Kære anonyme mand på 24
Tak for dit spørgsmål til Adam og Eva.
Du rejser et spørgsmål, som jeg tror mange gifte mænd (og kvinder) kan relatere til. Da pornoen er blevet tilgængelig for enhver med en smartphone, må man efterhånden formode, at de fleste har brugt eller bruger porno. Sammen med porno følger for de fleste mænd også onani – det hænger ofte sammen.
Når man har haft et forbrug af porno og så træder ind i en relation til et andet menneske, inddrages det menneske også mere eller mindre ufrivilligt i kampen omkring porno. Jeg har stor respekt for den måde, du har forsøgt at takle dit forbrug af porno på i mødet med din kone. At det er lykkedes for dig stort set at bryde med brugen af porno i respekt for din kone og jeres ægteskab er flot. Nogle af de skridt, I har taget, rummer valg, som kan udstikke en vej for andre. Dem vil jeg gerne fremhæve positivt, før jeg svarer på dit spørgsmål:
Ærligheden
I har valgt ærligheden og den svære samtale. Du valgte at lægge kortene på bordet, så din kone vidste, hvad du kæmpede med, og hvad hun gik ind til. Med den risiko som ligger i, at hun kunne have valgt dig fra. Den samtale er vigtig. Den, man går ind i et ægteskab med, skal kende historien.
I en sådan samtale vil mit råd til andre være, at man gør sig klart, hvad den anden har brug for at høre. Den anden kan ikke nødvendigvis bære alle detaljer. Men det man fortæller skal være sandt. Kommer spørgsmålet ud af det blå: “Ser du porno?” så kan man i øjeblikkets skam komme til at lyve for at dække over sig selv. Det gør man nemlig lettere, når man er uforberedt. Et godt svar ville være: “Det vil jeg gerne tale med dig om, men vil det være i orden, at vi gør det i morgen og finder et tidspunkt, hvor der er ro?” Det giver tid til at besinde sig på, hvad man kan og skal dele.
Begrænse mulighederne
I har sammen taget praktiske skridt, som beskytter dig mod fristelse. Igen er det vigtigt. Når de ydre muligheder begrænses, så falder mængden af fristelsesmuligheder. Jeg ved ikke, hvilken software I har brugt, men Covenant Eyes kan anbefales. Man hjælper sig selv langt på vej ved at lægge sådanne ydre begrænsninger ind. Det er flot gået.
Nu melder sig så spørgsmålet om, hvordan I fortsat skal finde en vej, når det er næsten umuligt ikke indimellem at støde på noget, som har seksuelt indhold. Helt konkret, hvad man gør ved sexscener i film? Her er nogle overvejelser:
Sejren vindes et skridt ad gangen
Sejren i forhold til porno vindes et skridt ad gangen, en dag ad gangen. Selvom man kan opleve en stor grad af indre frihed, så kan man stadig fristes. Muligheden for at falde tilbage med porno vil ligge der fremover. Vær realistisk her. At blive fristet er ikke det samme som at falde. Så begræns fortsat mulighederne for at blive fristet, hvilket I også gør, når I spoler hen over en sexscene.
Selvom det kan være en udfordring, at man ikke bare på den måde kan lægge det bag sig og “komme videre”, så hold ud på den lange bane ved at erkende, at fristelsen altid vil være en mulighed. Det er på de gode dage, man skal planlægge for sine værste dage.
Sexscener i film
Der er sexscener i mange film og serier. I har valgt sammen at tage et aktivt valg, så I spoler hen over sexscenerne. I mange film er scenerne ligegyldige, men i serier som “Game of Thrones” har instruktøren valgt at lægge noget af handlingen ind i sexscenerne, og scenerne rummer også dialoger eller mellemregninger, som kan være nødvendige for at forstå handlingen fortsat. Hermed sætter filmens skabere tilskueren i et dilemma.
Du kan grundlæggende overveje: Hvad er det, jeg vil se? Hvad vil jeg lade mig påvirke af? Er denne serie så vigtig for mig, at jeg vælger at se den, selvom den formidler værdier, jeg egentlig ikke ønsker at blive påvirket af? Nogle steder vil I skulle tage nogle aktive valg og fravælge bestemte film. Andre steder må I forsøge at have tillid til hinanden i, at I bevæger jer gennem en verden af fristelser, men her vælger I troskaben.
Du skriver, at sexscenerne ikke har nogen umiddelbar effekt på dig. Men det har de indirekte på din kone, og det vil de måske også have på dig på en dårligere dag. Igen – tal om det med hinanden: Hvad gør det ved os, når der er sexscener i film – hvordan er det bedst for os at handle her for det samlede bedste? Det er irriterende, når man ikke føler, man kan handle helt frit. Og at man af hensyn til sig selv eller andre må lægge bånd på sig selv. Men nogle gange må man vælge at gøre det alligevel, fordi det er det bedste.
At blive tændt
Seksualiteten er en grundlængsel. Traditionelt har man sagt, at mænds seksualitet er mere visuel end kvinders, og at mænd tændes seksuelt ved billeder, antydninger osv. I dag gælder dette også for mange kvinder. Hold fast i, at din seksualitet er god. At det at kunne tændes visuelt er godt. At du og mange andre mænd tændes af det I ser betyder, at mange vil kunne tændes af andre end ens kone. Derfor er det ikke muligt fuldstændigt at eliminere det, man kan blive tændt af. Der er store kræfter derude, som har det som sin dagsorden at appellere til seksualiteten, og de tager ikke hensyn.
Der er et valg i at begrænse det, man giver sig selv mulighed for at se. Når man bliver tændt, har man et valg i, hvad man gør med det. Valget af en ægtefælle betyder, at man har valgt at lade sin seksualitet blive rettet mod netop hende. Hvis du ufrivilligt tændes af noget andet, så tag valget og ret din lyst mod din ægtefælle. Men tag ikke scenerne med ind i dobbeltsengen. Forsøg i stedet at være nærværende for netop hende med sanser og krop.
En mand og en kvinde forstår ikke umiddelbart, hvordan den andens seksualitet reagerer. Det kan være en gave at tale med hinanden om det, så den anden forstår, hvad der sker i en. Måske er det en mulighed, at I på dage, hvor I er trygge og har tid, og hvor der ikke er noget som truer, kan tage snakken om, hvordan din krop reagerer – at du ikke kan styre det altid – men at du forsøger at rette længslerne og begær mod hende i kærlighed til hende.
Find også en anden at snakke med
Til sidst: Jeg foreslår normalt, at man i kampen mod porno finder en anden end ens ægtefælle, som man kan vandre med – dele kampene med og stå til regnskab overfor. Ægtefællen skal vide, at man har en sådan partner, og har ægtefællen ønske om at vide noget, kan man dele det. I er nygifte, og der er mange andre ting at forholde sig til – måske kunne det tage nogle af kampene ud af jeres ægteskab, hvis din kone ikke også var “skriftefar”?
Tak for din ærlighed! Gud velsigne jer!
Ole
