Kære S
Dejligt du skriver til os, for dit problem er meget aktuelt. Jeg taler jævnligt med unge mennesker, som kommer ud i problemer, netop fordi de er for omklamrende.
Du er ikke længere væk end et KLIK
I princippet er det ikke alene din skyld. Verden i dag er så digitaliseret, og vi kan få fat i hinanden på telefonen og via nettet hele tiden, og det gør vi så. Vi kan ikke lade være. Det er så dejligt, at du hurtigt og nemt kan få fortalt, hvad du har på hjertet. Ligesom du også hurtigt kan få et svar, fra hende du holder af.
For bare 10 år siden skrev vi almindelige breve til hinanden. Det tog et par dage, før brevet kom frem, og glæden var stor, når man sad og læste alle kærestens tanker og følelser igen og igen. Måske ringede man også til hinanden, og man talte måske sammen i 45 minutter, og så kom forældrene og bankede hårdt på døren og sagde, at nu var det simpelthen for dyrt at ringe mere. Sidste mulighed var, at man besøgte hinanden et par timer ad gangen.
Det betød, at når man var sammen, var det intenst, mens det stod på, og når man var hver for sig, savnede man, hyggede sig med andre, havde fred til at bygge mere savn op m.v.
I dag er der ingen fred og ingen ro, og det betyder, at mange føler sig omklamret og jaget. Jeg kan skrive sms hele tiden. De er godt nok korte, men de tikker ind hvert andet minut: ”savner du mig”, ”elsker du mig stadig”, ”ses vi snart”, ”hvorfor svarer du ikke”? Og så videre i samme rytme.
Vi når ikke at komme til at savne, vi skal hele tiden svare: Ja, jeg elsker dig, og jeg savner dig vildt, jeg kan ikke leve uden dig osv. Ordene bliver slidte, og vi får ikke ro til at mærke efter, OM vi virkelig elsker og savner.
Er du omklamrende eller giver du plads til kærligheden
Du skriver selv: Jeg er omklamrende over for de personer, jeg elsker aller højst og for dem, der betyder mest for mig. Det forstår jeg godt. Du vil være sikker på, at de ved, hvordan du har det, og hvad de betyder for dig. Men når du har fortalt det én gang i dag, så behøver du ikke at fortælle det flere gange i dag.
Du spørger, om du er for omklamrende. Det har din x-kæreste og din nuværende kæreste svaret dig på. De fortalte dig, at du er/var for omklamrende i perioder. Prøv at se på, hvordan du opfører dig. Har du hele tiden behov for at sende sms til hende, ringe, chatte mv.? Så er det nok lige i overkanten. Jeg kan læse, at I ikke ses så tit, men jeg kan ikke se, om det er fordi, I bor langt fra hinanden, eller det er fordi, I er optaget af andre ting.
Hvis I ikke ses i skolen hver dag, og måske bor langt væk fra hinanden, så aftal, at I én gang om dagen er på skype, eller lige har en chatte- eller sms-time. Når det er slut, så lav noget andet. Sørg for at opleve andre ting og giv hinanden lidt ro. Hvis I ses i skolen og har mulighed for at være sammen i fritiden, så kan I jo aftale at være sammen et par gange om ugen. Mens I så er sammen, så tal om hvordan I har det, og hvad I går og tænker på, og når I så går hver til sit efter besøget, så har I igen lidt fred og ro, indtil næste gang I skal ses.
Hvis du bliver for ”stalker”-agtig, ved du, at pigerne smutter. Giv lidt mere plads til, at I også ser og tænker på andre mennesker. Risikoen for, at hun falder for en anden, er langt større, hvis du omklamrer hende, end hvis du tydeligt fortæller, hvad du føler for hende engang imellem. Hun skal selvfølgelig ikke tvivle på, at du vil hende, men det gør hun heller ikke, hvis du viser, at du er trofast overfor hende, og du vælger at være sammen med hende, når I begge har lyst til dette. Det, du får ud af at være overdrevet optaget af at have kontakt med hende, er, at hun føler sig bundet så stramt, at hun slet ikke kan få plads til at være sig selv.
Kunne det handle om noget andet?
Jeg får lyst til at spørge dig, om du er usikker på dig selv? Tror du ikke, at du er værd at elske, eller at pigerne virkelig gerne vil være sammen med dig? Din tendens til at være omklamrende, kan nemlig godt bunde i, at du er usikker på dig selv. Måske er dit selvværd ikke så højt. Det med det lave selvværd, kan få os til at have en uhensigtsmæssig adfærd, sådan at vi jager vores elskede for at blive bekræftet. Vi har brug for at blive konstant bekræftet i, at vi er gode nok, og det kan blive en belastning for vores omgivelser. Det eneste, der hjælper på usikkerheden, er, at vi lærer at elske os selv, så bliver vi mere afslappede omkring andres kærlighed til os.
Prøv evt. at læse denne artikel: Hvem er jeg?
Hvordan kommer du videre
Jeg vil anbefale dig at vise din kæreste, hvad du har skrevet, og hvad jeg har svaret, og på den måde kan I måske få en samtale i gang om, hvor meget hun har brug for, at I chatter, skriver sms, skyper og er sammen, og hvor meget hun har brug for tid med sig selv og veninderne – uden afbrydelser.
Du kan måske også få talt med hende, om hvorfor du (måske) er så usikker på, om hun vil være sammen med dig.
Hvis du finder ud af, at det handler mest om lavt selvværd fra din side (usikkerhed på om du er god nok, værd at elske osv.), så kan det være en hjælp at tale med én om det. Er der en voksen, du stoler på? Evt. en lærer, en klubleder, præst eller lignende.
Et par tip herfra kunne være: Lad være med at være optaget af dig selv i forhold til at vurdere og sammenligne dig med andre. Prøv at være tilfreds med dig selv. Glæd dig over, at du er sund og rask og har en kæreste.
Du kan også prøve at kigge lidt mere rundt på vores side, hvor vi har skrevet meget om lavt selvværd og dét med at ”tvinge” andre til at elske én.
Held og lykke med kærligheden til din kæreste – og kærligheden til dig selv.
Anja