Kære kvinde
Det er sørgeligt at høre om den alenehed og sorg, du oplever – især på mærkedage. Det har helt forståelige grunde, og det lyder frygteligt hårdt, at begge dine forældre er døde; du er opvokset på en institution, og din nærmeste familie er langt væk. Ja, du mangler nogle, det er naturligt at være sammen med. Du har ellers gjort gode forsøg for at undgå den smertefulde virkelighed, som er din, uden det blev bedre af det.
Giv sorgen plads
Måske tænker du meget over, hvordan du kan undgå at mærke smerten ved de tab i livet, som du har været udsat for og bruger mange kræfter på at holde smerten nede. Hvis det er sådan, dukker den meget ubelejligt op, når den er mindst ønsket: på mærkedage.
Når din erfaring er, at sådan er det, skal du måske gøre noget anderledes. I stedet for at fortrænge, så byd følelsen velkommen. Jeg siger ikke, det er en let løsning, men det vil hjælpe dig.
Erkend sorgen: Mine forældre er døde! Besøg evt. graven, læg en blomst eller tænd et lys for dem, der skulle være der for dig, men desværre ikke kan være der. Eller tag et foto frem af dem, du savner og elsker – undgå at fortrænge sorgen. Det er ok at græde, at være vred, skuffet eller have en hvilken som helst følelse. Giv følelsen plads og aftal med dig selv, hvor længe du vil være i den (fx 1 time) – og gør derefter noget andet. Fortæl en veninde, hvordan din time gik. Ikke mere skuespil med at skulle påtage dig et glad ansigt, når du ikke er glad. Fortæl sandheden om det, du ikke fik, og som du savner (opmærksomhed, gaver, tid, kærlighed osv.)
Ønsker og virkelighed
Hvordan ville din ønskedag ud, hvis du helt selv kunne bestemme? Skriv det ned – lav en historie om en pige, der fik alle sine ønsker opfyldt om en dejlig fødselsdag/jul/påske/ferie (vælg selv). Hvordan vil du gerne have din fødselsdag til at være?
Jeg vil foreslå dig at tage den lille, svigtede pige, som du har indeni, ved hånden. Hvem kunne du invitere tættere ind i dit liv, når “de rigtige” ikke er i nærheden? Hvem har brug for dig i et fællesskab, hvor I kan berige hinanden og dele smerte, glæde og sorg? Jeg tænker, det er vigtigt, at du kommer ud af “hemmelig gråd” og “skjult sorg”, og den slags forsvinder eller mindskes kun ved at blive delt med andre.
Sorggruppe
Selvom det er længe siden, du mistede dine forældre, bliver du, som du selv skriver, til stadighed mindet om dit tab. Derfor kan det måske være en idé for dig at opsøge en sorggruppe i nærheden. En del kirker tilbyder sorggrupper, og måske er der en i nærheden af dig. Der mødes nogle mennesker, som har det til fælles, at de har mistet nogle, de holdt af. Og det kan hjælpe til heling og lindring at være i et sådant fællesskab, hvor det ikke forventes, at man er “kommet over” sorgen og tabet.
Samtalehjælp
Det kan også være, du har brug for i en periode at tale med en professionel, som du kan fortælle hele din historie til, og som kan hjælpe dig med at få historien lagt på plads i dit liv, så den ikke skal fylde mere end det, der er rimeligt og naturligt. På vores side Ressourcer finder du kontaktoplysninger på en række terapeuter og psykologer, som er klar til at hjælpe dig. Eller måske kender du selv en, du kan kontakte.
Du kan måske også få noget ud af at læse artiklen Når fortiden gør ondt.
Tak fordi du vovede at dele din historie med AdamogEva.dk. Jeg ønsker for dig, at du må finde en balance mellem sorgen og glæden, der kan ende ud i taknemlighed og glæde over at du er til – også på mærkedage.
De kærligste hilsner
Else Ø. Andersen