Kære Jasmin!
Det er ikke så let at tale med nogen, som man ikke kender, - man ved ikke helt, om man har fælles interesser. Men når det er i klassen, du kan opleve afvisning, kan jeg godt forstå, at det kan give usikkerhed og manglende mod til at prøve igen. Der kan være grupperinger i en klasse, som, for at føle sig stærke, afviser kontakt med andre, og det kan det være svært at stille noget op med.
De gode oplevelser!?
Du skriver, at du til nogen ting overhovedet ikke er genert. Hvad er det, der gør dig tryg og modig i disse sammenhænge? Kan du udnytte den erfaring og bruge den andre steder? Giv dig lidt tid til at tænke over det…. Tal evt. med nogen af dem, der er sammen med dig i disse sammenhænge om, hvad der gør det så godt.
Godt at gøre noget sammen
Nogle gange kan det være nemmere at GØRE noget sammen i stedet for kun at TALE sammen. I et arbejdsfællesskab (gruppearbejde, spejder, sport, oprydning osv.) er der fokus på den fælles opgave og ikke kun på dig og de andre som enkeltpersoner. Da kan det være OK også at være stille sammen. Og ved at tage opgaven seriøst kan du vise, at du tager dig selv og de andre seriøst. Og det vil over tid give respekt.
Lidt ideer
En ide til samtale kunne være at spørge til, hvordan din (kommende) ven har det? Interessere dig for hende/ham. Hvordan er hendes/hans familie? Har hun/han oplevet noget i weekenden? De fleste føler det rart, at nogen interesserer sig for dem. Og måske bliver de så nysgerrige, og vil gerne spørge ind til, hvem du er. Og da kan du måske både fortælle om nogle sjove og nogle mindre sjove ting. En helt perfekt overflade (maske) er sjældent spændende.
Hvis du klikker lidt rundt på siden, vil du se, at du ikke er alene om at være genert og måske kan du have glæde af også at læse svar til andre - her er et eksempel:
Kan jeg gøre noget ved min generthed?
Læs mere om venskaber her:
Dejligt, at du sætter dig mål om at lære folk at kende, - held og lykke med at vove dig udad!
Kærlig hilsen Margit.