Ulykkelig kærlighed har ødelagt mig – hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej med jer! Jeg er en fyr på 22. Da jeg var 18, mistede jeg min første rigtige kærlighed, vi blev aldrig kærester, for det var ikke hendes ide. I 1½ år voksede min kærlighed kun, og hun valgte at lukke mig ude og knalde to af mine nære venner. Lige siden har jeg ikke følt kærlighed til nogen, min kære farfar døde, og det rørte mig ikke.

Jeg har haft en kæreste siden, men slog op, for det var ikke fair for hende, at jeg ikke ku gengælde den kærlighed. Som det ser ud nu, så går jeg til psykolog i 1 år og han siger, det kommer igen. Nu er der en sød pige, som er meget lun på mig. Jeg synes også, hun er sød; men jeg kan ikke mærke en ... og inde i mig selv ved jeg, at jeg ville ku li hende for den, hun er, super sød. Men som sagt føler jeg intet.

Jeg har talt med mine far om det; men jeg vil gerne have andres vinkler på. Hvad kunne jeres mening være? Jeg er lidt lost ...

KH J, 22 år

SVAR:

Kære J

Det gør mig ondt at høre, hvordan du så tidligt i dit kærlighedsliv har oplevet at blive svigtet.

Følelsen af dobbelt svigt

Faktisk lyder det til, du er blevet dobbelt svigtet. Både ved at din første ærlige og ægte kærlighed ikke blev til det, du ønskede og drømte om, og ved at pigen ”bruger” to af dine nære venner til at knalde med, som du beskriver det. Så du blev svigtet både af pigen og dine to nære venner. Selvfølgeligt ser det nok anderledes ud fra deres side – men følelsesmæssigt tænker jeg, det er sådan, du har oplevet det.

Naturligt at frygte smerten

Efter sådan en oplevelse er det fuldt forståeligt, at du trækker dig ind i dig selv og gør alt for ikke igen – aldrig nogensinde – at risikere at opleve en sådan smerte ved at mærke følelserne.

Og selvom du beskriver, at du intet følte og det ikke rørte dig, da din kære farfar døde, er jeg overbevist om, du elskede ham højt, og det piner dig, at du ikke kan mærke. Samtidigt er det angsten for smerten, der tvinger dig til at lukke af. For det gør så ondt.

Jeg tror du “må hive plasteret af” og mærke, hvor ondt det gør, for igen at kunne mærke de kærlige følelser. Det kan du fx gøre ved at skrive breve – som du ikke sender – til din første kærlighed, som svigtede dig – og til dine to nære venner, som måske slet ikke ved alt det, du gik igennem – “fortæl dem det”, om vreden, hadet, sorgen, skuffelsen, smerten osv. Slut evt. med en ceremoni, hvor du brænder brevene eller begraver dem i jorden – og giv dig selv lov at græde over dit tab.

Godt at få talt om smerten

For at kunne det, kræver det sikkerhed og tryghed og det kan tage lang tid at få opbygget. Det glæder mig meget at høre du får hjælp hos en psykolog, og jeg tror som han, at det nok skal komme igen.

Jeg får en klar fornemmelse af, at du er en rigtig rar person, som indeholder stor ærlighed, og du vil derfor ikke såre andres følelser. Det tager jeg hatten af for.

Og nu kommer det hele i spil igen – eller du får en ny mulighed, ved at en pige er blevet lun på dig, og du også synes, hun er rigtig sød. Så giv dig god tid – opbyg venskab, få tilliden til at vokse gennem ærligheden – måske får du mod til at fortælle hende om din smertelige oplevelse, og om din frygt for gentagelsen.

Det er dejligt at høre, du kan snakke med din far om din smerte, og det lyder til, han også forstår dig.

Dette er min vinkel på din korte og ærlige beskrivelse af dit problem. Du er meget velkommen til at skrive igen, og jeg er overbevist om, du kommer igennem din tilstand og der venter dig meget godt fremover.

Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen

Annoncer