Kære Anonym
Tak for dit spørgsmål til Adamogeva. Det er en meget vanskelig situation, du beskriver. Det er også en situation, som der ikke er et enkelt svar eller en enkel løsning på. Derfor vil mit svar ikke være præget af løsninger. Desuden er det en situation, som involverer både dig og din kæreste i forhold til at finde ud af, hvad der er den bedste vej videre for jer.
Jeg ser dine ressourcer
Når jeg læser din mail, så bliver det meget tydeligt for mig, at du har mange ressourcer. Mange mennesker vil i din situation være stukket af for længe siden. Du er i stand til at blive i forholdet, selvom du har oplevet en lang indlæggelsesperiode for din kæreste. Det fortæller noget om dine ressourcer. Jeg kan desuden se, at du er i stand til at se ind bag ved sygdommen hos din kæreste - det er rigtig flot og rigtig godt. Dermed er du i stand til at adskille din kæreste og sygdommen. Jeg ser også, at du har stor omsorg for ham og tager megen hensyn. Jeg ser, at du er optaget af, hvordan du kan medvirke til færrest mulige krav fra din side ifht din kæreste.
Jeg ser din smerte
Jeg bemærker også den smerte, som du oplever lige nu, fx i oplevelsen af tab (arrangementer der bliver aflyst, sexlivet som har fået det svært, osv.), svigt (at han kan klare ting med venner, men aflyser med dig, osv. ) men også en begyndende oplevelse af mere mismod og håbløshed. Og desuden bemærker jeg, at der er en begyndende smerte omkring uopfyldte behov for bekræftelse og kærlighed.
Jeg ser din længsel
Jeg lægger desuden mærke til nogle af de længsler, som er inde i dig. Længslen efter, at I får noget af det, I oplevede i starten af parforholdet. Længslen efter at du oplever bekræftelse og kærlighed. Længsel efter at din kæreste er manden, som kan tænde dig. Længslen efter at kunne have tillid til, at aftaler kan overholdes og gennemføres osv.
En indre spænding
Det er meget naturligt, at alt det, jeg har fremhævet indtil nu, skaber en stærk indre spænding i dig. Og at det skaber nogle modsatrettede følelser - dels længslen efter parforholdet, som det var i starten og at din kæreste får det godt igen, og dels opgivenheden, tvivlen og modløsheden. Og netop disse modsatrettede følelser og oplevelser er der ikke nogen let løsning på. Og det er jo denne spænding, som er baggrunden for dit spørgsmål.
Vigtigt med en at dele smerten med
Netop fordi der ikke er nogen enkel løsning på denne indre spænding og smerte, så er det vigtigt, at du ikke er alene med disse følelser. Derfor håber jeg, at du har en fortrolig, du kan dele dette med. Og hvis du ikke har en fortrolig, så vil jeg anbefale, at du finder en, du kan bruge som fortrolig. Dermed har du et sted at dele smerten, for en smerte som deles mister lidt af sin styrke.
Der er tab
For mig ser det ud til, at der også er et tab lige nu. Det er nu et parforhold under nogle andre forudsætninger, end det parforhold som du oplevede i starten. Dermed opstår der nogle tab, og sorgen i sådanne tab kan være tung og smertefuld. Men der kan være en hjælp i at betragte det som et tab og søge hjælp til at gå gennem sorgen.
Søge hjælp sammen
Jeg tænker, at jeres aktuelle situation er så markant anderledes end det, der var forudsætningen, da I startede på parforholdet, at der kan være behov for, at I søger hjælp sammen. For mig at se er det udtryk for en ressource, hvis I nu søger hjælp til at finde ud af, hvordan I sammen kan håndtere den aktuelle situation. Dermed kan I sammen finde ud af, om det er muligt at finde gode rammer for parforholdet videre frem, eller det viser sig, at det ikke er til at få til at lykkes. Når I søger hjælp sammen, så bliver det et fælles arbejde og dermed også både et fælles ansvar og en fælles beslutning i forhold til det videre forløb med parforholdet.
Du ønskes alt vel i den videre proces.
Kærlig hilsen
Ole Rabjerg