Kære splittede
Tak for din mail, som rørte mig meget. Jeg ser så stor ambivalens i alt det, du skriver, og en stor smerte både pga. skyld ved din egenhændige undersøgelse og en masse udefineret vrede mod din kæreste.
Navn på følelserne
I dit ordvalg oplever jeg ikke medlidenhed, men nærmere foragt, vrede og væmmelse. Jeg skriver, hvad jeg læser, fordi det for mig ser ud, som om du føler en masse og kalder det noget andet. Det bringer bare mere forvirring i dine tanker og ind i dit spørgsmål, om I kan finde en vej sammen. Derfor mener jeg, du først og fremmest må være ærlig overfor de følelser, du har; kalde dem ved det navn, der er deres og derigennem skabe klarhed og “samle din kerne”. Når du er klar og hjemme i dine følelser, kan du langt lettere møde din kæreste konstruktivt, og måske kan I finde en vej sammen.
Tillid er fundamentet for et parforhold
Et parforhold er min optik baseret på tillid. Forsvinder tilliden – forsvinder fundamentet. Jeg kom til at tænke på et sted i Bibelen, hvor der står, at man “skal bringe frem for lyset, hvad der er skjult i mørket”. For mig er det et fint billede på, at intet godt kan vokse i mørket; det er nødt til at komme frem i lyset. Derfor mener jeg, hvis I skal finde en vej sammen, kræver det, at alt bliver lagt frem. Ingen løgne, ingen fortielser, intet dobbeltliv eller forsøg på at “tjekke” hinanden. Hemmeligholdelse og mistillid kan få alt til at visne. Det betyder også, at du skal lægge alle kortene på bordet – også den del, du ikke er stolt af. Hvis I kan mødes der – i sårbarheden – og fortsat finde kærligheden til hinanden, så har I lagt et godt fundament. Vi har alle brug for tilgivelse og for at være elsket.
Om han er biseksuel eller forvirret, kan jeg ikke svare på. Du må klart og kærligt konfrontere ham med din viden og på samme måde lægge din frygt og alle dine spørgsmål frem. Jeg kan heller ikke svare på, om du kan elske ham og få tilliden tilbage; det beror på dig og din indstilling.
Mere vilje end følelser
I min verden bygger parforhold på vilje mere end på følelser. Derfor spørges der også i vielsesritualet i kirken: “Vil du elske og ære …” Man skal dagligt vælge hinanden til, indgå kompromiser og søge at “løfte” hinanden. Om tilliden har fået så stort et knæk, at der er sket uoprettelig skade mellem jer, kan jeg ikke svare dig på. Det beror igen på jeres vilje og evne til at stå åbne og sårbare overfor hinanden og møde hinanden. Hvis det er for svært at tage næste skridt, tænker jeg, det vil være godt for jer at tale med en terapeut eller psykolog, som kan hjælpe jer med at lægge kortene på bordet og starte forfra.
Måske kan du få noget ud af at læse artiklerne Kærlighed i praksis og Den nødvendige tilgivelse.
Jeg håber, du kan bruge mine overvejelser ind i din problematik – ellers er du altid velkommen til at skrive igen.
Med ønsket om alt godt fremover.
Kh Dorthe
