Hej F
Tusind tak fordi du skriver; det viser din omsorg og dit ønske for din kærestes velvære, og det er vigtigt, hun har mennesker omkring hende, som ønsker dette.
Du må aldrig bebrejde dig selv
Jeg forstår godt din frustration og følelsen af magtesløshed i den situation, du står i; det er forfærdeligt at se en person, man holder af, lide. Jeg vil prøve at give dig nogle råd til, hvordan du kan håndtere situationen, men først vil jeg lige understrege, at det ALDRIG har været eller vil blive din skyld, at hun ikke er rask. At have en spiseforstyrrelse og kæmpe med dårligt selvværd er noget, som sker psykisk i en person, og det kræver ofte professionel hjælp at komme ud af, og derfor må du aldrig tage denne opgave på dine skuldre.
Du kan ikke gøre hende rask! Det er kun din kæreste, som kan det ved at arbejde med sig selv evt. i samarbejde med professionelle, som fx læger eller terapeuter. Det kan dog tage flere år; derfor er du nødt til at være tålmodig og lade hende styre tempoet.
Lad hende bevare kontrollen
Du skriver, at din kæreste gerne vil kontrollere sit indtag af mad, og at hun er meget hemmelighedsfuld om de ting, som får hende til at fremstå uperfekt. Det er vigtigt, du respekterer det. Ofte begynder spiseforstyrrelser med, at personen gerne vil have kontrol over noget, når andre ting i deres liv virker som et kaos. Denne kontrol tager desværre ofte overhånd, men hvis du prøver at tage denne kontrol fra din kæreste, kan det ende med at blive endnu værre. Derfor har jeg lyst til at sige til dig, at du ikke skal gå bag hendes ryg – selv ikke hvis det er i den dybeste kærlighed og omsorg for hende. Jeg forstår udmærket godt, at du har lyst til at kontakte hendes forældre, men det vil jeg fraråde dig at gøre uden hendes samtykke. Hun er, som du selv nævner, myndig, og du skal lade hende bevare denne ret.
Jeg vil i stedet anbefale dig at tale med hende om din bekymring for hende og anerkende hende – selv med en spiseforstyrrelse – uden at bebrejde og dømme hende men bare af ren omsorg. Du siger selv, at du gør alt for ikke omtale det som en dårlig ting, og det er rigtig vigtigt. Prøv at undgå at vurdere, om hendes valg er rigtige eller forkerte. Du skal lade hende forstå, at du ikke prøver at tage kontrollen fra hende, men at du blot vil tage noget af bekymringen og ansvaret fra hende. Lad hende vide, at du er der for hende, så hun kan føle sig normal i dit nærvær.
Lyt til hende
Et af dine vigtigste redskaber er at lytte. Når vi “lytter”, gør vi rent faktisk ofte det modsatte: Tankerne kører rundt i hovedet på os, fordi vi er så desperate efter at komme med det rigtige svar eller den rigtige hjælp, men det hjælper oftest ikke. Det, din kæreste kæmper med, foregår psykisk inde i hende, og derfor vil hun sandsynligvis ikke lytte til positive komplimenter, for hun tror ikke på dem.
Derfor vil jeg anbefale dig ikke at modsige hende, hvis hun siger noget negativt om sig selv – selvom du sikkert allermest har lyst til at fortælle hende, at hun er smuk og god som hun er – for hun vil højst sandsynligt ikke tro på det. Spørg i stedet ind til, hvordan det kan være, hun har det sådan, eller hvad der får hende til at føle sådan. Få hende til at snakke i stedet for, at du gør det for hende. Jeg ved godt, du siger, hun er meget hemmelighedsfuld, men prøv at få hende til at åbne sig ved at lytte tålmodigt og uden kommentarer.
Du kan med fordel læse dette svar på et tidligere spørgsmål om spiseforstyrrelser: Hvordan kan jeg hjælpe min veninde, som har meget lavt selvværd?
Professionel hjælp gavner
Jeg vil igen understrege, at du ikke må tage byrden på dine egne skuldre; du er ikke psykolog men hendes kæreste. Jeg håber, at hun åbner sig op for dig, og når det forhåbentlig sker, kan du med fordel foreslå hende, at hun kan søge hjælp hos en psykolog eller en terapeut. Mange mennesker tænker, at det er nedværdigende at gå til psykologer og læger, men psykiske problemer og udfordringer er mindst lige så alvorlige som fysiske problemer. Man er ikke mærkelig, fordi man går til psykolog; det er tværtimod et sundhedstegn på, at man tager sig selv og sit velvære alvorligt og har et ønske om at have det godt.
Hvis hun ikke ønsker professionel hjælp, og hendes situation bliver meget værre, end den er nu, kan det godt ske, du er nødt til at tage affære og sige det til nogen. Men pas på med det, da hun nemt kan opfatte det som et brud på jeres indbyrdes tillid. Hvis du alligevel vælger at gøre det, vil jeg anbefale dig at informere hende om, at du har tænkt dig at gøre, inden du gør det.
Husk at have det sjovt
Når vi er tæt på en person, som har en psykisk udfordring, kan vi ofte komme til at fokusere så meget på at hjælpe dem, at vi kommer til at tvære rundt i problemerne, uden det hjælper. Derfor kan du hjælpe din kæreste ved at fokusere på de gode ting i livet. Lav ting sammen med hende, som får jer til at grine; lav hyggelige ting sammen, som tager fokus væk fra det svære. Du skal stadig huske at lytte til hende og snakke med hende om det svære, men du hjælper hende mindst lige så meget ved at vise, at livet stadig går videre, og at der er positive ting at holde fast i på trods af det hele.
Jeg vil anbefale dig at læse denne artikel fra DR, som har en masse gode pointer til folk, som står i samme situation som dig: 18 gode råd til pårørende om spiseforstyrrelser.
Du kan måske også få noget ud af at læse bogen Min vej ud af anoreksi, som er en ung kvindes egen beretning om sit liv med spiseforstyrrelse.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt.
De bedste hilsner
Mathilde Storgaard Sørensen
