Kære L
Tak for dit spørgsmål. Jeg vil gerne svare dig.
Udflåd
Du skriver, at du har fået din menstruation, og at du nu har meget udflåd, som er hvidt og slimet. Det lyder helt normalt, og du kan læse mere om udflåd i vores artikler
Værd at vide om skeden
Udflåd
Den første menstruation
Jeg ved ikke, om din menstruation netop er kommet for første gang, eller om du har haft det gennem længere tid, men i de første år kan menstruationen være uregelmæssig, og der kan være en del udflåd både omkring ægløsning og menstruation.
Klamydia
Du har hørt om klamydia – og det er helt korrekt, at et symptom på klamydia er udflåd. Men du kan kun få klamydia, hvis du er seksuelt aktiv. Da du kun er 11 år, tænker jeg ikke, du har haft samleje eller anden form for sex med en dreng.
Du kan læse om klamydia her.
Del dine tanker
Det er dejligt, du har skrevet dit spørgsmål til AdamogEva.dk, og du er meget velkommen til at skrive igen.
Jeg vil opmuntre dig til også at snakke med din mor eller en anden voksen, du er tryg ved. Det er vigtigt ikke at gå alene rundt med en masse spørgsmål og bekymringer, for det kan man blive meget trist over og ensom af.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen
Anette