Kommer ekskæreste tilbage, hvis jeg arbejder med mit selvværd?

Hvor skal jeg begynde? Det hele handler om, at jeg har haft en kæreste, som er 16 år ældre end mig (hun er 37 år). Vi var sammen i 1 år og 6 måneder. Det er ikke et forhold, man ser tit, men det hele startede med en løgn, da jeg løj om, at jeg var 26 år, for jeg vidste, jeg ellers aldrig vil have en chance. Efter noget tid fortalte jeg min rigtige alder, men på det tidspunkt var hun blevet vild med mig, så vi begyndte at ses, og mere blev til mere.
Jeg mødte hendes 2 børn, en dreng på 5 og pige på 11. Jeg trådte ind i deres familie med storm og blev en del af deres hverdag og var lige pludselig i en alder af 21 år papfar for 2 børn. Jeg var vild med rollen, og jeg elsker ungerne, og jeg elsker hende.

Men vi havde også vores udfordringer, især aldersforskellen, som vi ikke kan komme udenom, og så havde hun nogle problemer i forhold til kærlighed, da hun har haft en hård barndom med en mor, som er alkoholiker og en far, som er psykisk syg, og hun har ingen kontakt til ham. Så hun har altid bildt sig ind, at hun hverken kan elskes eller elsker nogen.
Jeg har selv haft en del problemer i forholdet, da jeg tit har løjet og aldrig har hvilet i mig selv, så jeg har løjet meget over for mig selv. Jeg har heller ikke givet hende den luft, hun har haft brug for som enlig mor til 2 og et krævende job, og hun er en kvinde, som har brug for frihed og for alenetid.

Da hun slog op med mig, gik der en uge, hvor hun virkelig var i tvivl, om det var den rigtige beslutning. Så en aften, da jeg havde fået nok, skrev jeg i ren jalousi til en af hendes gode veninder, og samtalen begyndte at gå hen, hvor den ikke skulle have været, da jeg lagde an på hende og gik langt over grænsen.
Det fik bægeret til at flyde over hos min ekskæreste, og den fejl fortryder jeg virkelig oprigtigt, da det er hende, jeg elsker, og jeg kunne ikke finde på at være sammen med veninden, men det skete af ren jalousi.

Hun er min første store kærlighed, og jeg har været helt nede, men er på vej op nu. Vi er begyndt at snakke sammen igen, da hendes søn savner mig helt vildt, og han har grædt meget, efter han hørte, vi ikke var sammen mere, da jeg virkelig har været en far for ham.
Han elsker mig virkelig, så jeg blev en aften inviteret ud til dem, og vi hyggede os alle 3. Men da ungerne var lagt i seng, sad vi ved køkkenbordet og fik snakket om det hele, da jeg har luret, at hun har fundet en ny; kun 3 uger efter bruddet med mig. Det er en gammel ven i starten af 30'erne, som hun har haft i lang tid, og de har en del af de samme interesser om naturen. Jeg fik alt det ud af hende om ham - også fordi jeg vidste det, da jeg har stalket hende - og så kom vi ind på alt om vores forhold. Hun har hele tiden vidst, at jeg har løjet en del og ikke hvilet i mig selv, men vores kærlighed har virkelig været oprigtig i perioder, og i nogle perioder ville hun gå så langt, at hun ville giftes med mig.

Det har bare været bygget helt forkert op, men nu er vi der, at hun stadig ser mig som en del af deres familie og af ungernes liv, og det er jeg glad for. Vi har aftalt, at vi skal starte forfra uden løgne osv., men hendes nye fyr ved hun ikke så meget mere om, da det er helt nyt for hende. Jeg vil bare virkelig gerne have hende tilbage, da jeg har alt det, hun mangler, men jeg ved godt, tiden ikke er den rigtige lige nu.

Jeg ved godt, vi ikke har en fremtid, men bare det at vi kunne være kærester og nyde tiden igen uden løgne osv. Tror I, der er håb? Og vil det måske kunne lykkes at få hende igen, når hun kan se, jeg virkelig har arbejdet med mig selv og mit selvværd, og hvis hun måske blev single igen?

Håber, I kan hjælpe mig :)

J, 21 år