hende. Men måske er hun bare blevet lun på ham senere, og på den måde har ingen af jer jo patent på ham!
  3. Kan du ikke forsøge at flirte med ham igen. Måske kan du vinde ham tilbage. Husk på, ingen ejer retten til ham. Hvis derimod en af jer var i et etableret forhold med ham, synes jeg selvfølgelig, det ville være noget andet. Men som du beskriver det, så er han jo en fri mand endnu.

Håber du kan bruge mine svar.

Venlig Hilsen

Steen Kruse

Annoncer