Kæreste vil holde pause efter dødsfald - kan I hjælpe mig?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en dreng på 22 år, som mangler et par gode råd/vurderinger af min situation. Jeg står i den situation, at jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i næsten 2 år og elsker hende utroligt meget.

For cirka 1-2 måneder siden skete der det, at min kærestes mormor døde af kræft, hvilket tog meget hårdt på min kæreste, da hendes mormor nærmest var som en mor for hende. Synes trods alt at hun har taget det rigtig pænt og efter begravelsen virkede hun til at have det noget nemmere. Selvfølgelig ved jeg godt, at man ikke kommer over den slags fra den ene dag til den anden, og jeg har derfor også gjort opmærksom på, at jeg vil være der for hende.

Her på det sidste har jeg dog kunnet mærke, at der har været noget galt, idet at jeg ikke følte, at min kæreste rigtig havde tid til mig. Jeg var hjemme ved hende en dag, hvor vi ligger i sengen. Pludselig siger hun til mig, at vi skal tale sammen, hvorefter jeg bliver utroligt bange. Hun fortæller mig dog, at jeg skal tage det roligt og at det

ikke er den slags snak, vi skal have (slå op snakken).

Hun fortæller mig så til min store overraskelse, at hun er ved at bryde sammen over sin mormors død og at hun bare synes, at det bliver værre dag for dag. Hun siger, at hun ikke kan kende sig selv og at hun ikke kan overskue ting som f.eks. skole, som hun gik rigtig meget op i før, og at hun føler sig som et svin over for mig, fordi hun ikke føler, at hun har overskud til at være sammen med mig. Hun siger derefter også ,at hun elsker mig og at hun ikke har lyst til at slå op, men foreslår, at vi holder en form for pause, idet hun har mere brug for mig som en ven og ikke en kæreste, som hun føler, hun svigter konstant.

Som sagt så siger hun, at hun stadig elsker mig og at hun ikke ønsker at slå op, og at hun heller ikke gør dette, fordi hun er interresseret i en anden, men fordi hun føler, hun har brug for kun at tænke på sig selv og ikke have de forpligtelser, der er pålagt hende som kæreste, samt følelsen af det konstante svigt over for mig.

Jeg sagde til hende, at jeg selv gerne ville give hende den tid alene, men at jeg var bange for at miste hende. Jeg har aldrig prøvet at miste et familiemedlem på den måde så har utroligt svært ved at sætte mig ind i hendes sted. Jeg prøver hele tiden at sætte mig i hendes sted og tænke, at hun har brug for den tid alene. Men samtidig føler jeg mig også utrolig usikker, idet at jeg er bange for at jeg mister hende, hvis vi ikke er sammen som kærester og at følelserne så vil forsvinde.

Synes bare heller ikke jeg kan tillade mig at mistænke hende for at ville gå fra mig eller for at være sammen med andre. Har virkelig brug for nogle råd til hvad jeg kan gøre, eller høre om folk der kan sætte sig i min kærestes sted. Håber i kan hjælpe mig :-(

M.v.h

Den fortvivlede, 22 år

SVAR:

Hej fortvivlede.

Mange tak for din mail AdamogEva.dk

Ja, jeg forstår, at du er blevet bekymret/bange over din kærestes reaktion. Derfor syntes jeg også, at det er godt, at du ikke bare lader stå til, men prøver at gøre noget ved situationen i håb om at skabe "klarhed / forståelse ".

Ingen af os kan vide præcis hvordan den anden har det

Jeg vil stille dig nogle refleksive spørgsmål, og tilmed prøve at sætte mig i din kærestes situation for derigennem at skabe en anden forståelse. Samtidig må jeg understrege, at det at sætte sig i en andens situation, kan være ret svært og det er kun den pågældende - i denne situation - din kæreste, der kan afgøre, om det er lykkedes. Det vil måske være en hjælp for jer begge, at du lader din kæreste læse din henvendelse og mit svar på den. Måske det kan bidrage til, at I kan få snakket om jeres situation.

Der er sorg forbundet med at miste

Når man mister et menneske, man er tæt knyttet til, resulterer det i en sorg. En sorg over at have mistet noget dyrebart. Der kan være stor forskel på, hvordan man reagerer i en sådan situation. Nogle reagerer umiddelbart efter, de har været ude for en svær og skelsættende situation f.eks. dødsfald. Andre reagerer først et stykke tid efter. Måden, hvorpå reaktionen kommer til udtryk på, kan også være vidt forskellig. Det kan være med en tilstand, hvor de følelsesmæssigt svinger meget, lige fra ked-af-det-hed, til depression. Her vil jeg indskyde at i nogle tilfælde, kan der være brug for professionel hjælp af en psykolog eller en psykoterapeut.

Nogle oplever, at der ikke skal ret meget til, før at man begynder at græde eller har let til vrede. Det er meget individuelt, hvordan der reageres. Det kan også være med tilbagetrækning og isolation.

Sorgen må have sin plads og tager tid

En måde at bearbejde sin sorg på, er at få mulighed for at sætte ord på den oplevelse, som man har. Det vil sige - være helt konkret, fortælle om den oplevelse, man har, og hvilke tanker, den sorgramte gør sig. Alt det der fylder. I forhold til din kæreste, kan din "opgave" være - og forstå mig ret, når jeg skriver opgave, at lade hende gøre det. Det handler nemlig ikke om, at du skal gøre noget som sådan, men at du skal være nærværende og lyttende, - og ikke være problemløsende. Du skal ikke fortælle hende, hvad hun skal gøre eller ikke gøre.

Lyt dig ind til, hvad hun har brug for fra dig

Jeg vil lige prøve at kæde noget sammen, du skriver i henvendelsen. Måske forholder det sig ikke sådan, men jeg prøver at læse mellem linjerne. Hvis jeg tager fejl og det ikke forholder sig, som jeg skriver, så lad det ligge.

Du skriver, at du var hjemme hos hende, og I lå i sengen. Hun fortæller, at hun er ved at bryde sammen og det bliver værre dag for dag, at hun ikke kan kende sig selv, og ikke kan overskue skolen og forskellige andre ting. At hun føler sig som et svin overfor dig, fordi hun ikke føler, at hun har overskud til at være sammen med dig.

Det kan være en naturlig del af en sorgreaktion ikke at kunne overskue forskelligt ting, som jo kan indbefatte skole, arbejde, sociale sammenkomster osv. Når du skriver, at I ligger sammen, kan min antagelse være, at I har sex sammen. Jeg ved ikke, om det er det, du hentyder til, når I snakker om, at hun ikke føler, hun har overskud til dig, og forslår en form for pause?? Det, der er vigtig for dig at vide er, at det vil være helt normalt, at lysten til sex forsvinder, når man har det psykisk svært. Set i den sammenhæng kan det give mening, når hun siger, at hun har mere brug for en ven. En ven er en, der lytter og giver støtte. Det kan også være praktisk hjælp som rengøring, madlavning osv. Husk et menneske i krise vil ikke altid kunne bede om hjælp, så det kan være godt at spørge, om jeg lige skal gøre ....

Fortrolighed er vigtig i et parforhold

Du skriver, at det kommer som en stor overraskelse, at hun er ved at bryde sammen over sin mormor død.

Jeg ved ikke, hvor meget I plejer at snakke med hinanden om det, der rører sig hos den enkelte af jer? (altså hvordan I har det inderst inde). Men jeg kan sige, at det er super godt at have fortrolighed med hinanden i et venskabsforhold og dermed også i et kæresteforhold. Samtidig - som jeg har skrevet andet sted i svaret - er måden at bearbejde sorgen på - at få talt om den.

Nu er det helt umuligt for mig at kunne vurdere din kærestes tilstand, og samtidig ved jeg ikke, hvor meget I har snakket om eller formår at snakke om hendes mormors død, men du skal vide, at hun kan have behov for hjælp. Det værste er, hvis hun isolerer sig, og ikke få snakket om, hvordan hun har det.

Når hun arbejder med sin mormor død, har hun måske brug for at være et sted, hvor hun bare kan slappe af, og ikke være social, idet det kan være utrolig hårdt at være i en sorgproces - både fysisk og psykisk.

Noget af det mennesker oplever, når de mister en nærstående kan være:

  • Ensomhed
  • Sorg
  • Vrede, over at én er død fra mig
  • Skyld, oplevelse af skyld. Det kan være reel skyld, men oftest har man påtaget sig en skyld for en situation, som man ikke har haft indflydelse på. F.eks. kan nogle tænke, at det er min skyld, vedkommende døde, da jeg ikke sagde, at hun skulle tage til læge.

Jo tættere relation- jo større tab

Jeg vil slutte med at sige: Når man er ude for et tab, vil tabet opleves forskelligt afhængig af den relation, som du har til vedkommende. Jo tættere relation, jo større opleves tabet, dette kan betyde, eks. at en bedsteforældre kan evt. være et større tab end, en forældre. Det handler om den nære relation, man har eller ikke har.

Jeg håber, at du er blevet inspireret af det, jeg har skrevet.

Med venlig hilsen Dennis Hansen

Leksikon

Læs mere her

Det er ikke godt, at mennesket er alene ...

Annoncer