Tak for din henvendelse
Jeg kan ikke anbefale dig, at få et donorbarn. Det har jeg 3 begrundelser for.
Hvad er bedst for et barn?
For det første er jeg overbevist om, at det er bedst for et barn at vokse op sammen med sin mor og sin far. Der skal fra naturens side en kvinde og en mand til at få et barn, hvilket viser os, at det er det naturlige. Sådan er det villet fra Skaberens hånd. Det, at få børn, hører til i et ægteskab mellem mand og kvinde.
En god samvittighed er meget værd!
Ud fra det, du skriver, fornemmer jeg, at du er et kristent menneske, og at du ønsker at indrette dit liv efter Guds vilje. Jeg forstår også ud fra det, du skriver, at du er dig bevidst, at du – i lighed med alle andre mennesker – står til regnskab overfor Gud med hensyn til dine valg og prioriteringer.
I Guds Ord (Bibelen) står der naturligvis ikke noget om det at få et donorbarn, da det på den tid, da Bibelen blev skrevet, ikke var en mulighed at få et donorbarn, på den måde som det er i dag. I Guds Ord hører sex hjemme i ægteskabet mellem mand og kvinde, og også det at få børn som følge af at have haft sex sammen.
Du skriver, at du føler det strider mod alt, hvad du tror på, hvis du får et donorbarn. Deraf følger, at du ikke – som du har det – vil kunne få et donorbarn med god samvittighed.
Vores samvittighed kan formes af vældig mange ting, men i dette tilfælde er det, som du er overbevist om, i overensstemmelse med Guds Ord. Derfor vil jeg anbefale dig, at du i denne sag træffer en beslutning, som er i overensstemmelse med det, du tror på. En god samvittighed er rigtig meget værd. At have dårlig samvittighed er derimod meget hårdt i det lange løb. Det var min anden begrundelse.
Enlig mor!
Du skriver, at du ikke har lyst til at have en kæreste og at være i et fast forhold. Fair nok. Men som årene går, kan det blive anderledes. Og hvis du møder en mand, som du forelsker dig i, kan det ændre sig, så at du får lyst til at få ham som kæreste og være i et fast forhold. Du er (kun) 20 år, og en masse ting kan nå at ændre sig. Jeg véd naturligvis ikke, om din lyst med hensyn til kæreste og fast forhold vil ændre sig, men det ville ikke være unaturligt, hvis det skete.
Min pointe, med at dele disse tanker med dig, er egentlig også først og fremmest, at det for en mand er to vidt forskellige ting, det at gå ind i et forhold til en kvinde, og så det at gå ind i et forhold til en kvinde, som også har et barn, som han skal forholde sig til. Det første vil for de fleste være at foretrække.
Indrømmet – det kan være, at jeg med denne, min tredje begrundelse, rammer ved siden af det, du synes, er relevant. I så fald, så forhold dig kun til de to andre.
Anbefaling
Min anbefaling til dig skal være, at du undlader at få et donorbarn. Du er (kun) 20 år, og rigtig meget kan ændre sig.
Bevidst synd og Guds tilgivelse
Til sidst, i det du skriver, stiller du et spørgsmål, som på sin vis har lagt større perspektiver end det første, du skriver om. Jeg kan ikke svare dig på spørgsmålet, om du bliver frelst, for det svar hører til i dit personlige forhold til Gud.
Hvad, jeg derimod kan sige noget om, er - for det første - at det, at synde er farligt. Det er det, fordi vort liv aldrig bliver bedre og vores glæde over livet aldrig bliver større, ved at vi synder. Tvært imod! At synde er også farligt, fordi Gud er hellig og afskyr synd. Af disse grunde er det farligt for et menneske at gøre det, som er i modstrid med Guds vilje.
For det andet: Gud sendte Jesus til vores jord for, at han skulle bære straffen for alle vore synder, da han døde på korset - og for derved at besejre syndens magt i verden og befri os fra dens magt. Så stor en kærlighed fra Gud, skal vi ikke belønne med at gøre det, som vi godt ved er hans vilje imod.
Læs evt. også svaret til denne pige:
Kan jeg som kristen forsvare at blive enlig mor via insemination?
Flemming H. Møller, præst og psykoterapeut