Svie under mestruation - hvad skyldes det?

Vis spørgsmål

Når jeg får min menstruation, er det ikke "blod", der kommer først, men brun snask? Og det er ofte i den periode, at det svier som pokker! Men det kan også være under selve mestruations perioden. - Det er aldrig uden for mens. perioden og det er kun i urinrøret, det svier (af hvad jeg kan mærke),

Jeg er ikke seksuelt aktiv, men der har været berøring mellem kønsdelene. - Og jeg er så bange for, at det kunne være en kønssygdom.

Håber i kan hjælpe :-)

Stina, 17 år

SVAR:

Hej Stina

Ingen grund til bekymring.

Det, de beskriver, er alt sammen meget normalt; både menstruationen, som begynder som noget brunt snask og den sviende fornemmelse i skede og urinrør under menstruationen.

Nogle kvinder får det, man kalder en bakteriel ubalance under menstruationen, som kan give svie i forbindelse med vandladning. Det er ikke noget, som skal behandles, med mindre smerten og svien tager til og også er der mellem menstruationerne.

Hvis du har så megen svien, at det påvirker dig, kan jeg anbefale dig at købe nogle vagitorer; (vivag) i håndkøb på apoteket, som du kan bruge, mens du har menstruation. Spørg dem og de kan forklare dig, hvordan du skal benytte dem.

Med venlig hilsen Birthe Rasmussen

 

Annoncer