Kære B
Det er en rigtig svær situation, I er havnet i, og jeg kan godt forstå din tvivl om, hvordan du skal agere lige nu.
Som jeg læser dit brev, er det først og fremmest din kone, som har svært ved at finde sig selv og være sig selv i jeres ægteskab. Det har I jo begge et ansvar for; men det kan være svært for dig at gøre noget, fordi det kun er hende, der kan beskrive, hvad hun har brug for.
Respekter din kones grænser
Som du selv skriver, skal du være varsom med at presse hende eller kræve noget af hende. Når hun selv beskriver det, som om at hun har mistet sig selv i jeres ægteskab, så er det først og fremmest vigtigt, at hun får tid og ro til at finde sig selv igen, og det kan jeg mærke, at du også har respekt for og gerne vil give hende. Det betyder, at du skal have øje for, hvornår det er, du træder hende for nær, for det er åbenbart svært for hende selv at mærke det og give udtryk for det.
Det nemmeste er, hvis I kan snakke om det, så du kan give udtryk for, hvordan du har det og meget gerne vil respektere hende og hendes grænser, så du inviterer hende til at give sin mening til kende. Det gælder både fysisk og mentalt, så du er opmærksom på, hvornår hun ”lukker i” og ikke magter din nærhed, og hvornår hun godt kan være med.
Find gnisten igen
Det kan være godt at tænke tilbage på, hvad det har været, der har bundet jer sammen dengang I havde det godt, hvordan jeres fællesskab har været, og hvilke ting I har været glade for at gøre sammen.
Det sker ofte, at når man får børn og har et arbejde at passe, at gnisten og nærværet forsvinder, som din kone jo også beskrev, da I havde problemer sidst; men hvad var der før det, og kan I finde noget af det frem igen. Som du beskriver, så var det manglende kommunikation, der har været jeres problem, og lige nu er kommunikationen også vigtig.
Prioritér kommunikationen
Jeg ved ikke, om I fik nogle redskaber, da I gik i parterapi, som kan bruges igen, men det vigtigste i kommunikationen er at kunne snakke om tingene så åbent og ærligt, som det er muligt, ud fra hvordan du selv har det, og ikke gøre dig klog på, hvordan hun har det. Det er svært at nå i en travl hverdag; men det er en god ide, at I skaber jer noget tid, hvor det er muligt for jer at snakke sammen om, hvordan I har det uden at blive afbrudt. Jeg synes, du skal snakke med din kone om, hvorvidt hun vil være med til det - ikke som et krav, men som et tilbud -, og så aftale en fast tid.
Den sårbare behøver praktisk støtte
Når man som din kone har mistet sig selv, er problemet, at man ikke så godt kan mærke sine egne grænser og derfor ikke kan sige fra, det er det, du må hjælpe hende med ved at udvise respekt for hende og ikke kræve noget, du kan mærke, hun ikke magter at give dig.
Når du skriver, at din kone er meget sårbar og har båret meget på sine skuldre, kan det betyde stor arbejdsbelastning, eller at der er sket noget svært i hendes liv; men uanset hvad det er, kan det gøre hende godt, hvis hun mærker, at du forsøger at aflaste hende. Måske med husarbejde, som kan føles som en stor belastning, når man har det svært, eller at du giver hende fri til at snakke og være sammen med veninder, som hun snakker godt med, det vigtige er, at hun mærker, at du ser, hun er sårbar og gerne vil hjælpe hende med det, som er svært. Det er noget, som gør godt, når man er sårbar, og skaber også mere nærhed mellem jer.
Glem ikke, du også selv er sårbar
Samtidig synes jeg, det vigtigt, at du også husker på, at du selv er i en sårbar situation. Som jeg læser dit brev, er det ikke dit ønske, at I skal flytte fra hinanden, og det er svært at være den, som er tilbage og stadig elsker hende. Jeg forestiller mig, at du mange gange har lyst til at snakke med hende om det, for at du kan blive mødt i din frustration; men måske har hun ikke meget overskud til det, så der er det vigtigt, at du har nogle andre at dele det med. Jeg ved ikke, om du har venner eller familie at dele det med; hvis du har det, er det vigtigt at bruge dem, så du kan få læsset af og komme af med frustrationerne.
Søg hjælp
Til slut vil jeg gerne opfordre jer til igen at opsøge en parterapeut eller en anden, som I har tillid til, som kan hjælpe jer med at få kommunikationen tilbage på rette spor. Det er rigtig svært selv at se, hvor det er, det går galt i det daglige, og derfor er det godt med andre øjne på, Jeg tror, I har brug for nye redskaber og tanker for at komme videre.
De bedste ønsker for jer.
Hilsen Kirsten K. Christensen