Hvordan hjælpe min ven fra det hårde miljø uden selv at falde i?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg har haft en ungdom med stoffer, vold og kriminalitet, og min vennekreds har været meget præget af det. Min bedste kammerat siden barnsben har også været med ... Er så kommet ud af alt og har lagt alle menneskene bag mig, efter at min bedste ven røg ind at sidde.

Han har, siden jeg sidst har set ham, haft en hash-psykose og mdma-overdosis og været i afvænning, men nu prøver han at kontakte mig, hvor alting ellers kører perfekt for mig. Men jeg elsker jo den dreng – altså han er jo som en bror for mig på mange punkter. Vi har så mange minder sammen, og jeg har lyst til at mødes med ham selvfølgelig, men er bange for at falde i.

Hvad gør jeg?

Anonym i 20'erne

SVAR:

Hej!

Allerførst vil jeg sige: Wow, hvor er det fedt at høre, at du har formået at sige stop til stofferne! Det kan du virkelig godt være stolt af og glad for!

Baggrund for mit svar

Jeg læser ud af dit spørgsmål, at din bedste ven fra barndommen har haft sværere ved at stoppe, og at han derfor har rodet sig ud i nogle ting, som endte med, at han kom i fængsel og senere har oplevet både hash-psykose og overdosis af MDMA, som man også kalder Ecstasy.

Jeg vil svare på dit spørgsmål på to forskellige måder og give dig to ting at overveje, og så tror jeg, du kan tage en god beslutning. Det er nemlig dig, der kender dig selv og din ven bedst. Først vil jeg komme med et lidt følelsesbaseret svar. Der er rigtig mange følelser i spil i din situation, og jeg kan forstå, at du har et stort hjerte for din ven og ønsker at fortsætte med at være en god ven for ham. Bagefter vil jeg komme med et mere fornuftsbaseret svar. Jeg tror, du skal finde den rigtige balance mellem følelser og fornuft, når du skal bestemme, hvordan du vil reagere.

Jeg har arbejdet fem år på et bosted for mennesker, som kæmper med at stoppe med alkohol og stoffer, og det er min baggrund for at prøve at give et godt svar ind i din situation.

Hvad har din ven brug for?

Du fortæller om din ven, at han er som en bror for dig. Det forstår jeg, som om I er meget tætte, og at du har en stor omsorg for ham. Du kan godt lide at bruge tid sammen med ham, og du bekymrer dig om, at han kan få det godt. Jeg gætter på, at du godt kan sætte dig ind i, at din ven lige nu har brug for, at nogen kan være der for ham. Han har sikkert brug for, at der er nogle, der hjælper ham. Det tror jeg ikke skal være dig. Jeg tror, han har brug for, at der er nogle professionelle, og nogle, som ikke har så mange følelser blandet ind, som hjælper ham med den svære kamp, det kan være at lægge sit liv om.

Men derudover tror jeg også, at han har brug for nogle, som bare kan væreder. Nogle, som han kan snakke med, og som bare ved at være der kan vise ham, at han er uendeligt meget værd – også selvom han har rodet sig ud i en masse svære ting. Et kendt citat lyder sådan: “Mennesker har allermest brug for kærlighed, når de allermindst fortjener det.” Jeg ved ikke, om jeg er helt enig i, at vi kan fortjene kærlighed mere eller mindre, men måske kan det være sådan, din ven føler: at han ikke fortjener kærlighed. Så kan det være godt, at der er nogle, som bareer der en gang imellem. Jeg kan ikke bestemme, om det skal være dig, der er den person for ham. Men som du skriver, lyder det, som om det godt kunne være en mulighed. Jeg kan i hvert fald høre, at du holder af ham på trods af hans fejltrin.

Hvad har du brug for?

Jeg synes, det er rigtig sundt, at du overvejer, om du kan mødes med din ven, fordi du er bange for at falde i igen. Det er en rigtig god overvejelse! Det er nemlig tit ens venner og ens netværk, som gør det rigtig nemt at falde i og rigtig svært at sige stop. Det er ikke, fordi ens venner er dårlige eller vil en noget ondt. Det handler mere om, at vi som mennesker helt ubevidst tænker meget i mønstre og vaner, og derfor er nogle mennesker koblet sammen med en bestemt adfærd. Det vil sige, at når man snakker om at falde i, så snakker man om noget kognitivt – det vil sige, hvordan man tænker, og hvad der er koblet sammen i ens hoved – og om ens adfærd. Derfor er det meget normalt, at man bruger kognitiv adfærdsterapi, når man arbejder med at undgå at falde i igen. Det er et teknisk begreb, og jeg nævner det, fordi du måske kan have glæde af at søge lidt på nettet og læse lidt om det. Inden for kognitiv adfærdsterapi bruger man mange gode skemaer, som man kan sidde med selv og udfylde, og som kan hjælpe en med at undgå at falde i.

Hjælp først dig selv

Lige før skrev jeg lidt om, hvad din ven mon har brug for. Nu handler det om dig. Jeg kan godt lide at henvise til stewardesserne på en flyvemaskine. De siger nemlig, at hvis kabinetrykket falder, så skal man tage en iltmaske på – og man skal tage sin egen på, før man begynder at hjælpe andre. Hvis man selv falder om og besvimer, kan man nemlig slet ikke hjælpe nogen.

Jeg synes, det er et godt billede på mange ting. I din situation kan man sige, at du ikke kan være noget godt for din ven, hvis du ikke først husker at tænke på, hvordan du passer på dig selv. At mødes med nogle fra sit gamle netværk er for mange det, man kalder en risikosituation – altså en situation, hvor der er risiko for, at man falder i. Man behøver ikke at undgå risikosituationer, men det er bedst at være forberedt. Det er fx også risikofyldt at bestige et bjerg, men hvis man husker sit sikkerhedsudstyr og husker at træne i forvejen, er det ikke helt så farligt.

Forbered dig

Derfor er det rigtig godt, hvis du, inden du mødes med din ven, sætter dig ned og forbereder dig. Du skal ikke forberede dig på at snakke med din ven – det kommer nok helt naturligt. Du skal forberede dig på de ting, der kan ske, som gør, at du er i fare for at falde i. For mange kan det være en bestemt stemning, en lugt, noget bestemt musik eller noget, som bliver sagt. Prøv at tænke på, hvad det er for dig og skriv det ned på en liste. Ud for hver ting på din liste kan du så skrive, hvad du vil gøre, hvis den situation opstår, for at undgå at falde i. Her er det meget vigtigt, at du husker på den med stewardesserne – du skal først og fremmest passe på dig selv.

Jeg vil lige give et eksempel på, hvordan det kunne se ud – men du må hellere selv lave din egen liste:

 

Hvis ... Så vil jeg ...

Det lugter af hash.
 

Sørge for, at vi går et andet sted hen, hvor der ikke lugter.

Vi kommer til at snakke om en sjov oplevelse, vi har haft med stoffer.

Skifte emne 

Min ven tilbyder mig en joint.

Sige farvel og tage hjem. 

Jeg kommer til at falde i.Ringe til 82 12 12 12 (Stofrådgivning)

 

Det er selvfølgelig bare et eksempel, og det er vigtigt, du får lavet en plan, som passer til dig.

Jeg vil lige knytte en sidste kommentar til mit eksempel, og så er jeg vist ved at være færdig (jeg synes også, jeg har skrevet ret meget nu).

Som du kan se, er det helt okay at lægge en plan, som er lidt “voldsom” – fx at planlægge at skifte emne eller at tage hjem. Det er nemlig vigtigt at lægge en plan, som rent faktisk virker. Jeg har også vist i eksemplet, at det er en god idé at lægge en plan for “Hvad nu hvis det går galt”. Det skal ikke forstås sådan, at man regner med, at det går galt. Det skal forstås sådan, at når man lægger en plan, er det altid en god idé at have en plan for, hvad man skal gøre, hvis planen ikke holder. Det er den bedste måde at sikre sig, at det ikke bare bliver værre og værre.

Jeg håber rigtig meget, du kan bruge mit råd, og jeg håber, du lykkes med at tage en god beslutning i den svære situation, du står i.

Mvh. Benny

Annoncer