Kære generte.
Det lyder rigtigt plagsomt, det du fortæller om den generthed. Det er lidt svært at finde ud af, om det ”kun” er overfor den nævnte pige, du oplever problemet , eller om det er mere generelt?
Det er rigtigt godt, du tager fat i problemet og søger at finde ud af, hvad det gør ved dig.
Genertheden opfører sig åbenbart forskelligt, alt efter om du er alene med den eller er sammen med andre i vennelag /”slæng”
Så hvordan slipper du af med den, spørger du.
Hvilken strategi bruger genertheden?
Først er det vigtigt at se på, hvad den gør ved dig:
Det genertheden får dig til, er at flygte ud af situationen, fx. ved at få dig til at gå en anden vej, end du ellers ville, eller til at ringe til andre for at undgå kontakt, som du fint beskriver det. Den gør dig flov, så du ikke ved, hvad du skal gøre ved dig selv, får dig også til at føle frustration, siger til dig, det er noget pjat, og at du skal tage dig sammen. Den får dig til at føle, du er forkert, og du synes, det er forfærdentligt og alt for voldsomt. Og det forstår jeg godt – det er da mildest talt træls med sådan en følgesvend.
Så hvordan sejrer du over den ”bandit”?
Hvad gør genertheden større?
Hvordan mon genertheden er blevet til? Hvornår kom den ind i dit liv? Og hvad lever den af? Hvad er det der får den til at vokse? Er det ”burde”?? Du skriver, at du følte, du burde tale med hende. Hvorfor det?
Hvad gør genertheden mindre?
Du fortæller også, at du på en måde er igang med at ”sætte genertheden på plads”, ved at du nu kan hilse på pigen. Sådan! Så ved du, hvad der måske kan gøre den mindre? Og du har absolut ingen pligt til at tale med hende. Hvad får genertheden dig til at frygte for og flygte fra?
Du kan vælge at se på problemet – som problemet - og samtidigt vide, at det ikke er dig, der er problemet. Så vær lidt venligere overfor dig selv – du er god nok og der er ikke noget i vejen med dig.
Nu er du begyndt at se genertheden i øjnene – og du kan sætte den på plads, og stopper flugten, selv om du føler ubehag ved det.
Du kan fx. beslutte, at næste gang du får muligheden, vil du sige ”hej” og have øjenkontakt med hende et kort øjeblik. Ikke andet. ”small talk” kan være næste skridt. Små ufarlige bemærkninger om vejret eller ligegyldige ting i omgivelserne. ”tak for sidst” – hvis I har været sammen i ”slænget” osv.
Undgå ”at undgå” – lad ikke ”den bandit” styre dig – den vil bare have mere magt over dig.
Focuser på når det lykkes og sig det til andre
Find ud af hvornår genertheden er væk, hvilke situationer, du kan føle dig fri og ubesværet. Læg godt mærke til det. Tal med andre om det. Måske kan du også sige til hende, du taler om, at du har det sådan som beskrevet, når du møder hende, og at du ikke ved hvorfor. Så taber genertheden sin magt.
Det blev flere spørgsmål end svar, og Jeg ønsker for dig, at noget af dette kan være en hjælp, og er det ikke nok for dig, findes der meget god hjælp at hente hos både psykologer og terapeuter for dit omtalte problem.
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen