Kære 21-årige kvinde
Tak for dit spørgsmål.
Det lyder, som om du har fundet en rigtig god kæreste, der respekterer dig meget højt, og som du er rigtig glad for. Dejligt. Dine overvejelser går nu på, om det er muligt, at du gifter dig med ham, selv om han ikke er en kristen, hvis I altså fravælger børn.
Jeg er ikke helt klar over, hvad det er, du har læst inde på vores side, men her er mine overvejelser.
Ønsket om børn forstærkes ofte med alderen
Jeg forstår godt, at du som 21-årig ikke tænker på børn; det gjorde jeg heller ikke i din alder. Men med mindre der ligefrem er fysiske/psykiske forhindringer, som du ikke nævner, så er det noget, der meget let kan ændre sig med alderen. Det kan godt være, at I i dag ikke overvejer/ønsker børn, men det kommer I helt sikkert til at overveje/ønske senere i livet og meget sandsynligt inden for de næste 10 år. Så hvis du forventer, at snakken om at få børn sammen med din kæreste er afsluttet, så vil jeg sige: Den er formentlig ikke begyndt endnu. Ønsket om børn vokser for de fleste lige så stille frem, når man har fundet en at dele livet med, og det er for mig at se ikke et fravalg, mange gør sig, når man er 21 år, og som det derefter er realistisk at holde. Rent praktisk sker det jo også, at nogle bliver gravide, selv om de beskytter sig/passer godt på.
Der er ikke noget i Bibelen, der siger, at hvis I gifter jer, må I ikke få børn sammen. Så fravalget af børn gør det for mig at se hverken rigtigt eller forkert at gifte sig.
Store udfordringer
Bag dine tanker ligger der nogle overvejelser om det at være kristen og gifte sig med en ikke-kristen. Lige et par kommentarer til det. Jeg kender en kristen kvinde, som jeg for nylig har snakket med, og hun er gift med en ikke-kristen mand. Hun bad sin nuværende mand overveje følgende, hvis de skulle giftes: ”Hvordan har du det med, at du er på 2. pladsen i mit liv?” For hans vedkommende var det ”en svær kamel” at sluge, men hun havde/har det stadigvæk sådan, at han må/skal ikke tage Jesus fra hende.
Med det spørgsmål stiller hun skarpt på følgende: En kristen har Jesus på førstepladsen i sit liv. Jesus siger det i Bibelen i Matthæusevangeliet kapitel 10 vers 37: "Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd." Med det vil Jesus sige, at intet/ingen må komme op på siden af ham. Det kan være svært for ikke-kristne at acceptere/forstå, men det er et spørgsmål, jeg også mener, du skal stille til din kæreste, og som han helt konkret må overveje. På samme måde må du også overveje, hvilke konsekvenser dette vers skal have i dit liv, hvis du gifter dig med ham.
Det bringer mig tilbage til min tidligere nævnte veninde.
- Når jeg besøger dem i dag, er jeg ikke i tvivl om, at der i deres hjem bor en kristen (velvidende at ingen er kristen, bare fordi deres hjem afspejler det).
- Hun læser selv i Bibelen hver dag, og be’r selv uden ham, (det er en smerte, særligt når der er ting i ægteskabet, der gør ondt) og det må hun gøre alene samtidigt med, at hun læser den sammen med andre kristne. Hvilket leder mig hen til følgende: Du må finde nogle, der be’r for jer. Det mener jeg også, at der skal være, hvor begge parter er kristne i et ægteskab. Det er lige så vigtigt for jer som for os andre.
- Hun sidder selv på kirkestolen næsten hver søndag (velvidende at ingen bliver en kristen af at gå i kirke), og han er sjældent med, men for hende er menighedens fællesskab vigtigt. Han forhindrer hende ikke i det; det har han lovet, og det løfte holder han.
Så ja, der er nogle klare udfordringer ved at gifte sig med en ikke-kristen, som du ikke må lukke øjnene for, med eller uden børn. Samtidig er der nogle klare formaninger i Bibelen, som siger, at det er svært at være to sammen i et ægteskab, når de ikke har samme fundament for livet.
Et klart savn
Afslutningsvis på dit spørgsmål om I kan gifte jer, hvis I ikke får børn: Børn er for mig at se ikke det afgørende; det er derimod det at leve i et parforhold, hvor man ikke kan dele det vigtigste i livet. Det betyder i én sætning: Det er ikke forbudt, at I gifter jer, samtidig med at Bibelen ikke anbefaler det. Han kan selvfølgelig blive kristen en dag. Ja, det kan han, men det er meget vigtigt, at du tager ham, som han er, ikke sådan som du ønsker, han en dag skal blive.
Her er link til et par af de svar og artikler, som også omhandler emnet:
Ikke-kristen kæreste – hvordan takle det?
Skal – skal ikke? Vigtigt før det store JA
Tro og livssyn
Håber mine overvejelser har hjulpet dig videre med dine tanker. Jeg vil ønske dig og din kæreste alt godt fremover.
Venlig hilsen
Ulrik Buch
