Kære Johanne
Mange tak for dit spørgsmål - og dejligt at høre du har været glad for tidligere svar fra AdamogEva:-)
Jeg kan godt forstå, at det må være frustrerende at føle, at man render rundt med nogle store lår, når resten af kroppen ser "normal" ud!
Et par konkrete forslag:
Jeg er ikke fitness ekspert, men jeg vil alligevel gerne forsøge at give nogle enkle råd, til hvordan du måske kan tabe dig lidt på lårerne. Det er jo oplagt at begynde at løbe, hvilket du også sagtens kan. Men løb er også typisk en sport, hvor lårmusklerne arbejder rigtig hårdt, og derfor kan nogle opleve at få kraftige/muskuløse lår, da musklerne vokser meget. Men det kunne være rigtig godt at løbe lidt for at forbrænde noget energi, som så kan kombineres med anden træning. Det må gerne være noget, hvor man forbrænder energi, men samtidig ikke har så stor en belastning som ved løb. Det kunne fx være at lave nogle øvelser på gulv, gå til svømning, eller lave øvelser med en pilates bold. Hvis du skal bruge nogle konkrete øvelser, vil jeg opfordre dig til at søge på nettet efter dette.
Du er midt i en naturlig udvikling
Så jeg vil også melde mig ind i koret, om at "du sikkert bare er ved at udvikle dig til at være kvinde" :-) Jeg kan godt forstå, det må være træls at høre, når man som du, virkelig oplever det som et problem nu og her. Men jeg siger det alligevel, for at lade dig vide, at meget kan nå at ændre sig de kommende år - også uden at du behøver at gøre en hel masse selv.
Pubertet - en ekstrem forvandling
Ingen er perfekte
Så jeg vil råde dig til fortsat at fokusere på de ting ved dig selv, som du er glad for. Ingen ( heller ikke om det nogle gange kan se sådan ud) har den perfekte krop, og selvom man har en flot krop/udseende er det ikke nogen garanti for, at man har det godt med sig selv.
Jeg håber, de få ideer kan hjælpe dig! Med ønske om alt det bedste!
Kærlig hilsen
Doris