Ikke vokset i fem måneder – er der noget galt?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg er en 15-årig dreng. Jeg målte mig selv i januar og var 167 cm. Målte mig selv idag også og er ikke engang vokset 1 cm.

Er der noget galt, og er jeg stoppet med at vokse?

SVAR:

Kære 15-årige dreng 

Tak for dit spørgsmål. Det helt korte og umiddelbare svar er: Nej, der er ikke noget galt!

Vækst i puberteten

Ofte ser man, at piger i puberteten generelt vokser mere og jævnt, hvor drenge sætter ind med spurt på forskellige tidspunkter.

Man kan lave et skøn over ens egen forventede sluthøjde (som ca. 20-årig) ved at bruge denne formel for drenge:
((mors højde + 13 cm) + fars højde) divideret med 2 (resultaterne har en usikkerhed på plus/minus 8,5 cm).

Vækstkurver

Der findes vækstkurver, som forskellige sundhedsfaglige bruger til at følge et barns vækst. Din alder og højde ligger – sagt med lægesprog – to standard deviationer under gennemsnittet, dvs. at det er helt normalt. Jeg vil forvente, at du snart vokser igen.

Andre pubertetsforandringer

Du skriver ikke, om du kan mærke andre pubertetsforandringer, fx vækst og udvikling af dine testikler eller hårvækst ved kønsorganerne. Det er meget normalt, at det er igang hos dig nu.

Tal med en voksen

Hvis du fortsat er bekymret, så se om du har mod til at vende det med din far. Spørg, hvordan han voksede, fordi den måde, vi udvikler os på, til en vis grad er bestemt af vores gener. Derfor vil mange drenge vokse på samme måde, som deres far gjorde. Alternativt kan du gå til din læge og få tegnet en vækstkurve.

Du kan læse mere i vores atikel Fra dreng til mand.

Måske kan du også få noget ud af at læse svar til andre, fx de her – og du kan selv finde flere:
Kan jeg nå at blive højere?
Er det muligt, at jeg vokser mere?

Vh Ninna Skovgård

Annoncer