Min kone vil skilles - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Min kone og jeg har kendt hinanden i 25 år, været sammen i 17 og gift i 13 år. Vi har to skønne unger på 6 og 10 år.

Vi havde problemer sammen for ca. 4 år siden, og det var primært manglende kommunikation, der var skyld i det. Jeg havde også en forestilling om, at sex skulle foregå både tidlig og sent, min kone manglede derimod mere nærvær.

Vi opsøgte en parterapeut for at få hjælp, og jeg gik desværre derfra i den tro, at vi havde fået løst op for vores problemer, men nej.

Nu her 4 år senere er vi samme situation. Min kone føler ikke det samme for mig længere, og jeg frygtede, at hun ville skilles, uden at vi skulle prøve at redde vores forhold. Vi havde så i aftes en længere samtale for at finde ud af, hvad vi gjorde.

Min kone siger, at hun har mistet sig selv. Som sagt har vi været for dårlige til at snakke sammen, og når der har været noget, der har naget min kone, har hun holdt det i sig for at gøre alle glade. Lige pludselig er det så blevet for meget for hende. Hun mener, at hun bliver nødt til flytte fra mig for at finde sig selv, og for at se, om hun kan finde de følelser, hun havde for mig engang.

Jeg er dybt bekymret for det her, for hvad nu, hvis hun ikke har de følelser mere og ikke kan finde dem?

Min kone står i butik, så det bliver ikke før end i det nye år, hun flytter. Jeg ser selvfølgelig helst, at vi finder ud af det her, inden det når så vidt; men hvis ikke må jeg jo respektere det.

Nu kommer det helt store spørgsmål så.

Hvordan giver jeg min kone bedst plads til at finde sig selv? Her tænker jeg på tiden herhjemme, inden hun flytter. Jeg vil jo allerhelst give hende en ordentlig krammer, et smækkys og sige: Jeg elsker dig; men det ville nok være at stramme den.

Min kone er meget sårbar pt., hun har virkelig båret meget på sine skuldre, og jeg ville nødig gøre tingene værre. Håber på noget hjælp......

vh B

SVAR:

Kære B

Det er en rigtig svær situation, I er havnet i, og jeg kan godt forstå din tvivl om, hvordan du skal agere lige nu.

Som jeg læser dit brev, er det først og fremmest din kone, som har svært ved at finde sig selv og være sig selv i jeres ægteskab. Det har I jo begge et ansvar for; men det kan være svært for dig at gøre noget, fordi det kun er hende, der kan beskrive, hvad hun har brug for.

Respekter din kones grænser

Som du selv skriver, skal du være varsom med at presse hende eller kræve noget af hende. Når hun selv beskriver det, som om at hun har mistet sig selv i jeres ægteskab, så er det først og fremmest vigtigt, at hun får tid og ro til at finde sig selv igen, og det kan jeg mærke, at du også har respekt for og gerne vil give hende. Det betyder, at du skal have øje for, hvornår det er, du træder hende for nær, for det er åbenbart svært for hende selv at mærke det og give udtryk for det.

Det nemmeste er, hvis I kan snakke om det, så du kan give udtryk for, hvordan du har det og meget gerne vil respektere hende og hendes grænser, så du inviterer hende til at give sin mening til kende. Det gælder både fysisk og mentalt, så du er opmærksom på, hvornår hun ”lukker i” og ikke magter din nærhed, og hvornår hun godt kan være med.

Find gnisten igen

Det kan være godt at tænke tilbage på, hvad det har været, der har bundet jer sammen dengang I havde det godt, hvordan jeres fællesskab har været, og hvilke ting I har været glade for at gøre sammen.

Det sker ofte, at når man får børn og har et arbejde at passe, at gnisten og nærværet forsvinder, som din kone jo også beskrev, da I havde problemer sidst; men hvad var der før det, og kan I finde noget af det frem igen. Som du beskriver, så var det manglende kommunikation, der har været jeres problem, og lige nu er kommunikationen også vigtig.

Prioritér kommunikationen

Jeg ved ikke, om I fik nogle redskaber, da I gik i parterapi, som kan bruges igen, men det vigtigste i kommunikationen er at kunne snakke om tingene så åbent og ærligt, som det er muligt, ud fra hvordan du selv har det, og ikke gøre dig klog på, hvordan hun har det. Det er svært at nå i en travl hverdag; men det er en god ide, at I skaber jer noget tid, hvor det er muligt for jer at snakke sammen om, hvordan I har det uden at blive afbrudt. Jeg synes, du skal snakke med din kone om, hvorvidt hun vil være med til det - ikke som et krav, men som et tilbud -, og så aftale en fast tid.

Den sårbare behøver praktisk støtte

Når man som din kone har mistet sig selv, er problemet, at man ikke så godt kan mærke sine egne grænser og derfor ikke kan sige fra, det er det, du må hjælpe hende med ved at udvise respekt for hende og ikke kræve noget, du kan mærke, hun ikke magter at give dig.

Når du skriver, at din kone er meget sårbar og har båret meget på sine skuldre, kan det betyde stor arbejdsbelastning, eller at der er sket noget svært i hendes liv; men uanset hvad det er, kan det gøre hende godt, hvis hun mærker, at du forsøger at aflaste hende. Måske med husarbejde, som kan føles som en stor belastning, når man har det svært, eller at du giver hende fri til at snakke og være sammen med veninder, som hun snakker godt med, det vigtige er, at hun mærker, at du ser, hun er sårbar og gerne vil hjælpe hende med det, som er svært. Det er noget, som gør godt, når man er sårbar, og skaber også mere nærhed mellem jer.

Glem ikke, du også selv er sårbar

Samtidig synes jeg, det vigtigt, at du også husker på, at du selv er i en sårbar situation. Som jeg læser dit brev, er det ikke dit ønske, at I skal flytte fra hinanden, og det er svært at være den, som er tilbage og stadig elsker hende. Jeg forestiller mig, at du mange gange har lyst til at snakke med hende om det, for at du kan blive mødt i din frustration; men måske har hun ikke meget overskud til det, så der er det vigtigt, at du har nogle andre at dele det med. Jeg ved ikke, om du har venner eller familie at dele det med; hvis du har det, er det vigtigt at bruge dem, så du kan få læsset af og komme af med frustrationerne.

Søg hjælp

Til slut vil jeg gerne opfordre jer til igen at opsøge en parterapeut eller en anden, som I har tillid til, som kan hjælpe jer med at få kommunikationen tilbage på rette spor. Det er rigtig svært selv at se, hvor det er, det går galt i det daglige, og derfor er det godt med andre øjne på, Jeg tror, I har brug for nye redskaber og tanker for at komme videre.

De bedste ønsker for jer.

Hilsen Kirsten K. Christensen

Annoncer