Kære Skytte
Du har været igennem mange omvæltninger og arbejder samtidig med nogle store følelser i livet. Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at træffe de valg, du taler om.
Først vil jeg gerne ønske dig tillykke med, at du vil leve dit liv med Gud. Det er efter min mening livets vigtigste valg – og der har du valgt rigtigt! Samtidig skriver du, at dette valg opleves problematisk i forhold til det med at få et barn mere. Jeg fornemmer ud fra det, at du tænker, at det er forkert som kristen at få barn ved donation? Og derfor går dit spørgsmål på: Hvad siger Gud til, at man får børn ved hjælp af donation? Skulle du selv have et barn, taler vi om sæd-donation. Skulle du give videre til andre, taler vi om æg-donation. Samtidig beskriver du nogle ting om dit ønske om et barn mere, som jeg også gerne vil give et par ord med på vejen. Men først det med donation.
Bibelen og donation
Bibelen taler af gode grunde ikke direkte om sæd- og æg-donation, da det slet ikke var en mulighed for mennesker, der levede på den tid, da Bibelen blev skrevet – og Gud ikke har ønsket at forvirre ved at skrive noget, der var komplet uforståeligt i lang tid fremover. Så vi må prøve at se, hvad Gud helt generelt mener om det med at få børn.
Guds tydelige brugsanvisning er, at det er de to, der bliver ét nyt hjem (altså gifter sig), der skal have børn: 1 Mosebog kapitel 2 vers 24. I denne syndefaldets verden kan man desværre blive enlig forælder ved fx skilsmisse eller dødsfald – eller man får et barn uden at være gift og uden, at den anden ønsker at stifte familie. Der tales i Bibelen aldrig om, at den enlige forælder er mindre værd end andre. Der tales om, at hvis deres sociale status giver dem økonomiske problemer, skal fællesskabet støtte dem. Men det forudsættes helt klart, at hvis fx en enke ønsker flere børn – så må hun gifte sig. Spørgsmålet er så: Den gang skulle der jo en fysisk mand til at få et barn, men hvad så i dag, hvor det kan ordnes på en klinik?
En mand med flere koner
Guds brugsanvisning er, at de to, der gifter sig, bliver ét kød. Det er de to, der får børn sammen – også rent genetisk. Vi ser i dele af den periode, som det Gamle Testamente beskriver, at en mand kunne forøge sin familie på anden måde end ved, at hans kone blev gravid. Det kunne ske ved at have sex med fx en slavinde og få børn på den måde eller ved at have flere koner. Og Gud regner dem for mandens børn – i hvert fald protesterer han ikke. Det er fx på den måde, at Jakob fik hele 12 sønner, så der blev 12 stammer i Israel. Samtidig er der meget, der tyder på, at dette var en midlertidig dispensation fra det egentlige princip. I hvert fald lægger Jesus slet ikke op til den slags – men fremhæver meget stærkt 1 Mos 2,24 (Matt 19,5).
Nej til donation af sæd og æg
Hvis man mener, at dispensationen fra Gammel Testamente gælder endnu, kan man overveje at bringe et fremmed menneske ind i familien ved donation. Jeg mener – ligesom langt de fleste andre kristne gør - at denne dispensation ikke gælder længere. Og dermed er det ikke Guds vilje, at man bliver ét kød genetisk set med en person, man ikke er gift med. Og her er det i princippet samme problematik, hvad enten man har et engangsknald med en ukendt mand, eller man får en portion sæd fra sædbanken. Der er andre etiske aspekter, der er forskellige, men i princippet får man i begge tilfælde tilført énhed fra en person, man ikke er gift med. Og denne enhed videreføres i barnet. Så jeg vil mene, at vi kristne må sige nej tak til donation af sæd og æg. Det er at blande en tredje-part ind i det inderste i mit liv uden at indgå den ægte-pagt, som Gud siger, vi skal.
Ønsket om et barn
Nu er det ikke alene et spørgsmål om at blive gravid. Det er også et spørgsmål om at opfostre og opdrage børnene. På den ene side omtaler Bibelen ikke de enlige forældre negativt. Men på den anden side er Guds gode vilje, at børnene skal have både en far og en mor i deres hjem. Alt andet er noget, der desværre er blevet sådan. Og Gud kan velsigne ind i det. Også familier med kun én forælder kan give en rigtig god barndom. Men allerhelst vil Gud, at børn skal få lov at have en kernefamilie. Der er ikke et direkte ord i Bibelen som svar på dette, men prøv selv at læse og tænke efter. Jeg tænker, at en enlig kristen ikke bør få flere børn, så længe vedkommende er enlig.
Vejen frem
Jeg kan se dine frustrationer og forstår din ængstelighed ved at indgå et nyt ægteskab. Ligesom du selv tror jeg, der kan gå lang tid, inden sår og ar i sindet er helet tilstrækkeligt. Jeg forstår din længsel efter flere børn. Som du forstår af det, jeg har skrevet, mener jeg ikke, at du som kristen kan få flere børn lige nu. Men også på almenmenneskelig basis vil jeg fraråde det. Med alle de udfordringer, du selv så ærligt og selvindsigtsfuldt beskriver, vil jeg være bekymret ved, at du skulle rumme flere børn, der jo både er store gaver og store opgaver. Jeg tror snarere på, at du og dit barn kan rumme en nær kontakt med andre familier, så du på den måde får flere børn ind i din hverdag. Dine sociale begrænsninger skulle nødigt betyde, at du og dit barn bliver isoleret – så du er under alle omstændigheder nødt til at bruge en masse ressourcer på det sociale netværk. Og det ville ikke blive nemmere med endnu et barn eller flere.
Jeg håber meget, at du har nogle nære venner at dele alt dette med, for det er for tungt at gå med alene. Jeg håber også, at du får faglig hjælp gennem samtaler, for det er virkelig tunge ting, du tumler med.
Du kan måske også få hjælp af at læse svar på dette spørgsmål: Kan jeg som kristen forsvare at blive enlig mor via insemination?
Jeg ønsker dig alt godt fra Gud og mennesker i dit liv fremover!
Venlig hilsen Sprint