Kære Mathias
Det gør mig oprigtig ondt, at læse din beskrivelse af jeres brudte forhold. Lige så godt kærligheden gør os, når den fungerer, lige så ondt gør det, når vi oplever, at den ikke bliver gengældt - præcis sådan som du beskriver det.
Dine følelser her og nu:
Du fortæller, at du græder spontant flere gange dagligt, hvilket er en ny situation for dig. Du føler dig underlig ved pludselig at opleve dig selv som en lille dreng på ny, men det er en hel normal reaktion (med et fint ord kalder man det "regression"). Det er også helt normalt, når man som du er den afviste part, at reagere med vrede og idyllisering af forholdet. På den ene side beskriver du, hvordan du elsker pigen over alt, på den anden side var jeres forhold ikke optimalt den sidste tid, ligesom du også føler dig uretfærdigt behandlet, fordi du kan huske alle de gode ting, du tog initiativ til bl.a. den dyre rejse til Paris.
Det er svært at sige, hvor lang tid dine følelser kan tage styringen Måske er du allerede nået et godt stykke videre, siden du skrev, så det er helt andre følelser, der fylder dig nu. Det er også muligt, at du stadig føler det samme, som da du skrev. Samtidig er det sådan, at du måske vil opleve en tid, hvor dine følelser, kan svinge frem og tilbage som et pendul - bedst som du troede at være kommet videre og havde glemt pigen, vil du opleve, at du savner hende som aldrig før. Det er som sagt en fuldstændig normal reaktion, men det gør ikke, at du oplever den som hensigtsmæssigt.
Vejen videre
Det er altid nemt for venner og andre at sige, at "du bare skal give den lidt tid, så går det over af sig selv." Selv om om de formodentlig har ret rent objektivt, er det jo ikke det samme, som du er parat til, at det skal være sådan. Derfor vil mit råd være til dig, at du skal give dig selv lov til at sørge og være ked af det samtidig med, at du skal sørge for at gøre noget, som involverer din krop frem for dine følelser og tanker. Gå eller løb nogle ture, lav noget praktisk arbejde eller noget helt tredje, som kan give dig noget energi og hjælpe dig til ikke at være centreret om jeres forhold hele tiden.
Du skriver, at pigen gerne vil fortsætte med at se dig, men bare som en ven. Mener hun virkelig det, eller er det noget, hun har sagt for at være flink ved dig, fordi det var for svært for hende at sige definitivt farvel? Det ved jeg af gode grunde ikke, men som jeg læser dit spørgsmål, synes jeg ikke, at du skal begynde at se pigen lige med det samme. Som du selv skriver det, kan det gøre det svært at komme videre. Hvis I skal se hinanden igen som venner, synes jeg, at I skal være afklarede med, hvad I vil med hinanden. Er det virkelig kun som venner, og hvordan vil hun have det med at være sammen med dig, hvis hun ved, at du inderst inde har et stort ønske om at begynde et forhold med hende igen. Hvordan vil du selv have det med, at være sammen med hende, hvis din kærlighed ikke er gengældt? Bliv ikke for hurtigt færdig med spørgsmålene men mærk godt efter dine fornemmelser, hvad siger de dig?
Til sidst har jeg lyst til at citere et vers fra en salme, der står i Bibelen: "Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog" . Jeg synes, at det er et rigtigt flot citat, som siger noget om Gud. Hver en tåre som vi fælder, samler Gud på - der hvor jeg kan føle mig pinlig berørt over mig selv og min afmægtighed, der er Gud på min side. Det er fra Salmernes Bog kp. 56. Jeg ved ikke, om det giver mening for dig - men verset har haft en stor betydning for mig.
Mange gode hilsner
Henrik