Kære forvirrede
Tak for brevet. Jeg er glad for at høre, at du synes, at AdamogEva.dk er brugbar for dig. Jeg er også glad for, at du skriver konkret her, om hvad du har på hjertet. Jeg ville forsøge at give dit et svar, du kan bruge i din situation lige nu med denne pige på din efterskole.
Flot at du er åben og ærlig
Først og fremmest ville jeg sige, at jeg har stor respekt for dig, at du ”tog dig sammen” til at fortælle hende om dine følelser. Det er ikke nemt at fortælle andre om sin følelser, og især når man ikke ved, hvordan den anden tænker. Men at turde at erkende og fortælle om ens følelser er vigtig i alle slags forhold. At være åben og ærlig er nogle rigtig vigtige egenskaber at øve sig på. Jeg kan godt forstå, at du så er blevet noget forvirret over den nuværende situation med hende og din roomie. Når hun har sagt nogle til dig om ikke at ville indgå i en efterskole forhold og så gør det alligevel med en, som du er tæt på.
Vigtigt at få talt ud om tingene
Du spørger, om du kan gøre nogle i forhold til at snakke med både pigen og din roomie. Du vil gerne snakke med dem, men ved ikke hvordan. Igen, synes jeg, det er sejt, at du gerne ville snakke ud om det i stedet for at være tavs og gå rundt i dine egne tanker og frustrationer eller måske bare bagtale dem. Det er meget mere konstruktiv for dig at gå lige til dem.
Fortæl hvad det har gjort ved dig, og hvad du ønsker
Hvad skal du sige til hende, spørger du. Jeg synes, du kunne sige til hende, hvad det har gjort ved dig, at hun har meldt til dig, at hun ikke var interesseret i en efterskole forhold og så gør det alligevel. Forklar konkret og tydelig, hvad dine tanker og følelser er lige nu. Det er også godt at fortælle hende, som du også skriver her, at du gerne ville kunne snakke med hende og være ”normale” venner med hende, men at du er lidt forvirret om hvordan og hvad, hun synes. Det er altid vigtig at få sat ord på ens ønsker, da hun ikke kan læse dine tanker.
Tag en drengesnak
I forhold til din roomie, kan du også fortælle ham, hvad du har tænkt på, siden du hørte, at de to var blevet kærester. Du kan fortælle om denne forvirring og usikkerhed, du har, ift. hvordan ting bliver fremover med jer. I kan få snakket om, hvordan han bedst kan støtte dig i at kommer videre i situationen, og hvordan du bedst kan støtte ham i hans ny tilværelse med en kæreste.
Sæt ord på forventninger, ønsker og følelser
Det er selvfølgelig udfordrende, men en idé kunne være at fortælle ham om morgenen, mens I gøre klar på værelset, at du håber, at I kunne snakke sammen senere i dag…måske ved godnat tid eller noget. Du kan give ham en lille forsmag på, hvad det handler om: f. eks. ”Nu er der gået en uge, siden du blev kærester med ..... og jeg har nogle ting, jeg har tænkt på, som jeg gerne ville dele med dig/spørge dig om. ” Forhåbentlig er han med på en lille drenge snak senere.
Fortæl også vennerne, hvad du ønsker
Ang. hendes veninder, som nu også er din venner, så synes jeg også, det er bedst at sige ting, som det er, overfor dem. At du sætter pris på deres venskab, og selvom det måske bliver lidt mærkelig her i starten i forhold til hende pigen, så ønsker du ikke, at det skal gå ud over jeres venskab. At du tager ansvar for din del, at det ikke bliver akavet for dem, at du ikke snakker dårlig om pigen eller din roomie. At holde ”gossip” ude af det og bare snakke, som du plejer med dem.
Nu er der gået en uge, siden du fik det at vide. Jeg håber, du har haft en okay uge, og at nogle ting måske allerede har glattet sig ud, men håber også, du kan bruge nogle elementer i denne her svar til at få startet nogle gode samtaler og en god kommunikation med dine venner.
Med venlig hilsen
Mary A. Madsen