Skal jeg gå fra min kæreste, der bestemmer meget over mig?

Vis spørgsmål

Hej :)

Mig og min kæreste på 18 år har været sammen i et år og tre måneder.

Det første år havde jeg regler. Han bestemte, hvad for noget tøj jeg gik i, så man ikke kunne se min numse. Jeg måtte ikke have hestehale i eller barbere mig under armene.

Og engang imellem måtte jeg ikke have makeup på og måtte kun have mascara på.

Samt jeg ikke måtte tale med drenge overhovedet.

Vi kom op og skændes mange gange, og jeg løj for ham omkring drenge. Altså fx at jeg havde snakket med en uden at sige det, så fik jeg skæld ud.

I sommers slog vi op, og han skrev hver dag for at få mig til at komme tilbage, men jeg ville kun, hvis han droppede reglerne. Og det gjorde han.

Men han skulle vide alt, når jeg talte med drenge, og hvis jeg talte om drenge. Men måtte stadig ikke have eyeliner på. Kun mascara. Så vi fandt sammen igen efter tre dage.

Nu står jeg i denne situation, at jeg tror, jeg har mistet en del følelser. Jeg har tænkt i en måned nu, at jeg tror, det er bedst, at vi ikke er sammen, for vi skændes mere, end vi ikke gør. Så fortalte ham det igår, og han sagde, han havde tænkt det samme, men ville give det en sidste chance, og det sagde jeg god for, men tror stadig ikke, det holder. På den ene side ville jeg ikke have, vi er sammen, men alligevel ville jeg gerne, tror jeg, for nu har han droppet alle regler for mig. Jeg må snakke med hvem, jeg vil, uden han skal vide det og må tage det makeup på, jeg vil og alt.

Er jeg forkert på den, eller ville det være det bedste, hvis vi bare stoppede den her?

S, 16 år

SVAR:

Kære S

Først skal du have tak for din tillid, og fordi du deler dine overvejelser med AdamogEva.dk

Det lyder til din kæreste har haft et stort behov for at kontrollere og bestemme over dig, allerede fra I blev kærester første gang. Og selv om det var svært for dig, har du - til en vis grad - indordnet dig under hans regler for, hvad du kunne tillade dig, når du var hans kæreste.

Men du har kæmpet og formået at gøre dig fri af hans dominans – og opnået det du ville (?) og han har måske erfaret, at han er nødt til at slippe nogle af sine krav, hvis han vil beholde dig som kæreste.

Og så kommer tvivlen hos dig. I virkeligheden lyder det til, jeres forhold har krævet mange kræfter, og at de varme følelser har lidt under skænderierne - hvor blev kærligheden af?

Jeg forstår, det ikke er en hurtig konklusion, du er kommet til, at det måske er bedst, I ikke længere er kærester - du har tænkt længe over det og mærket dine følelser! Men noget godt må der også være i forholdet, selv om ulemperne har været mange og har fyldt meget(?)

Jeg tænker, det ervigtigt, at du ved, hvem du selv er, og at du er ok, og at du ikke skal lave om på dig for at tilfredsstille ham. Han er vigtig – du er også vigtig.

Jeg kan ikke helt se, om du synes, det er forkert af dig at bryde forholdet netop nu - da han ikke længere kræver det af dig, som du har kæmpet for at komme fri af?

Hvis det er sådan, du tænker, så vil jeg meget gerne understøtte dig i, at det er helt ok at stoppe forholdet her. Du har gjort en meget vigtig erfaring, som du har med dig fremover – at du har nogle personlige rettigheder, som det er helt ok at holde fast i. Et andet menneske ejer ikke dig – og kærligheden sætter fri, den binder ikke, og hvis den vil tvinge - så dør den.

Måske er det også den lærdom, din kæreste har fået ud af det, og derfor slipper han dig nu. (?)

Jeg tænker, du også selv er blevet ældre og er modnet gennem jeres forhold, og mit ønske for dig er helt klart, at du må holde fast i dig selv og huske, at kærlighed ikke kun er varme følelser, men også frivilligt at give sig til et andet menneske, som giver sig selv til dig.

”Et forhold er i orden, når kvinden ser op til manden, som ser op til hende”.

Jeg ønsker dig alt godt med kærligheden fremover.

Mange kærlige hilsner
Else Ø. Andersen

Annoncer