Kære P!
Det lyder som en rigtig hård situation, du står i. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et helt konkret svar, men eftersom jeg ikke er kvinden, du er i en slags forhold med, kan jeg kun gætte og give dig nogle råd. Jeg håber selvfølgelig, du kan bruge rådene ind i din situation.
Giv dig selv lov til at være såret
For det første, så giv dig selv lov til at være såret. Du skriver, at det ramte dig hårdere, end du havde forventet. Så jeg kan høre, du står i en smertefuld situation. Se, om du kan være god ved dig selv i det og give lov til, at det gør ondt. Det er en refleksion af, hvor meget hun betyder for dig. Sårbarheden er så vigtig i et forhold, så klap dig selv på skulderen for at have sat dig selv på spil.
Jeres forhold er unikt
Du har givet dit spørgsmål overskriften Den klassiske “ikke klar”, og det kan jeg på en måde godt forstå. For det minder sikkert om andre situationer, du har hørt om. Men jeg vil udfordre dig lidt på det, for ingen situationer er ens. Hun er unik, og du er unik, og det gør jeres forhold unikt. Så prøv, om du kan lægge dine forestillinger om lignende historier væk. Det siger jeg, fordi vi ofte kommer til at tolke på det, vores partner siger, ud fra de erfaringer eller fortællinger vi tror på, og det forhindrer at lytte rigtigt til hinanden. Så måske vi to kunne se på situationen lidt udefra:
Sådan ser jeres forhold ud
Du skriver, at nu hvor I ikke ser hinanden så meget, havde du brug for en bekræftelse på jeres forhold. Når du skriver bekræftelse, tænker jeg, at du søgte noget sikkerhed. Igen vil jeg rose dig for at lytte til dig selv og turde give udtryk for det i forhold til hende.
Det er hende, der er flyttet, så din hverdag gætter jeg på fortsætter, som den plejer, bortset fra at hun ikke længere bor tæt på. Så du ved, hvordan din hverdag fungerer, og hvad du gerne vil. Hendes hverdag er derimod rykket op med rode, og hun prøver at finde sig til rette i det nye. Måske føler hun bare ikke, at hun ved nok om sit liv til at tage sådan en stor beslutning lige nu. Måske føler hun sig udfordret af alt det nye og usikre, og så bliver dit spørgsmål endnu en ting, hun skal prøve at tage stilling til. For hun siger, at hun ikke har lyst til at se andre end dig, og I siger begge, at I elsker hinanden. Du siger også, at du ikke oplever afviselsestegn fra hende. Det synes jeg, du skal holde fast i.
Tal med hende
Jeg ville ønske, jeg kunne spørge dig, hvordan jeres snak gik, efter hun havde sagt, at hun ikke var klar. Det er nemlig sådan, at når vi bliver sårede, har vi en tendens til at lukke ned. Det kan være rigtig, rigtig svært at have ro til virkelig at lytte til den anden, når man føler sig afvist og sårbar. Så mit bedste råd til dig er at kontakte hende og fortælle lige præcis det, du har skrevet her. At du er usikker og bange for at blive såret mere. Men at du virkelig elsker hende og oplever, at hun føler det samme. For hun er den eneste, der kan give dig ægte svar. Så bliver din opgave at være åben og lytte og spørge ind, når der er noget, du ikke forstår. Hvis et parforhold skal fungere, er det allervigtigste, at man er hinandens nærmeste og kan tale om de svære ting. Lige meget hvor lang tid man har været sammen, skal man stadig vælge hinanden til og lytte til hinanden. Så lige meget hvad, er det det bedste sted at starte.
Kærlighedens pris
Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du skriver, fordi du er bange. Fanget i både at være bange for at miste hende og bange for at blive såret endnu mere. Da jeg blev kæreste med min mand, skræmte det mig virkelig også, at jeg gav ham mit hjerte og magten til at slå det i stykker. Men det er præcis det, der skal til for at være hinandens nærmeste her i verden. Så hvem du end skal være sammen med, er frygten for at blive såret en helt essentiel del af det. Det er den pris, vi betaler for kærlighed. Heldigvis er kærligheden det hele værd.
Jeg håber virkelig, I finder ud af det. Jeg håber, du ikke bliver såret endnu mere. Men jeg håber allermest, at du holder fast i at være ærlig og turde være sårbar. Du har virkelig gjort det godt indtil nu, så du får også et klap på skulderen fra mig.
Kærligst
Krista Korsholm Bojesen
