Hej N
Jo, du formulerer dig meget præcist og forståeligt :)
Onani i voksenlivet
Jeg tænker, at din beskrivelse af hovedlinjen i vores svar på mange måder er meget præcis. Du skriver bl.a.: “Onani er helt naturligt og en del af det at lære sin krop at kende, dog med den samme fare som så meget andet, nemlig afhængighed.” Og med din alder er vi vel netop ved at bevæge os fra at “lære sin krop at kende” og til at leve med denne krop resten af livet. Du virker til at kende din krop ret godt på det her område – og det vil mange piger i din alder gøre. Så nu taler vi om onani som en del af det voksne liv. I hvert fald taler vi om, at de spor, vi i teenageårene tegner i vores krop og sind, stort set altid bliver til vaner, vi senere i livet har meget svært ved at ændre. Derfor er der god grund til at spørge sig selv: “Bliver jeg ved med at have brug for at onanere? Vil jeg gerne se mig selv som en voksen, der har onani som en uundværlig del af mit vanemønster?” Måske kan andre ting udfylde pladsen bedre end onanien og dens tilhørende fantasier? For en del kan nære personlige relationer (uden sex) give mindst lige så meget varme og tilfredsstillelse af trangen til at opleve sig elsket.
Fantasier ved onani
At onanere kan i voksenlivet være en ganske brugbar løsning på den rent fysiske trang til sex, hvor den ikke tilfredsstilles på den mest naturlige måde, nemlig sammen med sin ægtefælle. Oftest vil man have rigtig svært ved at få udløsning udelukkende ved fysisk stimulation af kønsorganerne. Vi er jo skabt til at have sex med hele os – både sind og krop, så det er ikke så mærkeligt. Nogle få mænd kan stort set godt gøre det – men næppe ret mange kvinder, for hvem relationer og fysik hænger mere sammen end for mænd, når man taler sex og udløsning. Så konklusionen er: Der vil stort set altid være en eller anden form for fantasi i gang, samtidig med at hænderne er i gang. Og netop fantasierne kan være problematiske.
Er man kristen, betyder Jesu vejledning om ikke at kaste et lystent blik på en andens hustru (Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 28), at man ikke skal fantasere om at have sex med hende. Det vil mere generelt sige, at Jesus siger, at man end ikke i sin fantasi skal foretage sig noget, man ikke må gøre i den fysiske virkelighed. Selv om man ikke finder en kristen vejledning relevant, er det stadig værd at overveje, om det er godt at fantasere om noget, som man ikke vil føre ud i livet. For det, man giver tanker, giver man magt.
For mange af os vil det derfor være vigtigt at tilstræbe, at fantasien bevæger sig inden for de rammer, man selv vil holde sig indenfor i ens fysiske liv. Nogle lader fantasien beskæftige sig med en anonym “kommende ægtefælle” – og det er vel en udmærket måde at holde fantasien på ret køl. Men det må den enkelte selv tage op til vurdering ud fra sine etiske normer. For mig at se er fantasier altså forskellige – uanset hvordan man får dem stimuleret.
Fantasier ved brug af erotisk litteratur
Du har ganske ret i, at brug af litteratur ikke har de samme skadelige virkninger mht at støtte en pornoindustri, der udnytter stakkels mennesker. Så man kan godt sige, at det ikke har så store skadelige virkninger. På den anden side støtter man jo stadig en del af den industri, der lever af vores seksuelle drømme – eller hvad? I princippet køber man sig stadig til at “være med på en kigger” – bare for det indre øje.
Men igen gælder det, at der er forskel på fantasier. Hvis man kan finde noveller, der lukker mig ind i et sexliv, som relationelt og etisk set er sundt, er det vel forholdsvis uskadeligt. Jeg forstår godt dit argument med, at om du selv finder på dine erotiske noveller, eller du læser dem fra andre, ikke har stor betydning. For mig går det mere på: Hvad er det for en slags fantasier?
For nu til sidst at give et par tydelige (og derfor grovkornede) eksempler: Hvis fantasierne går på at ødelægge et ægteskab ved at forføre/blive forført af den pågældende ægtemand, er det efter min mening en dårlig fantasi. Selvfølgelig bliver den farligere, hvis den giver lyst til at begynde at fantasere om en konkret ægtemand, man er lidt lun på … men den er under alle omstændigheder dårlig. Hvis en fantasi går på at få udløsning ved at påføre andre ufrivillig smerte, er den efter min mening dårlig – hvad enten man selv opfinder den eller læser den.
På ét punkt tænker jeg, at den skrevne novelle har et træk, din egen fantasi ikke har: Den kan præsentere dig for ting, du aldrig selv havde fundet på. Og hvad nu, hvis disse ting tiltrækker dig og fører dig i en anden retning, end du selv egentlig finder rigtig?
Under alle omstændigheder vil jeg ønske dig et godt liv – også på dette meget vigtige område.
Venlig hilsen
Sprint
