Hvordan overvinder jeg min frygt for at prøve (nye) ting?

Vis spørgsmål

Jeg er en dreng på 17 år, og jeg har en udfordring, som hæmmer mig i at blive et frit, selvstændigt menneske: Lige siden jeg var lille, har frygten for at prøve noget nyt skræmt mig. Fra jeg var omkring syv år forventede jeg altid det absolut værste, så snart jeg skulle prøve noget, hvor jeg var på egen hånd. Jeg tænkte aldrig over det, men det slår mig, at så snart jeg så havde gennemført det, om det så var endt skidt eller godt, så havde jeg i det mindst gjort det. Men jeg skulle først tvinges 10 gange, før jeg gjorde noget.

Jeg har altid haft brug for et skub bag i for at få mig kørende, og det har primært været mine forældre, der har sørget for det. Men nu hvor jeg er langt ældre og kan se, hvordan folk bare kaster sig ud i alt muligt, bliver jeg ærlig talt lidt bange. I de seneste måneder har jeg holdt mig væk fra alt, som jeg frygter kan gøre mig til grin eller få mig til at se ud som en, der ikke har forstand på noget.

Jeg har prøvet det før, og det startede, da mine gamle venner blev ved med at rette mig og kalde mig dum, når der var noget, jeg ikke vidste. I starten virkede det harmløst, og jeg tænkte, det bare var ironisk ment, og de nok snart ville stoppe. Men de blev ved i flere år. Efter et stykke tid lukkede jeg bare munden, for så havde de ikke noget at grine af, men til sidst kaldte de mig asocial, og det var jeg også, men af en grund, som de efterhånden burde vide.

Den tid er heldigvis ovre, men de har efterladt mig med ar indeni, som gør det meget svært at åbne mig og kommunikere med folk, da jeg ikke stoler på nogen. Nu går jeg i klasse med nogle virkelig søde og omsorgsfulde mennesker, og jeg føler virkelig, at samtalerne med dem åbner mig stille og roligt. Så jeg er ret tilfreds hvad angår mine fremskridt.

Men jeg har også taget nogle tilbageskridt, som fx at jeg ikke tør gå ned og handle eller tage bussen, fordi jeg er bange for, at jeg ikke kan finde ud af at betale rigtigt. Det kan også være ting som at tage i biffen eller få et job, eller at jeg ikke tør ringe eller tage telefonen, medmindre det er mine forældre. Hvis jeg skal forkorte det, tror jeg, at jeg har fået en frygt for samfundet. Det lyder hysterisk, og jeg kan udmærket godt selv høre og forstå det, men det piner mig.

Ved godt, det var en lang tekst til et spørgsmål så lille, men hvad foreslår I, jeg kan gøre for at åbne mig for samfundet men undgå at stå i en situation, som kan gøre mig til grin eller værre?

Tak på forhånd.

Dreng, 16 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Hej dreng på 16

Tak for dit spørgsmål til os. Jeg lægger mærke til, at du skriver, dit spørgsmål er lille, og du tænker, at du lyder hysterisk. Hvis jeg kunne sidde sammen med dig, ville jeg kigge dig dybt i øjnene og sige, at det bestemt ikke er et lille spørgsmål, du skriver om. Det lyder meget svært og pinefuldt for dig!

Jeg kan høre på det, du skriver, at du har gennemgået nogle svære oplevelser med tidligere venner. Det har desværre stået på over lang tid. Det lyder rigtig ubehageligt med “venner”, der driller, kalder dig trælse ting og får dig til at føle dig dum. Jeg forstår godt, det har gjort dig usikker og tilbageholdende.

Hjerne i alarmberedskab

Din reaktion med at trække dig er en helt normal reaktion på at føle sig angrebet. Din hjerne går i alarmberedskab og fortæller dig, at du står over for noget truende – på samme måde, som hvis der stod et farligt dyr over for dig. Når hjernen registrerer noget, der virker som et angreb, aktiverer det din “kæmp eller flygt”-mekanisme.

Du vil være fyldt op af, at det føles farligt, og den rationelle del af din hjerne får ikke plads til at tænke sig om. Din hjerne tænker kun på én ting: Lad mig komme væk! Derfor kan den ikke fortælle dig, at dine venners drillerier heldigvis ikke er noget, du dør af. Men jeg forstår, at det føles lidt på den måde indeni. Faktisk reagerer vores hjerne lige så stærkt på at blive holdt ude af fællesskabet, som hvis vi fysisk blev slået.

Svært at tale fornuft

Det lyder til, at din hjerne efterhånden har været i alarmberedskab mange gange. Derfor er din hjerne ekstra meget på vagt over for situationer, hvor du kunne risikere at opleve et “angreb” igen. Derfor fortæller din hjerne dig, at det nok er bedst at blive væk.

Desværre er det ikke så nemt at tale fornuft til en hjerne i alarmberedskab. Derfor har din hjerne for tiden svært ved at forstå, at ikke alle mennesker eller sociale situationer er farlige.

Gå en ny sti

Det er godt, at du nu er blandt nogle mennesker, du oplever, du kan stole på. Jo flere gange, du oplever, at du godt kan stole på dem, og at du kan åbne dig, jo bedre. Det handler om at gå en ny “sti” oppe i din hjerne. Jo flere gange du går på den sti, der fortæller dig, at du kan stole på mennesker omkring dig, des nemmere bliver det for dig.

Hvad du kan gøre

Når du står over for en situation, som du ikke tør være i, kan du prøve at skrive en liste over alle deltrinnene i det, du skal gøre. Hvis det fx er at betale for at tage bussen, kunne trinnene se sådan ud:

  1. tjek betalingsmulighederne hjemmefra
  2. tjek billetprisen
  3. klargør betalingsmuligheder (hav betalingskort eller det rette antal kontanter klar).

Spørg derefter dig selv, hvilket af trinnene du føler dig mest usikker på. Så kan du gøre noget for at forberede dig bedst muligt på de situationer, du frygter, så de ikke virker helt så skræmmende.

Opsøg hjælp

Dine bekymringer handler om den måde, du tænker og opfatter på. Det er muligt at ændre, men det kan være svært at gøre uden hjælp. Jeg synes ikke, du skal stå alene i at arbejde med det, der udfordrer dig. Derfor vil jeg anbefale dig at opsøge en psykolog, du kan tale med og få hjælp fra. Hvis du ikke selv kender nogen, har vi en liste over tidligere eller nuværende medarbejdere på AdamogEva.dk, som vi vil anbefale.

Mvh Charlotte

Annoncer