Sygeligt behov for bekræftelse – kan I råde mig?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva.

I rigtig mange år, lige så lang tid jeg kan huske, har jeg haft behov for hele tiden at være sammen med en dreng. Jeg har et sygeligt behov for bekræftelse, opmærksomhed og tryghed. Jeg er meget følsom af natur og har altid troet, at det var derfor.

For snart fire år siden mistede jeg min far til sygdom, hvilket har været rigtig svært, og lige siden er det hele blevet meget værre.

Jeg vil ikke sige, at jeg forelsker mig hurtigt, for stort set hver gang, jeg er sammen med en fyr, får jeg en ubehagelig fornemmelse i maven, som om det føles forkert. Men jeg prøver at ignorere følelsen, fordi jeg har de her behov. Efter lidt tid slutter jeg det så og søger ubevidst bekræftelse hos en anden. Hvis der så er en fyr, som jeg helt oprigtigt kan lide, og det ikke fungerer, bryder jeg fuldstændig sammen. Det kan være, selvom vi har kendt hinanden i meget kort tid, og det tror jeg ikke kan være normalt.

Jeg har længe undret mig over, hvad det kan skyldes. Det er super udmattende med alle de nedture og det konstante behov for bekræftelse og kærlighed. Min mor har fortalt mig, at min far ikke gav mig bekræftelse og opmærksomhed, da jeg var barn, og har kort været inde på, at det kunne være årsagen, men er hurtigt gået væk fra det igen.

Jeg blev også mobbet i grundskolen helt op til 8. klasse, og hele mit liv har jeg levet med alvorligt syge forældre. Mine forældre blev også skilt, da jeg gik i gymnasiet, hvor min far så døde kort tid efter. Så her i går fik jeg simpelthen nok – det var igen gået galt med en fyr, som jeg er meget tiltrukket af. Han er fire år yngre end jeg og syntes derfor, at jeg var for gammel. Vi havde set hinanden to gange, og da han sagde det, brød jeg helt sammen i gråd og fik rigtig ondt indeni flere dage efter.

Jeg tænkte, at det ikke kan være normalt, og fik nok, da det som sagt også er super udmattende og psykisk hårdt. Så fandt jeg en artikel herinde om forelskelse, hvor I skriver:

“Jeg tror altid følelserne har noget vigtigt at fortælle os. Jeg tror også, de kan bedrage os på den måde, at de dækker over noget, der er endnu dybere og måske uopdaget, og det vil jeg kalde “dækfølelser”. Så du kan spørge dig selv, hvad det er, du har brug for, hvad det er, du savner.

Måske er det at få dækket egne behov (seksuelle?) eller at få fysisk kontakt, måske længsel efter et menneske, der skal se, høre, forstå og elske dig. Måske savner du at være vigtig for et andet menneske, at være betydningsfuld.

Ofte er det savnet af en far, som ikke har været der, eller som har været “usynlig”, som får længslen frem, og hvor skuffelsen over endnu engang ikke at få det, man har brug for, overføres på kæresten/det brudte forhold, så tristhed og tomhedsfølelse erstatter euforien/forelskelsen efter kort tid.”

Det giver så meget mening, og jeg genkender de følelser, der bliver beskrevet. Det er faktisk præcis sådan, jeg har det. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg gør herfra. Hvad er det helt præcist, jeg skal have bearbejdet? Én ting er sikker, og det er, at jeg ikke har lyst til at have det sådan her mere. Det er rigtig hårdt. Jeg har gået meget til psykolog og terapi, og det har også hjulpet mig meget, men jeg er blevet træt af det og føler, at det her er noget, jeg skal klare selv. Nu spørger jeg godt nok jer til råds, men jeg føler mig lidt fortabt. Jeg ved, hvad der er galt nu, men ved ikke, hvad jeg så gør herfra. Er det overhovedet noget, I kan hjælpe med, eller kender I nogen eller nogle hjemmesider med gode råd?

De venligste hilsner
S, 22 år

SVAR:

Kære S

Allerførst har jeg lyst til at skrive, at det er helt forståeligt, det er hårdt at være dig. Sikke en liste med sorg, tab og udfordringer, du har mødt på din livsvej. Hvor er det godt, du skriver til brevkassen. Jeg har læst dit brev og vil gerne skrive nogle tanker tilbage til dig.

At møde sig selv med forståelse

Efter at have læst dit brev ser jeg rækken med sorg, tab og udfordringer foran mig:

  • En usynlig far
  • En alvorlig syg far
  • Far dør
  • En alvorlig syg mor
  • Mor og far bliver skilt
  • Mobning i grundskolen

Det må have været rigtigt hårdt for dig at møde så tunge ting. Jeg har derfor lyst til at spørge dig: Er det ikke forståeligt, at du har oplevet og oplever op- og nedture i dit liv?

At give sig selv lov til at få hjælp

Du skriver, du har fået noget hjælp ved at gå til psykolog. Og du skriver, du er blevet træt af det og føler, at du skal klare dig selv. Når et menneske har det rigtig svært, kan det være helt normalt at tænke og udtrykke: Nu gider jeg ikke mere. Nu klarer jeg mig selv.
Jeg kom til at tænke på, at det måske lige præcis er det, du har gjort. Er du ikke meget hård ved dig selv, når du udtaler det? Er tiden ikke inde til, at du fortjener følgeskab med nogen?

At følges med nogen

Der er rigtig mange måder at følges med mennesker på. Jeg vil gerne opmuntre dig til at tænke, om der er nogle modne mennesker, som du har tillid til, og som du kunne have lyst til at følges med.

  • Er der en moster?
  • Er der en lærer?
  • Er der en farmor eller farfar?
  • Er der en veninde?
  • Eller andre?

Og hvordan vil det være at tænke: Jeg fortjener psykologhjælp igen. Jeg har allerede erfaret, at det før har hjulpet mig. Jeg fortjener hjælp.

At have brug for at finde ro og tryghed

Det lyder, som om det har været og er svært for dig at finde tryghed og ro. Du skriver, at i går var det nok. Det kan være en rigtig god sætning at sige. For det lyder til, at det lige præcis er sådan, du har det. Det er nok. Prøv igen at se på listen. Er det ikke forståeligt, at det er nok? Du beretter om, at du har haft brug for hele tiden at være sammen med en dreng. Du søger tryghed og ro.

At gå bagved tingene

Du skriver om, hvad du har brug for: Bekræftelse, opmærksomhed og tryghed. Det er helt normalt, at du har disse behov. Du skriver, at du har særlige behov. Hvis du igen kigger på listen med sorg, tab og udfordringer, så tror jeg, du sagtens vil kunne få øje på, at du har manglet noget. Der er gode grunde til, at du har det, som du har det.

At skabe konklusioner

Jeg har tænkt over din overskrift: “Jeg har et sygeligt behov ...” Hvordan vil det være at konkludere noget helt andet: “Jeg har mødt rigtig mange svære ting i mit liv, og jeg fortjener hjælp.”
Det lyder nemlig til, som jeg skrev tidligere, at der er gode grunde til, at du har det svært. Ved at sige det på denne måde giver det mulighed for, at du anerkender dig selv og møder dig selv lige der, hvor du er.

Fra dreng til dreng

Du skriver, at du har et behov for hele tiden at være sammen med en dreng. Her lyder det også til at have været og er svært at være dig:

  • Jeg får en ubehagelig fornemmelse i maven, som om det føles forkert
  • Jeg ignorerer følelsen
  • Jeg bryder sammen, når det ikke fungerer med en dreng, som jeg godt kan lide
  • Jeg søger ubevidst en anden
  • Det er udmattende
  • Jeg brød sammen i gråd
  • Jeg fik rigtig ondt indeni i flere dage

Måske kan du se, at det har været og er rigtig hårdt for dig at gå fra dreng til dreng. Måske er tiden inde til, at du siger: “Nu er det nok med at gå fra dreng til dreng. I stedet vil jeg lave et stop og sige: Jeg bruger en masse energi på noget, som er udmattende. Jeg fortjener hjælp.”

At tænke og at handle

Du har skrevet til brevkassen. Du har ikke blot tænkt på at gøre det. Du har gjort det. Jeg tror, det vil være godt, at du tænker på, hvad det næste skridt til at hjælpe dig selv kunne være. Og derefter handler på det. Du fortjener nemlig hjælp.

Måske kan du spejle dig i nogle artikler og svar til andre i vores tema Når mor og far skilles.
Velkommen til at skrive igen.

Kærlig hilsen
Hanne Esmarch

Tilbage

Skrevet af:

Hanne Esmarch

lærer, familie- & psykoterapeut

Du er god nok!

Et kærlighedsbrev


On 'Play' external media is loaded and the privacy policy of YouTube applies

Lyt til en hyggelig snak om at date 

– AdamogEva på podden!

Annoncer