Seksuelle perversioner – kan man ændre på det?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en god katolsk pige - på en måde. Jeg har altid været fascineret af blod og kroppen parteret... Men som jeg er blevet mere seksuelt bevidst, er det gået hen og blevet en uønsket fili... eller ikke blot en, men adskillelige, som jeg bare gerne vil af med, da tanken om, at jeg bliver tændt af en andens afdøde barn smerter mig. Mine lyster er en forbandelse, for det første kan jeg ikke udleve dem, både pga. lov og skyldfølelse.

Kan man ændre på det? Jeg prøvede engang, at fysisk afstraffe mig selv hver gang, at jeg fik en syndig tanke, men da fandt jeg så blot ud af, at jeg er ekstrem masochist, så det kunne ikke bruges. Så prøvede jeg at læse i Biblen hver gang, men jeg har jo ikke altid Biblen med mig. Jeg prøver at bede mig fra det, men det holder det blot tilbage, og jeg har desværre ikke tid til, at hele mit liv skal bestå af bøn!

Engang fik jeg et råd om, at man kunne påvirke sin seksualitet, ved at onanere til det, man gerne vil ændre det til - men det tænder mig ikke. Jeg tænder efterhånden kun på folk, som HAR haft en puls, hvis det ikke er i en seksuel situation - som jeg for øvrigt heller ikke får noget ud af, med mindre jeg bliver slået, kvalt, skåret, pint, ydmyget, domineret, bundet... osv.... Jeg føler ikke, at jeg kan tale ærligt om mine seksuelle lyster til venner og kærester, fordi enten tror de, at jeg joker, eller så synes de, at jeg er fuldstændigt psykopatisk...

Er der ikke en måde, at jeg kan standse denne hastige udvikling? Måske endda sætte den lidt tilbage, så jeg ikke behøver føle mig som en seksuel freak... Og derudover heller ikke vil komme til at gøre noget, som jeg kommer til at fortryde...

Og det føles forkert at bede til Gud om den slags... Er det det?

Undskyld, at jeg er så fuld af spørgsmål, men jeg er bange for mig selv... Hvis jeg nogensinde mødte en, som var ligeså pervers som mig, så ville jeg flygte...

Alle de bedste ønsker herfra, sætter pris på jeres arbejde, skøn med nogle ikke-fanatiske kristne, som står offentligt frem med sin tro, det betyder faktisk meget for mig, så mange tak. Og hvis I skulle komme med et svar til mig, så på forhånd tak :)

Clingy necromantic, 17 år

SVAR:

Tak for din henvendelse.

Du beskriver, hvordan du kæmper med ting i dit liv, som er en forbandelse for dig, og som forhindrer, at du kan ha´ et åbent og berigende forhold til dine venner.

Du fortjener at få hjælp

Din situation gør, at du lider, og du har fortjent, at få hjælp til at leve et liv, som kan give dig mere glæde. Den hjælp, som du har brug for, kan du kun få ved at sidde ansigt til ansigt med et andet menneske, som har specialviden om de problematikker, som du må kæmpe med.

Derfor skal du opsøge en psykolog eller sexolog. Tal med din læge om din lidelse. Han/hun vil kunne guide dig videre til den rette hjælp for dig.

Kan det blive anderledes?

Du spørger, om man kan ændre på det? Ja! Sammen med en kompetent samtalepartner vil du kunne ændre på dit forhold til dine grundproblematikker – de ting, som er de store smerter i dit liv. Men du skal være indstillet på, at det vil kræve hårdt arbejde i en lang periode. Det vil kræve både mod og udholdenhed af dig.

Der er en årsag!

Der er en årsag – eller flere årsager til, at din seksualitet har udviklet sig i den retning, som du beskriver. De årsager har du brug for at få klarlagt. Du må ha´ mod til at fortælle din livshistorie til et andet menneske. Sammen kan I finde en vej frem, som kan ændre de forhold, som nu plager dig.

Respekt!

Jeg har stor respekt for, at du har valgt, at kæmpe for at ændre de ting, som plager dig, og som hindrer dig i at ha´ det liv og de relationer, som du gerne vil. Din henvendelse viser, at du har truffet dette valg! Hold fast i det!

Jeg vil håbe for dig, at du kommer i kontakt med dygtige mennesker, som du fatter tillid til og som vil kunne være dig til hjælp og støtte på din vej til det liv, som du ønsker dig.

Din himmelske far elsker sit barn!

Du skriver, at det føles forkert, at bede til Gud om den slags, og spørger: ”Er det det?”. Det er det helt sikkert ikke. Du er elsket af Gud og er dyrebar i hans øjne. Han er din himmelske far, og han har omsorg for dig. Han kender allerede til alt i dit liv – dine kampe, dine smerter og dine ønsker. Og han vil gerne høre dig sætte ord på det alt sammen.

Sådan er det, at være barn af en kærlig far!

Flemming H. Møller, præst og psykoterapeut

Annoncer