Kære S
Det lyder virkeligt ikke rart, når du beskriver, du gennem længere tid har oplevet, at alt bryder sammen for dig, og du snart ikke kan holde til mere. Du er i tvivl om, hvad der er galt med dig, når du oplever det sådan.
Der er intet galt med dig
Jeg vil først sige til dig: Der er intet galt med dig! Du er en ung kvinde, der lige nu oplever, hvordan tanker, følelser og vilje kan være i konflikt, så du ikke synes, det er dig, der styrer. Men noget, du ikke har kontrol over – og ikke forstår – styrer dig, og det gør dig bange.
Du fortæller, du bliver ked af det, når du oplever at miste noget, selv om det ikke er noget alvorligt (ingen døde). Jeg tænker, at hver gang vi har håbet på noget – drømt om noget og ikke opnår det, vi drømte om – så er der en sorg. Og det er ok både at være ked af det og græde over det. Det er ikke farligt, tværtimod – det er lægende. Og når du har grædt og sørget, vil du opleve, at der kommer nye drømme og håb – sådan er livet, tænker jeg.
Del liv med nogen
Jeg bliver nysgerrig på, om du har nogen at snakke med om det, som gør dig ked af det og får dig til at føle dig skidt tilpas? Det er så vigtigt at dele både sorger og glæder med andre. Hvis du vover at stå ved dig selv, både i hvad du tænker og føler, og tør sige det til en god kammerat eller en voksen, du har tillid til, så tror jeg, du vil høre, at andre også oplever, at noget ikke lykkes for dem. Og at der i livet er mange skuffelser, både over hvordan andre kan være, og hvilke fiaskoer andre bliver udsat for, som personen ikke selv er herre over.
Læg mærke til de gode ting
Når du skriver, at alt går galt, og intet lykkes – så tvivler jeg på, om det virkelig forholder sig sådan, eller om det måske er, fordi du har større opmærksomhed på det, som går dårligt og ikke lykkes, og glemmer undtagelserne: At der faktisk er ting, som lykkes for dig. Læg mærke til små ting, som lykkes – glæd dig over en venlig kommentar, et smil eller en positiv opmærksomhed, du får.
Dårlig samvittighed
Det bekymrer dig, at du er en dårlig person overfor andre mennesker, skriver du. Jeg forstår det sådan, at du får dårlig samvittighed over din opførsel overfor andre (Sårende bemærkninger? Mobning af andre? Selvhævdende på andres bekostning?), og at du ikke selv kan styre det. Hvis det er sådan, du oplever det, tænker jeg, at du kan stå ved dig selv ved at vende tilbage til situationen og den person, du har såret og sige: “Undskyld!” Og hvis du er i tvivl, om du har været sårende, så vend tilbage til personen og spørg, hvordan det blev opfattet – og giv en undskyldning, hvis det viser sig, du har såret den anden. Det er der lægedom i.
Det er ok ikke at være perfekt
Måske har du også brug for at være lidt mere venlig imod dig selv. Jeg tænker, du måske er meget opmærksom på, hvad du kommer til at sige eller gøre overfor andre. Men du må også være opmærksom på, hvordan du er overfor dig selv. Det er ok ikke at være perfekt (ingen er perfekte!), det er ok at tage fejl (alle tager fejl en gang imellem). Det er også ok ikke at få topkaraterer i alle fag osv.
Find gerne en voksen at tale med
Du er ingen dårlig person, så stop med at slå dig selv i hovedet. Du er et menneske på godt og ondt. som lever i en ikke-perfekt verden. Måske har du dine gode grunde til, “at det er synd for dig” – måske er der noget, du ikke får, som du har brug for. Det kunne være at blive set, mødt og forstået af et voksent menneske. Hvis du mangler det, håber jeg, du kan finde en voksen at tale med, for du er det værd! Du kan fx kigge på Ressourcer og se, om der er en i nærheden af dig, du kunne henvende dig til.
Måske kan du også få noget ud af at læse artiklen Hvad er jeg værd?
Du er også altid velkommen til igen at skrive til os.
Mange kærlige hilsner
Else Ø. Andersen
