Forhold i krise med potentielt store konsekvenser - kan I hjælpe?

Vis spørgsmål

Jeg skriver til jer, fordi jeg er i en lidt problematisk situation. For et halvt år siden flyttede jeg sammen med min kæreste. Han studerer og jeg går hjemme og forsøger at finde arbejde - dog uden held indtil videre, hvilket er meget frustrerende

Det gik godt i starten, men nu er vores forhold næsten nået et dødt punkt. Det startede med, at jeg kom ind i en næsten kronisk tilstand i irritation, fordi jeg ikke følte, at min partner var moden nok på nogle ligegyldige områder eller tog nok interesse i de daglige ting, som jeg gik og lavede i hjemmet.

Jeg begyndte at blive mere irritabel og blev meget specifik med, hvornår han måtte røre mig intimt eller kærtegne mig generelt, da jeg følte, at jeg blev dårlig, hvis han tog eget initiativ.

I en periode så tingene ud til at blive bedre, da vi begyndte at gå mere ud. Desværre kom jeg ind i en periode med sygdom, og derefter har vores forhold føltes mere som et venskab. Jeg synes, at det er akavet, når han vil kysse mig eller vil tale om intime ting. Jeg er meget forvirret, da jeg stadig elsker ham meget højt, men ikke har lyst til at være i ret meget fysisk kontakt med ham (han har det lidt på samme måde).

Det er måske værd at nævne, at før dette var vi i et langdistanceforhold, som varede i nogle år, hvor vi kun så hinanden i en periode på en uge hver 3. måned. Vi har aldrig "datet" eller haft et forhold, hvor vi har boet hver for sig i de perioder, vi har været sammen, da vi ikke har haft mulighed for det.

Ydermere var han mig utro, inden vi mødtes for første gang i vores langdistanceforhold, hvilket jeg tilgav, da vores forhold ikke rigtigt var begyndt dengang.

Vi har aldrig haft andre partnere end hinanden og ved derfor ikke, hvad vi skal gøre. Vi har talt meget om det, men det har kun gjort det værre. Derfor håber jeg meget, at I kan hjælpe os. Jeg beklager længden af mit problem, men situationen er lidt kompliceret.

På forhånd tak, og tak fordi at I gør en forskel.

Pige, 20 år

SVAR:

Hej

Tak for din henvendelse. Det er rigtig godt, at du/I tager jeres forhold seriøst og søger hjælp, hvor I ikke selv kan se en vej.

Jeg kan godt læse af din henvendelse, at I ikke har det let sammen.

Venskab

Du skriver, at jeres parforhold nu mest af alt, ligner et venskab. Det tænker jeg ikke, der er noget galt i. Det er godt at være gode venner i parforholdet. Og samtidig tror jeg, at det er det, I skal tage udgangspunkt i.

En ven ved man, hvor man har, en ven er trofast og loyal, og en ven er man fortrolig med, en ven kan man lide at være sammen med, lave ting sammen med, snakke sammen med og flere andre ting. Og en ven bruger man tid sammen med, så man lærer hinanden bedre og bedre at kende.

Som jeg har læst dit brev, så har I haft et langdistanceforhold, hvor I har set hinanden hver tredje måned, og så har I nu boet sammen i et halvt år.

Det er et rigtig godt udgangspunkt for at udbygge venskabet og lære hinanden endnu bedre at kende. Læs også:
At flytte sammen
Kærlighed i praksis
Kærlighed og forelskelse

Jeg tror, at det er det, I skal fokusere på, og ikke så meget det intime samvær – i en periode i hvert fald.

Ligeværdig

Du er uden arbejde og går derhjemme og ordner alle praktiske ting, fornemmer jeg, mens din kæreste studerer, er ude hver dag og møder nye mennesker. Samtidig skriver du, at din kæreste ikke viser interesse for det, du laver derhjemme. Jeg får lidt en fornemmelse af, at du ikke synes, jeres forhold er ligeværdigt – og det er det måske heller ikke, hvad angår det sociale og daglige indtryk.

Jeg vil foreslå dig, at du skal begynde at gå til et eller andet i hverdagen. Det kunne være sport, undervisning, dagskurser eller andet, som gør, at du også kommer ud af huset og får nye indtryk, som I kan snakke sammen om. Derhjemme synes du måske ikke, du oplever andet end opvask, tøjvask og rengøring – og det bliver måske hurtigt udtømt at snakke om dag efter dag. Så ud og få nye indtryk eller en snak med veninderne.

Sex og intimitet

Nu er et parforhold er jo også mere end et venskab. Bl.a. det intime, som jeg læser, at du har det svært med. Og det vil jeg gerne udfordre dig lidt på.

Hvad er det, der gør, at du føler det akavet og svært? Har du overtrådt nogle af dine egne grænser på det her område? Prøvet ting af, som du inderst inde ikke ønskede at være med til? Hvordan har du det med din egen krop? Synes du selv, at du er tiltrækkende og lækker – eller er det lige modsat?

Sex og intimitet skal bl.a. bygge på tillid, nærvær, fortrolighed, varme, sårbarhed og nøgenhed. Mere end på selve samlejet og teknik.

Øvelse

Derfor vil jeg udfordre dig/jer til en lille øvelse, som måske kan bringe jer tilbage på sporet: I skal aftale, at der ikke er noget samleje den næste måned. Ved at lave den aftale tager I forventningen og presset ud af det.

Måneden skal I i stedet bruge sådan, at I hver dag skal fortælle hinanden noget positivt om den anden. Fortæl din kæreste, at han er dejlig, at du er glad for, at han gør det og det, eller det gør dig lykkelig, når han siger sådan og sådan. Og så skal han selvfølgelig også fortælle dig noget positivt hver dag.

I perioden kan I godt efter aftale massere hinandens skuldre eller ryg, men ikke mere end det. Og kun når det er behageligt. I må også gerne aftale at give hinanden et knus og et kys, men ikke mere end det, og kun hvis det er ok for jer begge.

Hvis ikke I mærker en forandring i løbet af måneden, kan det forlænges efter aftale.

Prøv også at læse et andet svar og en artikel:
Gift i 2 år og har problem med lysten til sex, hvad gør vi?
Vejen til god sex

Søg hjælp

Jeg fornemmer, der er flere lag i det, du skriver. Derfor vil jeg anbefale dig at finde en at snakke om det her med. En, som du har tillid til.

Læs gerne mit svar sammen med din kæreste og tag så ud på den tur, som skal være jeres med helt faste aftaler.

Alt det bedste til dig!
Steen Møller Laursen

Annoncer