Kære 18-årige pige
Mange tak for din mail til AdamogEva.dk. Det er en rigtig god ide, at du prøver at få andre vinkler på det, der fylder for dig ved fx at skrive til os.
Når jeg læser din henvendelse, får jeg også indtryk af, at du har et oprigtigt ønske om at gøre det rigtige i forhold til dem, du er sammen med. Det er et supergodt udgangspunkt. Jeg ville ønske, jeg kunne sidde over for dig, for der er mange spørgsmål, jeg har lyst til at stille dig, men da det ikke kan lade sig gøre, vil jeg besvare din henvendelse så godt som muligt.
Til overvejelse
Efter at have beskrevet forskellige ting stiller du til sidst spørgsmålet: Er det forkert at snakke om det, hvis det, at jeg nævner det for en anden, gør, at der kommer en god dialog ud af det? For mig afføder det flere spørgsmål, for
- Hvor meget og med hvem kan du tillade dig at snakke med andre om oplevelser, du har haft med din drengeven?
- Er det forkert? Det kommer vel an på i hvilket lys, du fremstiller ham, “du kort har været mere end venner med”. Den gode dialog er jo uden tvivl til stor glæde for dig og dem, du har den med, men er det på bekostning af ham?
- Hvornår er det forkert at snakke om en anden? Jeg tænker, det bliver forkert, når den anden bliver sat i et dårligt lys. Jeg ved ikke, hvad du har fortalt om, men hvis vi fremhæver os selv på den andens bekostning, for at jeg skal være interessant, få opmærksomhed, være en del af (det negative) fællesskab – altså, hvis der er snak om sladder, så bliver det forkert!
En god målestok kan være: Hvordan vil du have det med, at han fortalte om dig og den oplevelse, I havde sammen, til flere af sine venner/bekendte på samme måde, som du fortæller om ham? Prøv at mærke efter, hvordan du selv ville opleve det.
Fortælle “ude af kontekst”
Du spørger også, om der er forskel på, om det bliver nævnt lidt ude af kontekst, eller om det bliver nævnt i en sammenhæng med gode venner/bekendte, hvor der efterfølgende kommer en god dialog.
Jeg tænker, det altid er supergodt, når man får en god og dyb snak med venner. Og igen tænker jeg, det handler om, hvordan vi fremstiller andre. Bliver han gjort til grin eller på anden måde nedgjort?
Når noget bliver fortalt ude af kontekst, kan det handle om, at man har brug for at fremhæve sig selv og gøre sig selv interessant. Eller det handler måske om, at det fylder så meget i dig, at du har brug for at komme af med noget af det, du har oplevet? Måske er du blevet såret?
Så jeg tænker: Hvis den oplevelse, du har haft, fylder så meget, at du har brug for at snakke om den, vil det være en rigtig god ide at snakke det igennem med en god veninde – en, der kan rumme dig, og som du kan være fortrolig med. Mange gange kan det være en fordel at dele dybere ting med en af samme køn. Hvis det ikke får oplevelsen sat på plads hos dig, vil jeg foreslå dig at opsøge en terapeut eller en anden voksen, du har fortrolighed med og tillid til.
Dårlig samvittighed
Jeg spekulerer på, hvad din samvittighed mon fortæller dig. Er der noget om det, den fortæller? Hvis du skal være helt ærlig over for dig selv, er det så sandt, hvad den siger? Og hvad handler den dårlige samvittighed om? Handler det om, at du har en oplevelse af, at det, du og ham fra efterskolen havde sammen, var forkert – I overskred nogle grænser? Eller har du dårlig samvittighed over, at du fortæller det videre og på den måde udleverer ham?
Det er altid en god ide at være ekstra opmærksom, når ens samvittighed rører på sig. Det kan jo være meget forskelligt, hvad der giver os dårlig samvittighed, alt afhængig af, hvad vi er opvokset med som rigtigt eller forkert. Samvittigheden formes blandt andet af familie, kultur, religion, menneskesyn m.m. Så når du rammes af dårlig samvittighed over at have fortalt om, hvad du havde med ham fra efterskolen, er der uden tvivl allerede et pejlemærke i det, da der på den måde er et eller andet, der siger dig, at det bør du ikke gøre.
Mere end bare venner
Ud fra det du skriver, får jeg indtryk af, at I havde et intimt venskab, idet du skriver, at “du kort har været mere end venner med.” Jeg ved selvfølgelig ikke, om min tolkning er rigtig, men ud fra min forståelse af at, man er “mere end bare venner”, giver man noget ekstra af sig selv. Man er fortrolige – måske på flere måder. Umiddelbart vil jeg tro, at den enkelte har en forventning til, at det nære, jeg deler med dig – ja, det er mellem dig og mig og bringes ikke videre til andre.
Så til sidst som svar på spørgsmålet: Selv om din åbenhed kan være med til at afføde gode dialoger, mener jeg ikke, det kan retfærdiggøre at fortælle om det, hvis det er med til at fortælle noget om ham, som du nok inderst inde godt ved, at han ikke ønsker fortalt i forskellige sammenhænge. Som jeg skrev tidligere, får jeg virkelig indtryk af, at du har et stort ønske om at gøre det rigtige og vise ordentlighed i samvær med dine venner.
Kære 18-årige pige, jeg ønsker det allerbedste for dig på din vej fremad. Jeg ønsker, at du finder dig selv i denne situation og finder en god vej i, hvad der er rigtigt at dele med hvem.
Bedste hilsner fra
Dennis
