Hej dreng på 14 år
Allerførst har jeg lyst til at skrive tak til dig for din ærlige udmelding om, hvordan det er at være dig i din familie med en lillesøster, der har OCD.
At sortere ting
Jeg lægger mærke til i dit brev, at du sorterer tingene: Noget går godt. Noget går ikke godt. Ved at sortere tingene bliver alt ikke blandet sammen, så alt bare er øv. Det er rigtig godt, at du formår at tænke klart på den måde.
Noget går godt
Du nævner, at det for din lillesøster går fint med at spise og alt det der. Det lyder til, at det er positivt for dig at tænke på. Jeg læser det på den måde, at du ikke længere bekymrer dig omkring det, at hun får nok spise. Jeg får den tanke, at det måske er en lettelse for dig at tænke på dette.
Noget går ikke godt
Det, der lyder til at bekymre dig, er, at det er begyndt at gå ud over familien. Og du tilføjer: I hjemmet.
Du konkretiserer det og fortæller, at
1: Nogle gange er hun strid om morgenen.
2: Hun kan være meget sur på sin far.
Jeg vil gerne skrive til dig, at det er godt, at du lige præcis fortæller, hvordan det påvirker dig. Det er nemlig dig, der er ekspert på, hvordan DU oplever det. Og jeg kan tilføje, at det er meget sundt at sætte ord på det, der er inden i os af frustrationer, tanker og følelser. For nogle kan det allerede være bare en lille hjælp at sige, hvordan det er at være mig i dette her. Uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved det.
Det er ethvert barns ret at blive set og hørt
Når en søskende har noget, der bøvler, kan det nogle gange være svært for en anden søskende at få tilstrækkelig plads i familien.
Måske du føler, der ikke altid er plads til at være dig.
Måske du kan føle, at du nogle gange mangler at blive set og hørt.
Eller du er måske en, der tager meget hensyn til din søster og slet ikke får gjort opmærksom på dine egne behov.
Det er ethvert barns ret at blive hørt og set. Måske har du lyst til at sidde et øjeblik og tænke over: Hvornår føler jeg mig set og hørt af mine far eller mor? Eller af en lærer? Eller af en nabo? Eller af en klassekammerat?
At blive påvirket
Det er meget forståeligt, at du kan bøvle med at blive påvirket af din søster både om morgenen, hvor hun nogle gange er strid (for nu at bruge dit eget udtryk), og når hun bliver meget sur på sin far. Det er helt normalt at blive påvirket af det.
Du stiller så spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for ikke at blive påvirket af hendes vrede?
At passe på sig selv
Jeg kom til at tænke på, at du ved at stille det spørgsmål giver dig selv opmærksomhed og omsorg. Det er meget vigtigt at passe på sig selv, og det er der flere muligheder for at gøre. Her er nogle tanker, jeg får ved at læse dit brev:
Når to andre skændes, er det en mulighed at sige: Det er deres problem. Det er OK, at jeg lukker ørerne. Det er ikke mit ansvar, når de to skændes.
At tale med andre om problemet
Mon du går helt alene med dine tanker om din søster og hendes vrede? Er det en mulighed, at du kan tale med din far eller mor om, hvad det gør ved dig?
Vil det hjælpe, at du står tidligere eller senere op end din søster, så du ikke på samme måde bliver en del af morgenskænderierne? Eller kan du give dig til noget andet end at være sammen med de to, når bølgerne går højt?
Måske kan du prøve at gå lidt på opdagelse og finde nogle muligheder for, hvad der kan give dig lidt fri for at være en del af deres skænderier.
Please hjælp
Sådan skriver du. Du fortjener virkelig hjælp. Jeg håber, at du imellem mine linjer læser, at jeg gerne vil lytte til, hvordan det er at være dig. Bare det at blive lyttet til kan være det første skridt til at få hjælp, eller med andre ord: At hjælpe sig selv.
Mange hilsner
Hanne Esmarch
