Kære pige
Hvor er det godt, du har fundet mod til at dele dine oplevelser, hvor du beskriver meget tydeligt, hvad du har været udsat for. Det er alt for tungt at bære på helt alene, så det er virkelig godt, du deler det.
Seksuelt overgreb
Jeg bliver meget berørt, når jeg læser dit brev, hvor du fortæller, at du har været udsat for tre overgreb fra jævnaldrende drenge. Det, du har oplevet, er absolut ikke i orden. Dine grænser er i den grad blevet overtrådt. Jeg har lige lyst til at definere, hvad der kendetegner et seksuelt overgreb:
Der er tale om et seksuelt overgreb, hvis den ene person ikke ønsker den seksuelle kontakt eller bliver lokket, presset eller truet til at gøre noget, som han eller hun ikke har sagt ja til eller ikke forstår konsekvenserne af. Et fysisk seksuelt overgreb er fx, hvis krænkeren berører ofrets krop eller kønsdele, har samleje med eller tvinger vedkommende til at berøre krænkerens kønsdele.
Voksne forstod ikke
Seksuelle overgreb blandt unge bliver desværre nogle gange misforstået og tolket af omverdenen. Nogle teenageres adfærd kan for udenforstående indimellem opleves som flirt eller seksualiseret adfærd. Derfor kan det tolkes, som om man selv lægger op til det. Det kan ulykkeligvis betyde, at de voksne omkring én ikke forstår alvoren i det, man har oplevet og prøver at få hjælp til at bære.
Drengenes ansvar
Du fortæller, at du alle tre gange ikke var klar over drengenes hensigter. Det er meget almindeligt, at man kan blive fanget i en situation, hvor man ikke får sagt stop. Men uanset hvad, har det været den enkelte drengs ansvar at sikre sig, at du også gerne ville have sex med ham. Det var derfor ikke kun dit ansvar at stoppe op undervejs.
Jeg får lyst til at sige til dig, at hvis du har en oplevelse af, at du har tilladt disse overgreb ved ikke at kunne få stoppet dem, mens de stod på, så er det IKKE din skyld, og du har IKKE gjort noget forkert. Du har rent faktisk været udsat for, at nogle drenge har overskredet dine grænser og tilladt sig at forgribe sig på dig, uden du har givet grønt lys. Det lyder til, at de hverken lyttede til, at du sagde stop eller så, at du ikke havde lyst.
Om at sige nej
Du skriver, at du havde svært ved at gøre eller sige noget, mens overgrebene stod på. Dels fordi du var bange, og dels fordi din krop “frøs”, men det er jo også en måde at sige nej på. Man kan sige nej på mange måder. Vores krop kan også sige nej ved at ligge helt stille, undgå øjenkontakt og lukke af, så den bliver helt passiv.
Voksnes svigt
At skulle fortælle om seksuelle overgreb er ikke let, og det kan også føles meget skamfuldt at fortælle det til en voksen. Du fortæller, at du oplevede, at de voksne ikke var der for dig, og at det sværeste har været at være helt alene med din frygt og oplevelser. Du har også følt, at dine forældre har skubbet det væk, ikke har villet tale om det og helst vil glemme, hvad der er sket.
På mange måder en rigtig ulykkelig situation for dig, fordi du netop har brug for, at de voksne er der for dig og lytter, så du kan få hjælp til de voldsomme oplevelser. Det er aldrig godt at være alene om oplevelser, der har været så traumatiske og ubehagelige både fysisk og psykisk, og det forklarer også din trang til at skade dig selv, fordi det i øjeblikket giver en følelse af at glemme og mærke noget andet.
Professionel hjælp
Når man har oplevet seksuelle overgreb, kan man godt komme til at føle sig forkert og alene. Det er meget almindeligt at have det på den måde. Det er derfor vigtigt, at du får talt med en person, du har tillid til om det, du har oplevet og føler.
Som jeg læser dit brev, har de seksuelle overgreb, du har været udsat for, været meget voldsomme oplevelser for dig, og det kræver professionel hjælp. Især fordi du skriver: “Det hele er så svært at forholde mig til og ved snart ikke, om jeg kan mere. Alle virker så ligeglade, og måske er det også bare mig, der er åndssvag. Måske er det bare min skyld. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre længere. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg føler mig alene.”
Når man selvskader og får selvmordstanker, skal man have hjælp, så jeg vil råde dig til at kontakte din læge, som kan hjælpe dig videre. Måske kan du tale med dine forældre om, at du skal have tid hos lægen, fordi du går med mørke tanker og føler trang til at selvskade, og at det er kommet efter overgrebene. Hvis du ikke kan tale med dine forældre om det, så må du selv ringe til lægen.
Hvis du har brug for at tale med en voksen her og nu, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der vil være nogle, som er klar til at lytte og hjælpe dig videre. Du kan også tage kontakt til Center for Voldtægtsofre (flere steder i landet) eller Center for Seksuelle Overgreb (Region Hovedstaden). Her vil du møde nogle, som har forstand på, hvad du har oplevet, og som kan hjælpe dig.
Du er modig
Jeg håber, du finder mod til at kontakte nogle, som du kan dele dine oplevelser og tanker med. Ved at skrive til AdamogEva.dk har du vist mod og handlekraft, og det er et godt skridt på vejen til at få bearbejdet de oplevelser, du har haft, så de ikke sætter sig som mørke tanker og skamfulde følelser.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Kærlige tanker og hilsner
Annette Hassingboe
