At score er at opnå noget i konkurrence med andre. Score bliver ofte brugt om det at få en kæreste. Nogle mener især det at få sex.
Man kan forsøge at score ved at imponere og flirte og udvise stor interesse – fx ved at give komplimenter (rosende bemærkninger). Man kan også prøve at vække interesse ved at virke kølig og utilnærmelig, måske lidt mystisk.
Lykkes det at score den dejligste pige eller den sejeste fyr, opleves det bekræftende og godt for selvtilliden. Uanset om det fører til mere. Lykkes det ikke, må man bare prøve igen – tålmodighed er vigtigt.
Det er vigtigt, man er tro mod sig selv og det, man egentlig vil. Og det er vigtigt, at det at score en kæreste ikke bliver til en egoistisk leg med andres følelser.