Jeg er meget asocial og genert – hjælp!

Vis spørgsmål

Hejsa

Jeg er en 18-årig fyr, som går i 2.g. Til dagligt er jeg for det meste derhjemme sammen med forældrene, hvor jeg ikke laver noget specielt.

Jeg har det problem, at jeg er ret asocial. Det skyldes bl.a., at jeg er en ret genert person (især når det kommer til piger) og er ret dårlig til at tale med mennesker. Der er kun 3-4 personer i mit gymnasium, som jeg kan tale med uden at blive nervøs eller genert.

Jeg er begyndt at føle mig ensom. Det er noget, som irriterer mig så meget, at jeg føler, jeg er tæt på at blive deprimeret. Det giver mig dårligt humør.

Hjælp, tak. SB

SVAR:

Kære SB

Du skriver, fordi du føler dig ensom, bliver irriteret på dig selv og er bange for, at du er på vej til at blive deprimeret. Du fortæller, at du går i 2.g, og fritiden går mest med at være derhjemme, fordi du er genert og derfor ikke indgår i så mange sociale relationer.

Jeg har selv været meget genert, da jeg var lidt yngre, så jeg kender godt til det, at man kan føle sig ensom. Jeg vil komme med nogle råd, der måske kan hjælpe dig.

Når man bliver voksen

Der er nogle ting, som går meget lettere, når man er barn, end når man bliver voksen – sådan er det i hvert fald for mange. Man leger med de andre børn, og relationerne kommer lidt af sig selv. På den anden side er relationerne måske ikke meget dybere end, at man leger sammen, og når man vokser op, har man måske ikke mere så meget med hinanden at gøre.

Når man så går fra at være barn til at være voksen, bliver det med relationer noget andet. Man vil gerne have nogle venner, som virkelig er ens venner og ikke bare nogle, man “leger med”. Måske er det derfor, at man, når man begynder at blive voksen, nogle gange kan føle, at man skal lægge lidt mere “arbejde” i det der med at få venner. Det kommer ikke mere af sig selv.

Alt det, der kan gå galt

Jeg fortalte, at jeg selv var meget genert engang. Ligesom dig havde jeg kun meget få venner, som jeg kunne tale godt med uden at være genert eller nervøs. Og piger! Puha, der kan man da for alvor blive nervøs! Jeg ved ikke, hvordan du har det, når du bliver nervøs, men for mig handlede det om, at mit hoved kørte i turbo-fart og tænkte på alle de ting, der kunne gå galt. Jeg kunne komme til at sige noget dumt, se dum ud, snuble og falde, tabe mine ting. Måske havde jeg dårlig ånde eller grimt hår, eller måske var jeg bare kikset, og det, som jeg synes var sjovt, var bare dumt og plat, og det jeg synes var interessant var bare kedeligt. Der kan flyve mange tanker gennem ens hoved, når man snakker med andre.

Det gode ved alle tankerne

Først vil jeg sige – og det er bare en lille sidebemærkning – at der er noget godt ved at have alle de tanker. Tankerne om, hvad der kan gå galt, er nemlig et tegn på, at man tænker meget over, hvordan andre mennesker har det, hvad de godt kan lide, og hvordan man kan gøre dem glad.

Man vil helst sige noget sjovt – for så griner de og bliver glade.

Man vil helst være interessant – for så keder de sig ikke.

Så hvis du, ligesom jeg, tænker på alt det, der kan gå galt – så er det ikke så galt endda! Men det hjælper selvfølgelig ikke på, at du stadig har svært ved at være social, og at du føler dig ensom. Det er der forhåbentlig noget andet, der gør.

En pointe fra en bog

Min yndlingsbog hedder Øst for Paradis. Det er en gammel bog. I bogen er der en scene med en mand, der har brug for at få et godt råd. Problemet er, at han har lukket sig lidt inde i sig selv og ikke hører efter. Lige indtil, der kommer en forbi, som giver han en ordentlig omgang tæsk, og siger: “Nu må du gøre noget ved det!” Bare rolig, der kommer ikke nogen tæsk her – men denne scene viser, at man nogle gange kan have brug for at få et godt råd, selvom det kan gøre ondt. Så her kommer mit gode råd – måske gør det ondt. Det kan også være, du tænker, at mit råd er “lommefilosofi” eller helt ubrugeligt. Men det virker for mig, så måske virker det også for dig.

Som de siger hos Nike …

Mit gode råd er kort og præcist: Prøv! Eller som de siger hos Nike: Just do it! Hvad mener jeg så med det? Jo, jeg mener, at der er nogle ting – ligesom et håndværk – som man bedst lærer ved at prøve sig frem. Det der med at få nye venner … Det er sådan noget, man bedst lærer ved at prøve sig frem. Og nu kommer der et mere af de der gamle, kendte “gode råd”. For det der virkelig hjalp mig ud af min genert-boble var, at jeg lærte at sige til mig selv: “Hvad er det værste, der kan ske?”

Det er et spørgsmål, jeg har nemt ved at svare på, fordi min hjerne allerede er i fuld gang med at tænke på alt det, der kan gå galt: Han kan synes, jeg er dum. Hun kan synes, jeg er vildt irriterende. Men jeg vil udfordre dig til at tænke spørgsmålet efter én gang til. Virkelig nå til bunds med det. Hvad er det værste, der kan ske? Hun vil aldrig snakke med mig igen – vi bliver aldrig venner. Måske. Det lyder måske koldt og kynisk, men sådan er det. Der er nogle mennesker, som man ikke bliver venner med. Faktisk, hvis man tænker over det, så er langt de fleste mennesker i verden nogle, man aldrig bliver venner med.

Prøv én gang til

Jeg ved, det kan ramme rigtig hårdt, når man hører det. Og endnu mere, når man oplever det. Når man virkelig tager sig sammen og får snakket med ham eller hende, som man ikke turde snakke til – og så bliver det aldrig til mere end det. Av. Det kan virkelig gøre ondt! Det er, som om man har givet et stykke af sig selv. Lagt det derud midt imellem sig og ladet den anden bestemme, om man skulle blive såret eller glad. Og nogle gange bliver man såret.

Det kan lyde dumt, men det gode ved at tænke sådan er, at man hurtigt lærer, det ikke var så slemt alligevel. Når det handler om kærester og sådan noget, så plejer man altid at sige, at der er “plenty of fish in the sea”, eller at “der kommer altid en sporvogn og en pige til” (det siger man vist kun, hvis man er mega gammel). Sådan er det også med folk, man kan blive venner med. Hvis der er én, som man prøvede at blive ven med, men som ikke havde lyst – så er der heldigvis 7,6 milliarder mennesker i verden. Det kan lyde helt dumt og plat, men et eller andet sted skal der nok være nogen, man kan blive venner med. Måske er det dumt – men hvis du giver tanken lov, så kan den også være meget befriende!

Mærk efter, hvad der er det rigtige

Nu har jeg skrevet rigtig meget, og jeg tror du har fanget, hvad jeg prøvede at sige. Det er ikke min mening at være ond eller grov. Der er nogen, der kalder det “et kærligt spark bagi”. Sådan må du godt tage det. Til sidst er det vigtigt for mig at sige: Mærk efter, hvad der er det rigtige for dig. Det kan være, det er noget helt andet, der virker for dig, end der virker for mig.

Du nævner i dit spørgsmål, at du føler dig tæt på at blive deprimeret. Det kan nogle gange være sådan noget, man bare siger uden at tænke over, hvad det betyder. Her skal du også mærke efter. Hvis du er seriøst bange for, om du måske er ved at blive deprimeret, så tag fat i en, som kan hjælpe dig med det. Det kunne fx være din læge.

Jeg håber, jeg kunne hjælpe lidt med nogle af alle de mange ord, jeg fik fyret af.

Held og lykke med at prøve dig frem.

Mvh. Benny

Annoncer