Hej 21-årige mand
Tak for din henvendelse.
Du stiller 2 spørgsmål og dem vil jeg besvare nedenfor.
Er søvnparalyse dæmonisk?
Hvad angår først spørgsmål, så er søvnparalyse ikke dæmonisk. Det er en tilstand, hvor kroppen er lammet i oftest få sekunder eller få minutter. Tilstanden optræder lige, når man er ved at falde i søvn, eller ved at vågne. Det er en ufarlig og naturlig tilstand, der dog kan opleves skræmmende. Tidsfornemmelsen er påvirket, så man synes derfor ofte, at der er gået længere tid. Man er halvvejs vågen, men oplever fortsat drømmeagtige ting. Mange kan opleve, at der er andre personer i rummet, måske er det sådan noget, du oplever, når du synes, der bliver skubbet til dig.
Man kan forebygge det ved regelmæssige sovetider, daglig motion og ved at undgå overbelastning.
Det har dog stået på i flere år hos dig, så måske skulle du lige tale med din læge, for at sikre, at der ikke er andre søvnforstyrrelser.
Hvis det søvnparalyse er dæmonisk, kan man så overtage det?
Vedrørende det andet spørgsmål, om du kan have fået det fra din ekskæreste. Det er som sagt ikke
dæmonisk, men jeg kan ikke udelukke, om du ubevidst er blevet påvirket af din tidligere kæreste til også at få søvnparalyse.
Jesus som Herre og Frelser
Jeg er glad for at du skriver, at Jesus er din Herre og Frelser, det er det vigtigste. Måske skal du
fremadrettet søge en kæreste, der har det på samme måde.
Du ønskes alt godt.
Med venlig hilsen Inge