Hej, jeg er en dreng på 19 år.
I starten af i år havde jeg et vanvittigt crush på en (pige) fra mit gymnasie. Der gik 2-3 uger, hvor jeg ikke kunne sove eller spise optimalt.
Stille og roligt gik forelskelsen over. Men så en dag sad jeg med en af mine drengevenner i biografen. Lige pludselig kom tanken til mit hoved, at jeg var homoseksuel. Jeg fik et lille nervøst anfald, hvor jeg ikke kunne tænke på andet.
Jeg har intet imod homoseksuelle; jeg synes faktisk mange gange, at ideen om at leve sammen med en mand, lyder meget sjovere end med en pige. Dog hele mit liv har jeg elsket piger. Jeg har elsket alt omkring dem. Har altid været seksuelt tiltrukket af dem. Har altid været kendt som ham, der kendte flest kvindelige pornostjerner. Jeg har altid været liderlig efter piger. Jeg har også været forelsket mange gange i piger. Men den lille tanke, der opstod inde i den biograf, kunne jeg ikke ryste af mig. Jeg tænkte: Okay, det forsvinder nok snart af selv. Men her tre måneder efter tænker jeg stadig over det.
Jeg har altid fået at vide, at jeg overtænker ting og ja, det gør jeg også. Men er det her også bare et problem, jeg overtænker? Det, jeg er mest bange for, er at lyve overfor mig selv. Jeg er bange for at vågne op om 20 år med tre børn og en kvinde, jeg er gift med og tænke, jeg ikke er lykkelig og hellere ville være sammen med en mand.
Jeg har heller ikke været liderlig efter piger på samme måde, som jeg var før i tiden. Ja, tanken om at være homoseksuel er tiltrækkende, men jeg tror ikke, det er noget for mig. Jeg har altid set mig selv sammen med en pige. Den største grund til, jeg tror, jeg er homoseksuel, er den manglende seksuelle tiltrækning til piger. Jeg savner denne fantastiske følelse. Jeg har altid elsket den. Jeg har altid gloet på piger og fantaseret om dem.
Men er det bare en periode det her? Vil jeg snart genfinde min lyst til piger? Altså, tanken om at være sammen med drenge afskyer mig heller ikke, men den tænder mig overhovedet ikke, som piger gjorde engang. Jeg har kysset med mange piger før i tiden også, dog ikke været seksuelt sammen med dem, selvom jeg ihærdigt har prøvet.
Jeg har en virkelig god ven fra gymnasiet. Den eneste form for tiltrækning, jeg føler for ham, er en tung fornemmelse i mine læber, som om jeg vil kysse ham. Hvorfor skal jeg gøre sådan noget her – haha – det er vildt irriterende. Jeg prøver som en detektiv at opklare dette seksuelle mysterium.
Jeg har dog på fornemmelsen, det her er en fase, men jeg er bange for, at det ikke er. Jeg ville gerne prøve at være så åben over for homoseksualitet som muligt. Jeg tænker stadig meget på denne pige dog ikke så meget som i starten af året. Jeg har også været forelsket mange gange, men jeg har dog aldrig fået noget ud af det. Hvad i alverden skal jeg gøre? Jeg kan stadig onanere til piger og tænde på det.
Forvirret dreng, 19 år